- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
158

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omsider har vist sig — hjemmedøbt i Annebo, da er hendes
Historie omtrent den samme som Mandens, kun at her til
Flakkelivets øvrige Frugter ogsaa kommer den fuldstændigste
Vankundighed [1]. Ikke at tale om, at hun ikke kjendte et Bogstav
og var opvoxet uden al Undervisning om aandelige Ting, men
ogsaa det allersimpleste Arbeide med Hænderne var hende fremmed.
Imidlertid erkjendte ogsaa hun, vel især bragt dertil ved Manden
at hendes Stilling og Tilstand var bedrøvelig, og hun forenede
sin egen Anmodning med hans om at blive antagen til
Undervisning og Daab.

Fra Februar Maaneds Begyndelse 1858 have nu disse
Mennesker havt stadigt Ophold i Gjerpen, idet der af Fondet
til Fantevæsnets Indskrænkning er tilstaaet Kvinden en
Understøttelse af 7 Spd. om Maaneden for hende og hendes to Børn
i den Tid, hun modtager Undervisning, medens Manden selv
har forsørget sig og sit ældste, med Pernille Christophersdatter
avlede Barn.

Hvad deres Forhold angaar, da har det været bedre, end
man efter deres foregaaende Liv kunde vente. Manden har,
saavidt det har kunnet erfares, ikke ladet sig se beruset mere end
tre Gange, hvorom han har forklaret, at han de to Gange „kom
i Lag med nogle Bekjendte af hans Folk, som endelig skulde
traktere,“ og at han den tredie Gang „var klein og kjendte paa
sig, at han bar paa en Sygdom,“ som da skulde fordrives med
en Rus. Der kan vistnok heller ikke gives ham det Vidnesbyrd,
at han i denne Tid ganske har overvundet sin gamle Vane at
lyve; men der har dog været Anledning til at bemærke, at han
gjør sig Umage for at være sanddru i Tilfælde, hvor Løgn kunde
være fristende nok, og det troes derfor, at det ikke blot er for
at gjøre sig behagelig, men at det virkelig er alvorlig ment med
hans Forsikkringer, naar han erkjender Løgnens Styghed. Og
hvad det ustadige Sind angaar, da har det vel nu og da givet
sig Luft navnlig i Utaalmodigheden over, at det ikke har gaaet
rask nok med Berthe Maries Fremgang og Beredelse til Daab,
saa det ikke har manglet paa Yttringer som: at det blev vel
tilsidst ikke andet Raad for end at trække videre. Imidlertid maa
det dog indrømmes, at i Gjerningen har han dog ikke vist
Ustadighed hidtil; meget mere maa det siges til hans Ros, at han
den hele Tid har vist en mærkelig Standhaftighed i sin engang
fattede Beslutning; thi mærkeligt synes det at maatte kaldes at


[1] Moderen, en i det Jarlsbergske temmelig bekjendt Omstreiferske Karen
Larsdatter
fra Sjursrud ved Eidsfos, trak om med hende
uden at bære ringeste Omsorg for hendes Undervisning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free