Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Flere Slags Landstrygere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere Vedkommende ofte glade ved at se deln trække assted, og
hele Norges Land eller et Stiss et Ams bliver deres
Daare-hus. Man ler ad deln, giver dem Mad og lader dem gaa
videre. — Man træffer ogsaa mere kunstmæsfige Komedianter,
som Almuen kalder deln, Dagdrivere, soln more
Bondeungdom-men, men forarge de Gamle ved at forevist — en Skilling
Entreen — Kosmoratna eller Herkuleskunster eller Kunster i
den store Magi og ,,hverve Syn paa Folk." I Guldalen
traf jeg to norske Gutter, som med denne daarlige Bestilling
havde hjemsogt fast det hele Land, og som ved at „skjære
Ho-vedet as og lægge det paa Bordet" saaledes havde sorvirret
dell Bondekone, hos hvem jeg traf deln, at det ikke lykkedes
mig at faa hende til at st deln an soln naturlige og alminde^
lige Mennesker. Til dette lidet nyttige Slags Væsener maa
ogsaa de italienske og tydske, i de sidste Aar ogsaa norske
Li-redreiere llled samt deres Abekatte henregnes; en saadan
Spil-lemand fortalte nlig, at han 7 Aar i Træk havde drevet oln
i Norge, Sverige og Finland og ernæret fig nled sin ørkesløse
Bestilling.
Særegen Opmærksomhed fortjener det temmelig betydelige
Antal af omvandrende og betlende Haand værk s svende
el-ler Geseller, som Almuen ostest kalder dem. De fleste ere
Udlændinger, Hannoveranere, Meeklenburgere o. s. v., men især
Svensker. De repræsentere de forskjelligste Lang; man
stn-der mellem dem Skræddere og Hallskemagere, Skomagere og
Strømpevævere, Rebslagere og Posselnentlllagere, Eollditorbagere
og Destillatorer, Bogbindere og Bogtrykkere; men man kjender
dem let allesammen paa deres side Fra s deres Randsel og
Vandrestav. Sammen med dem gaar et mindre Antal
Ma-tro ser og udtjeute Gardister, Artillerister o. s.. v., ligeledes
mest Svensker. Matroserne kjendes gjerne paa Ruudtroieu,
Seildugsbuxerne og Somalldshatteu; de bære ikke Randses
men ell Bylt paa en Stok over Skulderen. Ved dette sidste
Mærke adskille ogsaa Soldaterne sig fra Gefellerne. Alle disse
Menneskers Historie er sor det meste dell samme. De have
engang været i bedre Kaar; Letsindighed og slet Selskab har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
