- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
211

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sit og vilde gaa. Saa, for at hun ikke skal gaa som Betlerske,
giver Præsten hende nogle Smaasager at handle med, haabende,
at hun under selve Vandringen skal fatte et bedre Sind og komme
tilbage. Hun kom ogsaa tilbage.

Jeg har fortalt, at Knudsen i sin sidste Skrivelse til
Departementet, fra Borgund af, bebudede, at der kanske endnu vilde
komme ikke mindre end 17 Personer af Fantefolket for at bede
om Hjælp til at vorde underviste til Konfirmation i Klep. „Man
har i Sandhed Grund til at takke Herren herfor og glæde sig
over, at Regjeringens kjærlige Bestræbelser for at bringe
Fanterne ud af deres beklagelige Forholde bære synlige Frugter.“
Men heraf tager han Anledning til atter at minde om, hvad han
tidligere har drevet paa, at der, om man end ikke vilde gaa ind
paa hans omtalte Forslag om „Tater-Præster,“ dog burde ansættes
Mænd, der ganske kunde opoffre sig for denne Sag, og hvis
Opgave det maatte være ikke alene at virke paa Fanterne, men
ogsaa at paavirke Andre til Fordel for Fanterne, saa man, mere
end nu almindeligt, kunde lære at indse: at hine Mennesker ogsaa
have Menneske-Rettigheder og en udødelig Sjel, for hvis
Redning Guds Søn blev Menneske, led, døde og atter opstod, og at
et christeligt Samfund har Pligter mod disse sine beklagelige
Medmennesker, Pligter, der af Uvidenhed, Forblindelse og Mangel
paa ægte christelig Kjærlighed altfor meget oversees og
forglemmes. — I mundtlig Samtale og private Breve har Hr. Knudsen
nærmere forklaret mig sin Mening saa, at en Mand skulde af
det Offentlige antages til Aar efter Aar at bereise de Egne af
Landet, hvor Fanter mest sværme om, for at opsøge dem selv
og overtale dem til at vende om fra deres gamle Vei, derhos
forhandle om dem med Præsterne og ved Foredrag i
Forsamlinger søge at vinde Menighedernes hjælpsomme, christeligsindede
Deltagelse for dem.

Min Tanke herved blev denne: Om der bør eller ikke bør
gjøres noget Andet i denne Sag, end der allerede nu gjøres,
det vil bedst kunne vise sig, naar der er blevet udarbeidet
og offentliggjort en fuldstændig Beretning med Oversigt over
de hidtil iværksatte Forsøg til Fanternes Bosættelse m. m.
Som jeg allerede fra Begyndelsen af havde tænkt mig, at en
saadan Beretning burde udarbeides, fandt jeg nu, at dette
Arbeide ikke burde udsættes længer, og — ikke mindst opmuntret
netop ved Synet af Præsten Knudsens Iver for det Anliggende,
som længe havde ligget mig paa — tog jeg Mod til mig og
begyndte at gennemgaa de mange Sager. Og nu er det gjort!

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free