Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Tatere og Skøiere sammensmeltede til et Fantefolk. Røvere. Daarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
nu var hun overmaade rynket øg skrøbelig øg saa gammel, at
selv gamle Finner ikke syntes at kunde mindes hende
ander-ledes. Men her paa Finskoven er der ikke Raad til at faa
kjøre; det gamle Menneske maatte gaa øg krybe henover de
lange Stier fra Torp til Torp, og naar Veir og Fore var
for fælt, maatte man sende Folk lned hetlde for at skotte hende
nedover Lierne og hjælpe hende over Myrelle. Finnerne, de
gjæststi Finner, talte om hende tned Deltagelse og tænkte nled
Venlod paa, at hun, skden hun ikke var seet nu paa en Tid,
kanske var gleden ud i en Myr og der havde fundet Hvile
for skn Fod.
Men — vil Læseren maaske indvende — det er dog kun
enkelte Fanter, soln skæbe sig omkring i saadan Elendighed;
Flertallet af dem viser os dog det harmelige Syn af
Menne-sker, der i Ungdoms og Sundheds Fylde stryge omkring fom
de argeste Døgenigter. Nu ves jeg vil betragte Fanterne i
deres Lystighed; jeg skal ikke tænke paa, hvor snart det gaar
lned de lystige Dage, men forføge at kaste et Blik ind i deres
Sjel. Hvilken Letstndighed, hvilken Frækhed, Utugtighed,
Hevn-gjerrighed, Løgnagtighed, Rovlyst, Ryggesloshed jeg fer 1 men
as hvilken Elendighed tillige l hvilken Synd øg hvilken
Synde-nødl I dette Øieblik stiller jeg for mill Tanke en vis Fant,
en af deln, soln jeg kjender bedst, og i hvis Liv jeg grant saa
alle hille Udyder og mange flere tis og jeg anstiller ell
Sam-menligning mellem ham og mig selv. Hvorfor vilde jeg ikke
for Alt i Verden bytte min Lød nled halls Han er en
hjem-løs Stymper, øg det er ikke jeg; han er bedækket lned mange
Førbrydelfers Skjændsel, og det er ikke jeg. Men dette er ikke
den største øg væsentligste Forskjel. Ieg priser min Lykke i
Sammenligning med hans Ulykke i samme Forhold, som jeg
tor tro mig ham overlegen i Kundskab og Sædelighed. Men nu
er der en Besynderlighed i Menneskelives som ret klart
stem-stillede skg for nlig, just medens jeg engang stod Anstgt til
Allstgt med denne fanlllle Fant. Jeg kall, faa meget jeg end
monne forsøge derpaa, ikke udskille, hvad jeg ved egen
Virksom-hed har bidraget tis at mill ydre øg indre Tilstand er, søm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
