Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende ind i en Tvangs-Arbeids-Anstalt, at hu derved kunde
bevæges til Stræbsomhed for siden ikke alene at forsørge sig selv,
men og at erstatte noget af Udgiften for hendes Barn.
Senerehen blev det dog befundet bedst, at hun, saalænge hun opførte
sig skikkelig, forblev hos Forældrene; thi disse, som i det sidste
Aar af og til havde været syge, baade tiltrængte og ønskede
Datterens Hjælp, og denne erklærede sig ogsaa villig til at yde
samme. For det kommende Aar foreslog ellers
Fattigkommissionen lige saa stor maanedlig Understøttelse for Familien nu, som
dengang da Børnene vare hjemme. Den forholdsvis rigeligere
Understøttelse behøvedes paa Grund af de Gamles tiltagende
Affældighed samt Indskrænkningen i deres Vandre-Frihed. — Disse
Forføininger bleve ogsaa billigede af Departementet.
Indtil Udgangen af 1858 har Udgiften for Familiens
Forsørgelse i Elverum været ialt 160 Spd. 37 ß.
I Sommeren 1857 var jeg i Elverum og søgte Familien i dens
Bolig. Caroline var paa Flugten da; men jeg hørte hende meget
omtale af Folk i Nabolaget, som lod til at kjende hende nøie: hun
skildredes overmaade ufordelagtig; ondskabsfuld, sladderagtig, doven,
uforligelig med Forældrene, unaturlig ligegyldig, ja ond imod sin egen
Unge, som hun forsømte, dængte, kastede fra sig. De Gamle var jeg
heller ikke saa heldig at træffe; de vare paa Vandring med samt
Hunden og Geværet, og jeg likte ikke at høre, at de havde taget Veien
opad mod en afsides liggende Skovstrækning, sandsynligvis for at gjæste
Sætrene. Jeg fik altsaa ikke besøge mine fordums Kjendinger i det
Hjem, som efter saa mange Vanskeligheder var indrettet for dem. Men
jeg saa Huset — det var det, som Foged Paus havde kjøbt til deres
Brug, — og jeg maatte forundre mig over deres Tilstelninger med
samme for de Dage, de skulde være hjemmefra: Ikke alene at Døren
var vel tillaaset, men Vinduerne vare udtagne, og for
Vindues-Aabningerne var der spigret Bord, saa ikke engang et nysgjerrigt Blik
kunde trænge ind i Stuen. Og ikke nok hermed: ved et eget Stel
havde de Gamle lagt an paa at opdage, om en fremmed Fod under
deres Fraværelse havde nærmet sig Huset: hist og her vare nemlig
Smaastene og Flise og Kviste henlagte eller opstillede paa en egen
Maade; det var mest rimeligt, at den Fremmede slet ikke vilde lægge
Mærke til dette Stel, og at derfor hans Fod vilde forstyrre det, naar
han nærmede sig til Husets Dør eller Vinduer; men da jeg tilfeldigvis
blev opmærksom derpaa, var det mig tydeligt, at de Gamle havde
indrettet det saa med Flid for, som sagt, at kunne opdage, om der havde
været Besøg ved Huset under deres Fraværelse. Det var som en
indiansk List, og jeg blev uhyggelig stemt ved denne troldomsagtige
Hemmelighedsfuldhed. — De Gamles Forhold til Naboerne var saadant,
at man ikke egentlig havde nogen Fornærmelse at klage over; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
