- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
77

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er endnu Intet indberettet. Hidtil sees intet Andet oplyst om
Pigens Herkomst, end at Forældrene — en Ole og Karen
(„Fille-Karen“) — skulle have været omvandrende; det er endnu
ubekjendt, om eller hvor hun er døbt.


14. (13—15). Hetland. Aase Halvorsdatter
Svalestuen
, i 1855 omtrent 57 Aar, og hendes to Børn Aase
Sondresdatter
og Ole Sondresen, fødte 1836 og 1844.

Af Sognepræst Birkelands Fremstilling til
Kirke-Departementet 31te December 1855 hidsættes: Efter Opfordringen i
Departementets Cirkulære om Fanterne af 16de September 1855 lod
Fattigkommissionen i Hetland nøie undersøge, om der skulde
være noget Flakkerfølge, som nu for Tiden, hvad stundom hændte,
havde lagt sig for i Præstegjeldet at overvintre. Og saa blev
det ovennævnte Følge truffet paa en liden Ø ved Præstegjeldets
Ydergrændse mod Ryfylke.

Moderen selv er født i Tind i Thelemarken og
konfirmeret i Hjembygden, var derefter et Par Aar i Tjeneste i en
Nabobygd; saa, da hun var som 17 Aar gammel, drev Vandrelyst
hende ud, og efter kort Stands hist og her kom hun frem alt
til Ryfylke; hun flakkede her omkring med Forskjellige, endelig
i mere varig Forbindelse med en Peder Aslaksen, der rigtignok
var gift i Stavanger. Hun fødte ham en Datter,[1] og derefter
forlod han hende. Snart forenede Aase sig dog med en anden
Omstreifer, Sondre Olsen, der skulde være fra Mo i
Thelemarke
n. De holdt sammen i 15 Aar, til hans Død 1853, og
efter ham har hun de to nævnte Børn. — Hun har, siger hun,
paa sine Flakkereiser holdt sig inden Stavanger Amt; hun
har altid eiet og reist med Baad, uden Ophold eller Tilhold
noget Sted uden ugentlig eller høist ½ Aar; i de sidste Aar har
hun paa flere Steder været behandlet med saa stor Haardhed,
at man har nægtet hende at gaa i Land og truet hende til
Afreise. Begge Børn, tilføies der i Beretningen, se høist
ynkværdige, ja udhungrede ud; deres Uvidenhed er rædsom, og det er
netop, at de kjende Bogstaverne. Moderen vil selv gjerne
komme i Rolighed, om hun kunde erholde Hjælp til Husleie
og Mad i de arbeidsløse Tider, og hun giver villig sit Samtykke
til at Børnene hensættes til paalidelige Folk i Nærheden af
Fastskolen for at undervises og opdrages. Og efter Fattigkommissionens
Beslutning andrager Sognepræsten til disse Øiemed
om 26 Spd. aarlig for hvert af Børnene og 12 Spd. aarlig for
Moderen.


[1] Denne Datter, Olina, kom som Gjæterpige til Hetland, blev
konfirmeret der og er nu gift og opholder sig for Tiden i Stavanger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free