Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang I. Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taterspr. barvejo; bokkajo, lithau. T. bokejo; tyjaji, (Fæm.^),
lithau. T. thnvjeji), -to, do, (4atto, bøhm. Taterspr. tato; perdo,
bøhm. T. pcherdo; jido, lithau. T. dschido^ as denne Førm
dannes Verberne jida, slarda, jondra, pandra ø.stv.), -jo, (muto,
lithau. T. mnjo; as denne Partieipsørm dannes øgsaa mange Ver^
ber, st Ex. mula, panja, kanja).
11. Verberne have mindst bevaret Spør af de øprittdelige
Før-mer; dog kan mærkes Ettdelfen -ra, mestiaskedede og fra fremmede
Sprog optagne Verber (jondra, salte, bøhm. T. jondaraf, asjontlo,
saltet, af lon, Salt; lattra, varme bøhm. T. tataras aftatto, tato;
tjiugra, hugge, bøhm. T. c^ingerav; denkra, tænke, lithau. T.
den-kervava, afTydsk denken; dinra, tiene, lithau.T. dynervava, af Tydsk
dietten; lagra, le, rimet af Tydsk laken. Subst. schinra, Søl,
førudsætter ogsaa et Verbum schinra, at skinne, as Tydsk stheiuen).
.12. Ved de forunderligste Bogstavovergange, Forkortelser o.stv.
fjerner Tatersproget stg overalt daglig sra sin oprindelige Skikkelse,
og dette gjør Ordene oste stst ukiendelige. De to i det stenske og
norske Tatermaal brugelige Former forusar og fajatjer forklares dog
let afTydsk Taterfpr. foruotschia og lithau. T. forso^ja; med famme
Ombytning af l og r kan slii maaske være det famme font tydsk
Ta-terspr. schiro; Formerne jita og jija, synge, gjenfindes i bøhm. T.
gijovav og spansk T. giyabar, og med samme Ombytning as l og j
seesjnje, Fruentimmer, eng. T^tt. jnvu, perfisk T. jivi o. st v. at være
det samme søm bøhm. Taterspr. vttvji, rttsst T. dschuti; mijan, Mil,
lithau. T. myja, er paa santtne Maade beskægtet med spansk T. mijja
øg dannet af Valaehisk mile, Romansk ^^ elter Alban. fml.
roi, Ske, lithau. T. roj, ruy, med spansk T. rojti; af lithau. T.
ladsch (bohm. T. la^, spansk T. jacha), Skam, Undseelse, er
dan-net lithau. T. ladschverdo, norsk T. leivaxdo, undselig). Ved
Siden as saa mange Forandringer er det paasaldende at finde
saa-dan Lighed som st Ex. imellem servant, Sild, og det hidtil kun i
den spanske Taterdialekt forefundne servant, Sardelle.
13. Tatersproget stammer med stt meste Ordsorraad (og mange
Ordformer) fra Indien, men har optaget en stor Del af stt Stof
fra de Lande, fom Folket i fin Udlændighed har besøgt (se S. 49
fgg.). Derstr stndes ogfaa i det nørske Taterfprøg adskillige Udtryk,
søm vist Slægtskab med Sanskrit eller dets Døttresprøg, Hindnskani
øg andre, eller søm ere hentede sra Perstsk, Nygræsk, Valakisk,
Sla-visk, Tydsk, Kvænsk øg stere astatiske øg øst-enrøpæiske Sprog (trin,
tre, Sanskr. trini, Hindi teran ; dan, Tand, lithau.T. dand, Hindust.
*) Adjektiver paa -o sknlde egentt i Fæm. have -i; dette er der ogsaa
Spor af i Adjekt. pari, der ntt kun kjendes i Betydn. „frugtsommelig,"
medens lithau. T. paaro, -t egtt betyder „tung."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
