- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
307

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Øvrighedens Forhold mod Fanterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

16—17aarig Gut løbende hen imod mig paa Landeveien, og
jeg standsede strax Hesten; thi en mere fillet og elendig
Tiggergut syntes jeg aldrig at have seet. Jeg gav mig i
Samtale med ham og spurgte ham ud om hans Forholde, navnlig
om, hvem hans Fader var; men dette fik jeg ham ikke til at
svare paa; jeg blev nysgjerrig og trængte kun endnu mere
ind paa ham; men han var og blev aldeles tilbageholden i
dette Punkt, saa min Nysgjerrighed omsider slog om til
Ærgrelse; jeg tiltalte ham temmelig vredt og lod ham gaa. Ak,
men hvor jeg angrede det siden! Skydsgutten forklarede mig
Grunden til hans forunderlige Tværhed: „Han vilde nok
nødig fortælle, at han var Søn af Kongen vor, ja Bygdevægteren
at forstaa.“ Nu forstod jeg Guttens Blik, da jeg vendte mig
fra ham, et Blik, som jeg endnu synes at se; der laa i det
en Tvivl, om han ogsaa havde gjort Ret i at bevare den
Følelse af Skamfuldhed, der lukkede hans Mund, saasom han
maaske ellers havde faaet en Toskilling kastet til sig.

Det lader til, at der er ansat flere Bygdevægtere omkring
i Landet netop efter den lidt ovenfor omtalte kgl. Resol. 24
Oktbr. 1838, fra hvilken Tid det paastaaes at Fanter have
streifet mere tøilesløst omkring. Men man vil maaske efter de
anførte Træk være villig til at indrømme, at dersom den hele
Bygdevægterinstitution skulde føre til Maalet, Fantevæsenets
Indskrænkning, saa maatte der ikke alene være Bygdevægtere i
hver Bygd, men Posterne maatte lønnes saa godt, at de kunde
blive ansøgte af ordentlige, dygtige Folk, der kunde udføre sin
Dont forsvarligt og skaffe sig Agtelse baade hos Fanter og
andre Folk. Som Sagerne nu staa, synes den hele
Indretning paa mange Steder idet Mindste, kun at være et
Palliativmiddel, som i Længden ikke skræmmer Fanterne bort, men
nok bevirker dette, at Almuesfolk og Politibetjente, stolende
paa Vægterens Bedrift, ere mindre virksomme for at sætte
Skranke for Landstrygernes Uvæsen[1].


[1] Det er ikke brav, at den i og for sig ubehagelige Gjerning, som dog
kan være hver Borgers Pligt, at anmelde for Øvrigheden en
Landstrygers forargelige Færd, at den skal gjøres foragtelig tillige ved at
betroes til foragtelige Personer. Men følgende Exempel er neppe
enestaaende: En Mand, som længe havde været hjemmefra og levet
et ustadigt Liv, kom omsider som en Slarv tilbage til sin Hjembygd,
og det var øjensynligt, at Fattigbestyrelsen maatte forsørge ham; for
dog at have noget Gjengjeld af ham, gjorde den ham ikke til
Almisselem, men til Bygdevægter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free