Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fældes at man maatte gaa længer bort fra Hus for at sinde
bekvemme Bakker til Braatebrænden; thi den engang brændte
Skov udm^tvredes hurtigt. Da skoge skere Naboer fig sammen,.
læssede nogle Melsække og den til at oprode Jorden imellen
Stene og Stubber indrettede ,,Finplov" og anore
Fornoden-heder paa en Oxe og dreve den hen til det udseede Sted;
her skagtede de Oxen og levede af dens Kjød, medens de
ud-førte Arbeidet. Naar Høsten kom, dreve de to Oxex hen,
slagtede den ene til Næring, medens de høstede øg indrettede
fig et nyt Braateland til næste Aar, men løde den anden bære
Kornet hjem.
Denne idylliske Fred skuloe dog ikke vare længe. De
norske Sæterpiger kom vist med stor Forskrækkelse hjem og
for-talte om de fremmede Folk dybt inde i Skovene, og Bønderne
kunde vel ikke være ligegyldige ved disse nye Naboers Færd.
Man betragtede dent vel som Fanter; der blev naturligvis
klaget til Øvrigheden, og allerede 1648 udkom der en
Forord-ning om, at disse ,,Skovfinner," som anrettede Skade „ved
Veidefang og Fiskers" enten skulde forføie stg bort eller
og-saa paa lovlig Maade erhverve stg Ret til at bo og bygge
paa Skoven. Finnerne have nok ikke strax fundet det
fornø-dent at hølde ^tg dette Løvbud efterrettelige; thi det maatte
øftere gjentages. Der førefaldt vel øste smaa Stridsseener
mellem dem og de norske Bønder øg Lensmænd; navnlig er
det berettet — øg Finnernes Sagn indehølde endnu dunkle
Erindringer derom —, at de svenske og norske Finner i Krigs^
tider toge Leiligheden i Agt til i Fællesskab at udføre smaa
Feldttøg — eller Røvertøg — paa Bøndernes Sætre øg
Gaar-de, snart paa den nørske, snart paa den svenske Side. Der
maatte saaledes udvikle stg et meget spændt Førhøld imellem
Finnefølket øg dets Nabøer, øg den almindelige, endnu den
Dag idag ikke uddøde Trø paa Finnernes Trølddomsmagt maa
have forøget Uvillien imod dem i famme Forhold, fom der
blandede stg Frygt i den.
Der var dog Noget ved Finnerne, fom gjorde, at man,
om man end havde Mod dertis ikke kunde bekvemme stg til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
