Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Øvrighedens Forhold mod Fanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringeagt for og Misbrug af det Hellige har Præsten jo ogsaa
ellers stundom Anledning til at græmmes over. En ganske
sær-egen tllllg Bekymring er det derimod for ham at vide, at
^ i halls Land, kanske i hans Nærhed, i dell lille Kreds, hvor
han er sat som Hyrde, vandrer der med flygtig Fod og paa
skjulte Veie flere Mennesker af denne ulykkelige Raee, font ikke
ville lade fig stllde af Præsten, soln udenfor stn egen syndige
Kreds aldrig tiltaltes nled et formanende Ole eller hilsedes
med en venlig Mine, Mennesker, i hvis Sjel ingen Lærer fik
nedlægge Guds Ords gode Sæd, over hvis Synd ingen Præst
fik tale Forsoningens Ole, Hedningemennesker, hvis Indgang
ikke blev velstgnes og over hvis Udgang Forbandelsen truer.
Fremdeles bærer Præsten Broderparten af Fattigkonlnlis^
stollens Arbeide. Det er en af de vigtigste, men tillige ett af
de mest tnøiesulde og utaknemmelige Dele as den offentlige
Ad-ministration, som er lagt i Fattigkommisstonernes Hænder.
Fattigpleien for henved 50,000 Mennesker (næsten saa stort
var Antallet af erklærede Fattigfolk her i Landet i Aaret 1845)
er ell overmaade vigtig Sag, hvad enten man fer hen til de
materielle eller moralske Interesser, sotn her exe i Spillet.
Ved nærmere at betragte disse moralske Jnteresser kommer man
til at alle, hvor saare uhyggelig denne Gjerning er sor
Fat-tigkonllnisstonens Medlemmer. Fra Christi og Apostlernes
Tider havde nlan Exempler paa et skjont og hjerteligt Forhold
mellem Rige og Fattige, mellem den deltagende Lykke og den
sukkende Nod, og omendstjont mange uværdige Betlere, sont
den hele Fantehistorie er Bevis paa, ofte forstyrrede dette
vakkre Forhold, har det dog vedligeholdt fig indtil dell Dag idag.
Det er en naturlig Ret sor dell Trængende ^ at henvende sig
til den lykkeligere Medbroder otn Hjælp, og for denne er det
ell naturlig Pligt at yde samme, og under dette naturlige, sti
Forhold sodes og udvikles nogle af Menneskets skjønneste og
ædleste Folelser, den Nodlsdendes Taknemmelighed mod den
velvillige Giver og dennes Tilsredshed ved Synet af det
ro-lige Smil over Kummerens blege Aasyn. Jorden eier Intet
skjønnere Skue elld dette Gavmildhedens og Taknemmelighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
