Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDLAPPISKE RENMERKER. 27
Hul (rseike) findes ikke blandt de av Biastlapperne anvendte
merke-snit. Det er vistnok ogsaa forövrig kun meget litet anvendt indet
det omraade, jeg her behandler. Av Namdalslapperne skal det
saa-ledes heller ikke vsere benyttet. Og i de offentliggjorte
renmerke-fortegnelser fra Jämtlands län findes det kun i et par merker fra
Tännäs lappby i Härjedalen.
Nogen rangering av merkesnittene og bemevning av det
sammen-satte renmerke efter det enkelte snit, som kommer först i
rsekke-fölgen, - saaledes som ovenfor fremstillet efter Daniel Mortensens
oplysninger, - kjender ikke Eiastlapperne til. De betegner det
sammensatte merke efter et eller to av de anvendte snit, f. eks. et
nampa-snjire-merke, n åar dette eller disse snit i det givne tilfelde
er karakteristiske for sammenssetningen. Men nogen bestemt regel
herfor gives ikke.
Den maate, hvorpaa det endnu umerkede örepars omrids er tegnet
i fig. 6 - retlinjet forkant og en utböining for ät betegne bakkanten
- er den i Tröndelagen-Härjedalen-Jämtland sredvanlige.
Den maate hvorpaa jeg i planchen fig. 5 har gjengit orenes
omrids - retlinjet bakkant, men med et hakk i forkant for ät
markere denne - er den i de nordlige lappetrakter anvendte og
passer forsaavidt ikke for gjengivelse av sydlappiske renmerker.
Den er i Norge praktisk tält eneraadende fra og med Finmarken i
nord til og med Salten i Nordlands amt i syd. Paa svensk side er
den anvendt saavel i Torne soin i Lule lappmark (jfr de föran
nsevnte opsatser av Svenonius, Wiklund og Hultin).
I det mellemliggende strök i Norge - i Helgeland - har man
en tredie maate ät markere merkeavklippets forkant og bakkant
paa, nemlig ved en mere eller mindre fremtrsedende utböining i
forkant, mens bakkanten er retlinjet. I Helgeland er denne methode
den raadende og tillike - som man efter naboskapet kan vente det
- i Västerbottens lappmarker i Sverige, jfr efterfölgende opsats av
Torsten Kolmodin om »Några renmärken från Sorsele». Efter
hvad lappefoged Claes Österberg velvilligst har meddelt mig er
denne methode tillike den vanlige i Pite lappmark av Norrbottens
län.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
