- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
113

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opførte han sig meget vel; hans svagelige Helbred og indskrænkede
Evner (eller maaske Mangel paa fornøden Attest om hans Daab)
gjorde, at han gik ud af Fængslet uden endnu at være
konfirmeret; men han vendte flere Gange tilbage og tog Bolig i
Bodsfængslets Nærhed for at fortsætte Konfirmations-Forberedelsen
under Bodsfængsels-Præsten Dietrichson, saaledes blev han
tilsidst, Aaret efter sin Løsladelse af Fængslet, i 1853, konfirmeret
af den nævnte Præst samt kort derefter i Ullensaker ægteviet med
sin mangeaarige Konkubine. Men sit Flakkeliv maatte de
fortsætte; thi de manglede Hus og Hjem. Med sin svagelige
Helbred maatte Manden ikke alene prøve at ernære sin Hob, men
ogsaa sammen med Konen bære og trække de mindste Børn
omkring med sig. I 1856 havde de 4 Børn (foruden nogle døde),
øg Manden henvendte sig til Fattigkommissionens Ordfører, da
residerende Kapellan Schjelderup, med Bøn om hans
Medvirkning til, at han af det offentlige Fond kunde faa Bistand til
ordentlig Bosættelse. Fattigkommissionen androg ogsaa for ham
om 20 Spd. til at skaffe ham Hus samt om et aarligt Bidrag af
10 Spd. til Underholdning, saasom det var at forudse, at denne
sygelige og, derhos med almindeligt Arbeide uvante Mand ikke
kunde slaa sig igjennem med egen Arbeids-Fortjeneste.

En Tid saa det ud, som at denne Plan skulde gaa istaa;
thi Departementet troede ikke at burde bevilge noget, med mindre
Hjemstavnskommunen ogsaa vilde skyde til, og denne, som havde
mere end nok at varetage paa andre Kanter, fandt sig ikke beføiet
dertil, aldenstund Familien ikke just trængte til eller begjærede
almindelig Fattighjelp. Men ud paa Høsten samme Aar tog det
dog denne Vending med Familien: de fire Børn syge af
Mæslinger, Konen høist frugtsommelig og Manden, som før sagt, lidet
arbeidsfør. Nu maatte Fattigkommissionen skaffe disse Folk Tag
over Hovedet og det ved at kjøbe et Hus til dem (30 Spd.), et
Hus, som dertil ikke alene maatte udbedres og forsynes med
Kakkelovn og andet Bohave, men ogsaa næste Aar maatte flyttes fra
den gamle Tomt, hvor Grundeieren ikke vilde tillade, at det blev
staaende, hen til et Jordstykke, som i den Anledning maatte kjøbes
(et Maal Jord for 12 Spd.). Ialt løb Udgifterne med
Familiens Bosættelse, saavidt det kan sees, op til 74 Spd. Og hertil
bevilgede Departementet 50 Spd. samt som Bidrag til Familiens
Underholdning 10 Spd. aarlig fra Begyndelsen af 1857.

Dette Forhold bestaar endnu. I 1857 blev Familien forøget
med et 5te Barn, og den lever i Fattigdom, men udviser
fremdeles et godt Forhold, et Vidnesbyrd som gjentages i den sidste
Aarsberetning af Januar 1859.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free