- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
139

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hjælpeløs og for det Første indsat i Raadstu-Arresten. Et Par Dage
efter stilledes hun for Politiforhør, og derved erholdt man
saadan Oplysning om hendes Livs-Omstændigheder: Født i
Bergens Stift under Forældrenes Omflakken, var hun opvoxet paa
Fantestien, mest i Egnen om Stavanger, dog ogsaa paa enkelte
Toure gjennem Bergens Stift alt til Trondhjem og derfra
tilbage gjennem Christiania Stift. Faderen, Fredrik Krog er
død for nogle Aar siden; Moderen Berthe Marie Olsdatter,
lever endnu, og hende har hun været sammen med indtil den
seneste Tid. Hun kunde ikke mindes at have opholdt sig paa et
Sted saa længe som en Maaned ad Gangen. Hun var ikke
konfirmeret, havde aldrig lært at læse eller faaet nogen
Religions-Undervisning; af Haandarbeide havde hun kun lært at spinde
og binde lidt. Da hun var noget over 14 Aar gammel, sluttede
en ligeledes omstreifende Gut ved Navn Ole Isaksen sig til
Følget, og de to holdt sammen i naturligt Ægteskab og fik Børnene
1) Ole, født i 1848 i Gudbrandsdalen, 2) Fredrik, født i 1850
i Nedenæs og 3) Hans Carl født 1853 i Ryfylke; han var
ogsaa Fader til det Barn, hun bar under sit Hjerte. Men i
Juli Maaned 1855 havde han forladt hende, saa hun maatte
slæbe omkring med Børnene alene, tildels i Selskab med hendes
Moder. Dagen før hendes Ankomst til Christiansand havde hun
truffet ham igjen og da seet ham i Følge med et andet
Fruentimmer. — Den samme Ole Isaksen (F. F. No. 479) er Søn af
et Par Omstreiferfolk, som mest synes at have holdt til i
Stavanger-Egnen, Isak Jansen (nylig død) og Lovise
Pedersdatter
(F. F. No. 492 og 493). En Broder af Ole Isaksen,
Alexander, som sad paa Christiansands Tugthus og mødte frem
ved Forhøret, stadfæstede dette og oplyste tillige, at Ole Isaksen
ikke var konfirmeret.

Politiet, som havde optaget Moderen med Børnene,
overantvordede hende til Fattigkommissionen, og denne maatte tage
sig af hende, uden Hensyn til hendes foregaaende Levnet og
fremtidige Bestemmelse; thi hun var hjælpeløs og følte selv sin Trang
til Hjælp, nemlig formedelst hendes frugtsommelige Tilstand og den
forestaaende Vintertid. Hele Følget blev altsaa først forsynet med
Klæder og dernæst — dette lykkedes efter mange Vanskeligheder —
indlogeret hos en paalidelig Familie i Byen, hvor Moderen kunde
være i Ro, ialfald indtil Forløsningen var overstaaet.

Men Fattigkommissionen indskrænkede sig dog ikke til en blot
midlertidig Forsørgelse, den søgte tillige at virke derhen, at baade
Moder og Børn kunde blive reddede fra Fantelivet. Den havde
derfor søgt en saadan Pleie-Familie for dem, som baade kunde
og vilde føre Tilsyn med deres Forhold og vænne dem til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free