- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
302

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Øvrighedens Forhold mod Fanterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

Det er vel saare rimeligs at selv den djærveste Fant
foler fig noget uhyggelig til Mode, hver Gang hall kommer i
Berorelse med en Foged eller anden Embedsmand; men i de
skeste Tilsælde tor han gotte stg ved Tanken om, at
Embeds-manden selv er ligesaa forlegen. Hvor vanskeligt det er sor
Iustitsens Embedsmænd at behandle Fallterne, det saar malt en
tydelig Forestilling om ved at gjennemlæse det Foredrag af
Justitsdepartementet, som ligger til Grtltld sor kgl. Rests 24
Oetbr. 18^8. J tidligere Tider, ser man af Foredrages pleiede
man paa en altsor nem Maade rede fig ud af Forlegenheden
og skaffe stg Fanterne fra Halsen. Jfolge visse Bestemmelser
i den ældre Fattiglovgivning og i andre Love kunde
Fattig-kommissionerne og Fogderne uden videre tage lost og ledige
Folk, paslose Omstrippere, Personer, som ikke havde noget
bekjendt lovligt Erhverv, stemmede Betlere, uden Forskjel, oln
de vare arbeidsføre og derfor mere strafskyldige i deres Betleri
eller ei, ja endog Foks soln (selv om de vare skikkelige) kunde

jeg maatte haabe paa hans Førbedring, da det lykkedes mig at skaffe
ham Arbeide øg Ophold her i Christiania, hvor jeg kunde føre stadigt
Opfyn med ham. Men efter en tlges Førløb strøg han paa
Fante-vis afsted igjen, øg jeg kunde kun lyfe efter ham i Aviserne, at han ikke
skulde saa førtfætte sin forargelige Færd tnere. Hele Binteren
hen-gik imidtertid, uden at jeg hørte Nøget øm ham, indtil jeg ganske
ny-lig fandt ham hvilende i Græsset i Sløtsparken. Han havde været
faa Dage i Byen øg sagde mig, at han et Par Gange havde været i
den Gaard, hvør jeg høede, øg seet øp til mine Binduer, nten ikke
havt Mød til at gaa øp til mig. Cfter sin llndvigelfe var han gaaet
til Sverige, var der bleven fængslet søm Løsgjænger, men snart
igjen løsladt med Pas til Nørge. Her havde han kastet sit Pas hørt
øg faa streifet øm mellem Kongsvinger øg Risøer, i Smaalenene øg
Hallingdalen, havde tigget sig fretn øveralt, men var ikke af Nøgen
bleven hindret i sin Færd. Cnkelte Ctnbedtnættd havde dog kjendt
ham efter mine offentliggjorte Beretninger otn ham, men havde kun
tilraadet ham at gaa tilbage til mig igjen. At denne Mand sik gaa
saaledes omkring, det viser vet hvør saare let enhver besværlig Fant,
ban være kjendt eller ikke, forpasset eller ikke, kan liste stg sretn
mellem Bønder øg Pølitibetjenter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free