Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendigt at være bedre inde i Tidens Stemninger og
Smaa-hændelser, end det efter saa lang Tids Forløb er muligt
at komme. Meget er det dog let at faa Rede paa. Dette
gælder saaledes en tidligere Trykkesag, Hejberg havde
haft, hans første, fordi han i Lystspillet Virtuosen havde
omtalt nogle grove Misligheder „ved Holmen", hvor
Flaad-ens Værfter var, nemlig, „at de der hugger gode Flag og
Sejl i Stykker, naarsomenstid de vil have dem indkasserede,
for at de kan faa ny igen", — hvilke Ord han lægger i
Munden paa en af Stykkets Personer, Tøraf87). Dette
skreves, medens Trykkesageme endnu paadømtes af
Politimesteren, i København altsaa „paa Gammeltorv", som
der staar i en følgende Vise. Skønt Hejberg i et senere
Hæfte søgte at redde sig ved at gøre „Holmen" til
Trykfejl i Stedet for „Holmien" 88), hjalp det ham dog ikke:
han blev dømt til at bøde 200 Rdl. — Ligeledes forstaar
man let Hentydningerne til Schirachs daværende
„reak-tjonære" Blad og fræmfor alt til de store Hændelser, som
foregik i Evropa, i sær i Frankrige.
Mindre let er det derimod nu at vide, at der i
Eftersommeren 1791 paa Gadehjørnerne i København opsloges
en Plakat af 22de Avgust, hvori det hed, at „de paa
Gaderne gaaende Geder og Bukke ofte gore Børn" (Komma)
„og gamle skrøbelige Personer Fortræd" 89). Det
tvetydige ved denne urigtige Tegnsætning nyttede Hejberg til i
en Vise bl. A. at sige Politimesteren et „Tak for sidst!"
Under Overskriften „Vise for Oktober 1791 af P. A.
Hejberg" skrev denne nemlig:
„Henslængt i Krogen min Harpe staar,
jeg ved ej selv, hvad jeg tør besj ungel
paa Hykleri jeg mig ej forstaar,
og Sandhed flyder der fra min Tunge.
Selv Uselheden med Sang husvale,
og højt for Armod til Brødre tale,
jeg vover ej.
Om Ordner synger jeg ej saa let,
jeg sang engang, men fik Skam til Takke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>