Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3. (30 og 31). Solum. Peder Pedersens Børn
Severine Jeanette og Johan Anton, i Beg. af 1856 i en
Alder af 4 og 2 ½ Aar.
Peder Pedersen og Hustru Anne Olea Jansdatter,
der formentlig stedse have streifet om, uden bekjendt Hjemstavn,
kom ved midtvinters Tid til Solum, og Børnene led
jammermerlig [[** sic trykkfeil]] ondt. Men med Forældrenes Samtykke og efter Overlæg
mellem Provst Wettergreen og Hans Mikkelsen,
Huusfaderen i den før nævnte Opdragelses-Antalt, [[** sic trykkfeil Anst]] bleve de i Januar
1856 optagne her, hvor allerede de under No. 1 omtalte to
Børn befandt sig. Og paa Provstens Forestilling til
Departementet blev Betalingen, 25 Spd. aarlig for hvert Barn,
bevilget af Fantefondet.
I samme Forestilling yttrer Provsten det Ønske at faa
Tilsagn om ligedan Bevilling til videre at lade optage i
Mikkelsens Hus 6—8 smaa Børn af samme Slags, saa han kunde
benytte Leiligheden, naar de tilfældigvis maatte komme i
Nærheden. „Jeg skal bemærke, tilføier han, at i Almindelighed
ville Forældrene nødig være af med Børnene, især de mindre,
som formentlig dog helst bør søges, og det har kun ved kjærlige
Overtalelser lykkes med de 4 optagne Børn.“ — Amtmanden
anbefalede dette; han troede at kjende Hans Mikkelsens
Stiftelse som særdeles vel skikket for disse Børn; „det er altid
vanskeligt, tilføier han, at faa deslige Børn godt udsatte, og det maa
derhos erkjendes, at de bedste Bestræbelser af mangehaande
Grunde kunne mislykkes; men jeg er af den Mening, at der i dette
Amts-Distrikt neppe vil findes en bedre Anledning end hos Hans
Mikkelsen.“ „Jeg kan ikke Andet — saa slutter Amtmanden —
end anse det særdeles ønskeligt, at det Offentlige paa denne Maade
vil imødekomme Provst Wettergreens menneskekjærlige
Bestræbelser.“
Et bestemt Tilsagn som det attraaede gav vel ikke
Departementet, men yttrede dog, at det ansaa Børnenes Optagelse i
den nævnte Anstalt som særdeles ønskelig, saa Andragender om
Bidrag dertil kunde vente at blive fortrinsvis imødekommede.
Af en Indberetning fra Provsten af Juni 1857 sees, at
Moderen til de to Børn, som her handles om, flere Gange
havde forsøgt paa at faa dem fra Anstalten igjen og det tildels
paa en meget nærgaaende og paatrængende Maade. Hidtil
havde det dog lykkes med det Gode at stagge hende. Sidste
Gang havde hun virkelig faaet Børnene med sig; men efter
en Dags Forløb bevægedes hun til godvillig at levere dem
tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
