Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Flere Slags Landstrygere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regning ved at sorstille stg øg fortsætte den besynderlige Færd.
Ieg har seet ell saadan Kvinde, soln syntes at svæve imellem
Erkjendelsen af sin Sværmerprædikens Usandhed og Ulyst til
atter at vende tilbage til det stadige Liv, og det var endda
upaatvivlelig ell af hille Kvinder, sotn i Arresten i Skogn
havde vist en saa paafaldende Standhaftighed, ja maaske netop
den af dem, der ved stn Iver havde opretholdt stne
Lidelses-fæller, naar de, soln ofte var Tilfældes vare nær ved at
for-sage. Ieg traf hende paa Landeveien mit i Gudbrandsdalen.
Hull vakte min Opmærksomhed ved sin raske Gang og sin
be-synderlige Dragt; hun bar gode Klæder, men i saa overskodig
Mængde, at jeg ikke ved at have seet nogen Vandrer saa vel
tilpakket i den hoieste Vinterkulde, og nu var det Sommerhede.
Ieg raabte hende an; men hun gik mig rask sorbi; jeg sprang
as Kariolen og lob efter hende; men hun vilde ikke saa meget
soln se sig oln; forst da jeg stillede mig helt foran hende, fik
jeg hende til at standse. „Hvor er Du fra^" fpurgte jeg
hende; ,,Fra Gud," svarede hun, og nu vidste jeg, hvad Slags
Menneske jeg havde for mig. Det varede heller ikke længe,
for hun, tagende Forargelse af dell Omstændighed, at jeg ksorte
og ikke gis holdt mig ell Skriftetale, som i Sandhed var
mærk-værdig; jeg forvirredes fast ved den rioende Strøm af fordrejede
Bibelsprog og halve Psalmevers, af phalltastiske Syner og
græsselige Forbandelser, og dog var der en vis Sammenhæng
i alt dette Snak, en stx Ide i de vexlende Billeder. Ell Pause
indtraadte omfider, og erindrende Navnene paa hine Kvinder
i Skogns Arresthus, soln dell Frafaldne blandt dem skal have
opgives tiltalte jeg Mennesket med de samme Navne, det ene
efter det andes indtil hun, faldende ud af Rollen, stiltiende
indrømmede, at jeg nok havde truffet det rette, Iohanne
Lon-ning fra Buoen ved Stavanger. Et Øieblik vare vi nu ret
gode Venner; men fnart begyndte hun atter i den vrede Tone
og kom atter i formelig Ekstase, og jeg saa, at Latteren i min
hosstaaende Skydsguts Anstgt stivnede hen og forvandledes til
Rædsel derved. Men paa et halv listigt, halv sky Udtryk i
hendes Øie syntes eg begge Gange tydelig at bemærke, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
