Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt genvandt sin Indflydelse. Kon af og til rykkede
Fri-hedsaanden i Lænkerne lige som under Krampetrækninger.
Inden 1804 var tilsyneladende alt stille som før 1789.
Hvor stærkt den „kristianskeu Tone igen havde faaet
Overvægt i Klubviserne allerede i Førstningen af 1798,
ses blandt andet af nogle Sange den 29de Januar i
„Kongens Klub*, hvor hin Tone jo i øvrigt altid havde været
stærk. Tode sang da:
„Naar Eftertiden, stolt og glad
af varigt Held,
spør: hvem paa Dannertronen sad,
da alt gik vel;
da alt, hvad godt og stort den ser,
sit Udspring tog,
og Stammen, som da Frugter bær,
dybt Rødder slog;
den minder den syvende Kristian.-
Og Haste istemte samme Aften den gamle Fredsvise:
I „Enighedsselskabetu mærkede man dog ved samme
Lejlighed det sidste Spor af den politiske Vise, skønt
derfor ikke mindre „kristiansk“, da Øjemedet kun var at
fræmhæve Modsætningen. Den ukendte Digter gik ud
fra Henrik IV.s Ytring, at der skulde findes „en Høne
i Hvermands Gryde*;
„Dog Frankerigs Regenter ej
tog dette nær til Hjærte;
enhver gik sin forkerte Vej
og Hvermands Høns fortærte.
I Frillens Arm paa Dun de laa,
og Undersaatter laa paa Straa,M
I samme Selskab sang man den 18de November 1798:
n
Mens Blod omsprader faldne Troner,
vi samles her til Fredens Pris.“
,Forjaget her er Politik;
den Kiv og Trætte ej skal føde.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
