Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne „Epistel“ læses næmlig i „Sommarpromenaden f5r
1795“, et Slags Visebog for Upsala Studenter, hyilken
ligeledes har optaget „Ljusets fienderu af Kellgren , som
døde den 20de April s. A.
Den 7de Marts 1795 havde den svenske Statsstyrelse
— det vil sige Hertug Karls almægtige Yngling
JReuter-holm — ophævet Svenska Akademien. Den tilsyneladende
Grund til denne aandelige Voldshandling var et Udtryk
af A. G. Stiver stolpe i hanslndtrædelsestale; den virkelige
var snarere Reuterholms Skinsyge, fordi han ej var bleven
indvalgt. I ethvert Tilfælde blev Følgen, at Akademiets
misfornøjede Medlemmer mer end hidtil søgte aandelig
Hjælp og Næring hos sine „broder i Apollo i Danmark" 177),
hvis Styrelses mer frisindede Tænkemaade man i denne
Tid ikke noksom kunde prise østen for Sundet. Denne
Ros havde ogsaa lydt fra den landflygtige Thorild, hvis
Ord vedblev- at have en mægtig Indflydelse paa hans
Venner blandt Sveriges Frihedsmænd. I et hjemsendt
Skrift m) 1794 udbrød han: „Danmark påstås vara det
enda, genom bokstaflig lag faststallda envåldsrike i verlden:
och li kval nu, hvilken sann, hvilken gudomlig styrsel!"
G. Adlersparre (f. 1760 *(* 1835), som senere, 1809, spillede
Helterollen i den svenske Statsomvæltning, udgav 1795—96
sine frisindede Skrifter: Låsning for landtman, hvori han
benyttede Lejligheden til at prise Danmark for „åtnjutandet
[Nydelsen] af konungamaktens fordelar utan att behofva
frukta dess mojliga missbruk" ,79); og særlig roste han
Bernstorff som Sjælen i Danmarks Styrelse ,80). I disse
Skrifter optog Adlersparre en Gang en „ b ond visa “, som
var oversat fra dansk ,81), hvorved han rimeligvis har villet
lægge for Dagen, hvilke velsignelsesrige Frugter en
frisindet Styrelse medfører. Den begynder saaledes: „Jag
år så glad, jag år så friu. Det var næmlig i disse Aar.
at danske Tidsskrifter især fandt Indgang i Sverige,
hvorefter svenske, saa vidt de torde, optog et eller andet.
Saaledes var Tilfældet med Stockholmsposten, da dette
Tidskrift en Gang 1794 havde en „Protokoll, hållet uti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
