- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
182

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frugtesløst Arbeide at forsøge at bringe Fantefolket ud af sin
jammerlige Stilling, og af Frygt for mulige Byrder for Kommunen
i Fremtiden saa den helst, at der ikke blev gjort Noget ved Sagen.
Hvad Præsten opnaaede hos Fattigkommissionen, var kun
følgende Beslutning: „Der foretages Intet videre i denne Sag,
forinden man faar erfare, hvorvidt der kan aabnes Mathias
Halvorsen med Familie Tilholdsted under hans Hustrues
Forberedelse til Konfirmationen, og hvad Understøttelse der i den Tid
— efter indgivendes Andragende fra Sognepræsten — kan
erholdes fra Regjeringen til bemeldte Families Underholdning.“

Men at skaffe Familien Tilholdsted var ingen let Sag.
Her maatte kjæmpes mod indgroet Fordom og mod Frygt for
Uvillie inden Kommunen, som vilde ramme dem, der tog sig af
Fanterne. Det første Forsøg mislykkedes ogsaa: et Logis, som
Kvinden fik for sig og sit yngste Barn, maatte forlades en 8
Dages Tid efter. Men saa besluttede Præstens Medhjælper,
Gaardbruger Sivert Ellefsen Bore, af Interesse for
Sagen at tage hele Familien i sit Hus og i Herrens Navn
forsøge, om ikke Sagen skulde faa Fremgang. Dette skede den
1ste Februar 1857.

Indtil nu havde disse Folk efter deres egen Forklaring og
efter det Bekjendtskab, man havde til dem her i Egnen,
uafladelig vandret om lige fra Barnsben, aldrig havde noget fast
Opholdsted, „ja aldrig været noget Sted over 8 Dage i Rad.“
Nu skulde de være i Stadighed, og Sivert Bore skulde veilede
Manden i Gaardsarbeide og Kvinden i Læsning, og for dette
Arbeide samt for Underholdning og tildels Beklædning antoges
det, at han ikke kunde have mindre end 2 ½ Spd. ugentlig som
skadesløs Godtgjørelse.

Præsten udsatte nogle Maaneder med sit Andragende til
Departementet om dets Samtykke til denne Foranstaltning: han
vilde først faa nogen Erfaring om, hvordan det monne gaa.
Men nu var han uden Betænkelighed: Johanne Andersdatter
viste en barnlig-ydmyg Stræben efter at komme til Sandheds
Erkjendelse, rosværdig Flid og mærkelig Udholdenhed; hun havde
allerede bragt det dertil, at hun stavede sig frem i
Ny-Testamentet og kunde renlæse i Katechismen, hvis 2 første Parter
hun kunde udenad og forstod; hun deltog allerede i de øvrige
Konfirmanders Undervisning og blev examineret sammen med
dem. Præsten tvivlede ikke om, at han vilde kunne konfirmere
hende til Høsten ved den almindelige Konfirmation, og Hensigten
var, efter hendes og Mandens inderlige Ønske, da at ægtevie
dem. Manden, som var ikke saa lidet oplyst og tænksom,
opførte sig ogsaa godt og deltog med Lærvillighed og Flid i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free