Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^II
mere af hine illdtrængte Nybyggere endnu tor findes imellem
Be-boerne af af de nævnte Skovtrakter. Men hvilken Opsigt visst
Fremmede med det sor Overtroen saa betydningsfulde Navn
,,Fin" overalt have vaks det kan endnu skjønnes af de mange
Sagn øm dem, som Almuen f. Ex. paa Ringexike ved at
for-tælle. Naar en ængstelig Sæterpige eller overtroisk Vedhugger
dybt inde i Skoven traf til at faa høre en Finnekone i skt
frem-mede Maal synge kanske ell af Finlands deilige Vllggefange,
saa lod den vel sor deres Øre søm en Hexesang, og det sorste Uhelds
der tras Kreaturene, betragtedes vel soln en Virkllillg
der-af Der maa vel ogsaa have været Noget deri, naar
Sagnet sortæller om hvorledes Finnerne truede lned at
,,stem-me Bjorn paa Buskapen," siden endnu Fillnerlle i Soloer
erindre sine Bedstesorældres Fortællinger oln den Maade at
skræmme Nordmændene. Saadan Overtro maatte avle
For-bittrelse, og denne aabenbarer stg tydeligt i et stygt Sagn.
Bønderne paa Ringerike havde forgjæves bedet Amtmanden
om at faae en Finkjærring brændt fom Hex; da Begjæringen
blev afskaaes „faasom det den Tid var afskaffet at brænde Hexe,"
maatte Bønderne hjælpe stg selv; de murede øp ligesom en
Ba-gerovn, tvang Hexen til at krybe ind og murede Hullet igjen;
her sad hun, og saa stiglivet var hun, at hun forst dode ester
ni Jevndøgn, øg i al den Tid hørtes hnn aldrig at paakakde
Guds Navn, men gjentog stadig disse Ord.
„Iulemalt
Og Paaskesalt
Er godt for Alt.
Havde jeg bare des saa skulde jeg ikke stdde her længe."
Naar nu Stemningen imod Finnerne var saadan, og naar
faa Statholder Gabes fom jeg i et andet Kapitel har fortals
lod Lensmændene og Bonderlle i hver Bygd holde ,,Klapjagt
paa Rovere og fordægtige Personer," saa er det altfor rimelig^
at de toge adskillige af Finnerne med og nled Hug og Slag
dreve dem ind til Akershus. Men saaledes kunde hele Falni-^
lier, som slet iske vare saa vanartede, rives op og for stedse
blive stængte ind imellem Taternes og Skoiernes Flokke. Det
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
