- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
178

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

23de November 1858 har al Grund til at antage, at denne
Mand samvittighedsfuld vil opfylde denne sin Forpligtelse, saaledes
har Barnet ogsaa selv gjentagne Gange yttret, at det befinder
sig vel og ikke ønsker igjen at træffe sammen med Moderen for
at følge denne.“

Departementet samtykkede i, at Udgifterne med dette Barns
Opfostring Udredes af Fantefondet.

73. (158). Melhus. Ole Nilsens Barn Karoline.

Ole Nilsen, født af omstreifende Forældre i det
Throndhjemske i Aaret 1809 og konfirmeret paa Throndhjems Tugthus
i 1840; hans Hustru Ingeborg Nilsdatter, ogsaa født af
omstreifende Forældre og i en Alder af 35 Aar konfirmeret paa
samme Tugthus 1840. De havde allerede dengang flere Børn
sammen (se F. F. No. 534—539). I Juni 1858 bleve de
ægteviede paa Christiania Tugthus og det i Henhold til en særskilt
kongelig Resolution, som tillod deres Ægtevielse uden Forlovere,
naar de aflagde Ed paa ikke at være bundne ved tidligere
Ægteskab eller forbindende Ægteskabs-Løfter, hvilken Ed de ogsaa
aflagde ved Christiania Bything. Begge ere de fødte i Melhus
Præstegjeld, og hid vendte de nu tilbage som Ægtefolk og toge
fast Bolig for ikke mere at streife om. De havde den nævnte
Datter Karoline med sig (hvor deres andre Børn ere blevne
af, kan ikke sees), og dette Barn blev ved Fattigvæsnets
Mellemkomst, men paa Fantefondets Bekostning, fra 1ste Januar 1859
udsat til Opfostring og Opdragelse hos Husmand Jens
Brækaasen
af Melhus, for 20 Spd. aarlig. Pigen skal være født
og hjemmedøbt i Ringsaker i Aaret 1844, og hun er opvoxet hos
de omvandrende Forældre.

74. (159). Skien. Nikolai Hansen Bodins 2 Børn,
Adolf Fredrik og Anne Marie.

I sin Barndom streifede denne Mand (der nu er noget
over 40 Aar gammel) omkring med sin Moder. Hun døde fra
ham, da han var 10 Aar gammel, og nu streifede han en Tid
alene omkring, indtil han 13—14 Aar gammel kom til
Christiania
og var Feierdreng der et Par Aar, ligesaa i Skien
6—7 Aar. For 16—17 Aar siden blev han i Laurvik kjendt
med Pigen Tarjer Sørine Andreasdatter, født 1819 i
Øster-Risøer
af der bosiddende Folk. Disse To have siden
stadig streifet om sammen og havt 8 Børn, af hvilke dog 6
ere døde.

I Høsten 1858 kom Bodin med Familie til Præsten
Hauge
i Skien og bad om hans Bistand, for at han, som han
udtrykte sig, kunde blive en Christen. Han yttrede tilsyneladende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free