- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
98

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevist, at de vare dem, de gave sig ud for, bleve de henviste til
Jelse
Fattigkommission, som nu engang til Skedsmo havde
overdraget sin ved Fattigloven hjemlede Myndighed over Barnet.
Dermed maatte de forføie sig bort.

28. (56—61). Tolgen. Oluf Larsen Holm med Kvinde
Sara Marie Israelsdatter og deres 5 Børn.

I Sommeren 1854 blev dette Følge arresteret i Tolgen,
øverst i Østerdalen. Medens Forældrene sad fast, maatte
Børnene forsørges af Præstegjeldets Fattigvæsen. Dette varede til
Høsten 1855: da blev Manden — for Benyttelse af vitterlig falske
Præste-Attester, for pasløs Omstreifen og for Konkubinat — sendt
til Christiania for at udholde fem Fjerdingaars Strafarbeide, og
Kvinden løslodes af Lensmands-Arresten (3die Oktober) hvor
hun sidst havde udholdt nogle Dages Vand- og Brøds-Straf
for Konkubinat.

Under Sagens Drift var det blevet tydeligt nok, at disse
Folk vare hjemstavnsløse Omstreifere, og da Kvinden som sagt
blev løsladt, var netop Departementets Cirkulære om
Fantefondets Anvendelse blevet omsendt. Derfor fandt Fattigkommissionen,
at ligesom den hidtil havde forsørget Børnene i Henhold til
Fattigloven, saa burde den fremdeles i Henhold til samme Cirkulære
bestræbe sig for at redde hele Familien ud af Fantelivet, faa
Børnene forsvarlig underviste og opdragne, hjælpe Moderen til
at blive konfirmeret — thi det var hun ikke — og dermed gjøre
det muligt for hende og Manden, naar han kom tilbage, at blive
ægteviede og mulig bosatte eller satte i saadan Stilling, at de
kunde ernære sig paa ordentlig Vis.

Almuen var dengang meget uvillig over dette[1], og der kunde
derfor ikke tænkes paa at faa Moder og Børn indlogerede hos


[1] Aarsagen hertil var naturligvis især Frygt for, at Bygden skulde
faa altfor store Tyngsler af Familien. Børnenes midlertidige
Forsørgelse, under Forældrenes Arrest, havde allerede krævet et Udlæg
af 162 Spd. 81 ß; dette Udlæg kunde ikke fordres erstattet af
Fantefondet, saasom det var foranlediget ved selve Fattiglovens Bud;
det kunde heller ikke haabes erstattet af nogen Hjemstavns-Kommune,
saasom det lod til, at Forældrene eller navnlig disse uægte Børns
Moder ingen Hjemstavn havde; vel var der Udsigt til, at Erstatning
kunde blive ydet extraordinært af Statskassen, men nogen Vished
derfor var ikke givet. Dette med Hensyn til de allerede paaløbne
Udgifter; nu derimod, da Forsørgelses-Planen blev bygget paa
Bestemmelserne om Fantefondet, var der jo Anledning til at sikkre [[** sic]] sig
fuld Erstatning for Fattigkommissionens Udlæg; men dette blev vel
ikke strax saa ganske klart for Almuen, og Fattigkassen i et saa lidet
Præstegjeld taaler ikke at staa i langt og stort Forskud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free