- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
27

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Bilage, Forhørs-Akter, Præste-Attester o. s. v., fremdeles:
Amtmændenes og Stifts-Direktionernes Betænkninger over de
indsendte Andragender, Departementets Svarskrivelser,
Forsørgernes senere Aarsberetninger om Personernes Forhold, Regninger
over forudseede og uforudseede Udgifter o. s. v. Alt maatte
gjennemlæses; thi stundom kunde et eller andet af Bilagene — et
Reise-Pas, en Regnings-Kvittering eller lignende — indeholde
et oplysende Træk, som ikke var omtalt i Hoved-Skrivelsen.

Saadanne Departements-Pakker pleie ikke ansees for
behagelig Læsning, helst naar de danne en lang Række af ensartede
Sager. Men disse Sager læste jeg med spændende Interesse
allesammen, den sidste som den første. Thi netop i den sidste og
i den første og i mange af de mellemliggende fandt jeg herlige
Exempler paa Kjærligheds-Gjerninger med den Slægt, for hvis
Sag jeg har offret nogle af mine Aar, hvis Redning jeg ofte
har mishaabet om, hvis Synd og Nød jeg — mangen en Gang
igjen har glemt. Medens jeg har sovet, har Andres Flid virket
for mit Yndlings-Anliggende, og nu vaagnede min gamle
Kjærlighed, og Haabet tændtes paa ny, og jeg havde saadan Lyst til
at byde hver den min Haand til Tak, som havde været med at
fremme dette Værk. Naar jeg aabnede en ny Pakke, saa
stundede jeg efter at se, hvem af Fanterne jeg skulde træffe her, om
nogen af dem, jeg kjendte før, og naar jeg havde seet, hvad det
var for en Person eller Familie, og hvorledes det var gaaet til,
at samme havde forladt Fantestien og var bleven optagen til
Forsørgelse, saa var det med ængstelig Begjerlighed, at jeg
fremdeles greb efter de følgende Aars-Beretninger om de samme Folk
for at erfare, hvorvidt de havde holdt sine gode Forsætter i det
første Aar, i det andet Aar o. s. v. Efterhaanden syntes jeg at
faa mere Øvelse i at opfatte de tildels korte og usikkre
Beretninger herom, saa at sige Øvelse i at læse mellem Linierne, saa
jeg kunde se helt ind til de omhandlede Personer, der de sad i
sine nye Hjem, Marja Meldal i hendes Hytte nær den venlige
Præstegaard, Anne Krog med de to Smaabørn hos
Lods-Familien ude i Flekkerø, Andreas Halvorsen i Lære hos den
omhyggelige Smede-Mester, det lille Pigebarn hos Lensmanden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free