Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Flere Slags Landstrygere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog, faa han nu vel kunde være Lærer deri for mindre
rou-tillerede Skjelmer. Et høist fordærvet Kvindemenneske i
Ehri-stiania, soln for gik ud og ind af Ehristiania Raadstllarrester,
men nu vel skal ende stne Dage paa Tugthuses sortalte nlig,
hvorlunde hun nled sine Medfanger paa Raadstuen mangen
god Gang havde havt stn Moro af at drille en vis
Vagtnle-ster, fom ikke kunde taale at hore dem underholde stg i det
fremmede Tyvelnaas og da jeg engang bemærkede, hvorledes
ell Unggut paa Ehristiania Tugthus lned stor Flid benyttede
stg af Anledningen der til at lære det samme Sprøg, og
spurgte ham oln halls Tanke dermed, svarede han. „Io, det
er nyttigt at kjende det; sor dell, der vanker vids kommer
sammen lned Folk af mange Nationer (han mente de
forskjel-lige Klasser af Landstrygere), mangen Gang farlige Folk, som
det er bedst at holde stg til Vens llled."
Ieg saa dog paa hans Øie, at der laa ell dybere
Jnter-esse sor ham i dette Studium, dybere ves end han selv var
sig rigtig bevidst. J vore Fængsler maa man indsætte mange
Forbrydere saadanne som denne, unge Mennesker, ustadige
Krop-pe, som det i Skoletiden og under Konfirmationstilberedelstn
kun lykkedes at bibringe et tarveligt Maal af guddommelig
og menneskelig Lærdom, der endda mest paa en udvortes Maade
var heftet til Sjelen, fom man kaster et Klæde over det nøgne
Legeme. Og dog er der altid nogen Videlyst hos ethvert
Menneske; men den, soln ikke hungrer og tørster efter det
Go-de, fylder sin Sjel llled stette Ting. Fortællingen oln Josephs
Dyd og Moses’s Troeskrast forstaa de Letsindige knapt og
glemme snart; men en indviklet Historie om en Mesierstyvs
Vringlerier ved et Forhor ere de nemme til at satte og erindre.
De glemme gjerne at stave og læse i Bog; men deres
Hukom-melse holder godt fast paa Gloser af Rommani eller
Labbe-lensk. Forst til Tidsfordriv sætte de stg i Tyveskole og lære
det stemmede Maal; men inden kort mærke de, at de ere i
Besiddelse af et fortræffeligt Middel til hemmelig Forstaaelse
med ligesindede Kammerater, lned hvem de nu gjerlle i
Væg-terens eller Politibetjentens Paahor kunne oplægge alskens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
