Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutjonens storslaaede Grundsætninger, de første
skingre Raab om Menneskenes Rettigheder, om
Gudebørnene; Frihed, Lighed, Broderskab — alt dette
indesluttede saa meget paa en Gang guddommeligt og
menneskeligt, at det maatte falde som en vækkende, en
livnende Lysstraale ind i ethvert Menneskes Bryst, der
ikke havde udestængt Lyset fra det høje. Granskeren
af Grækenlands Oldtid saa op fra sit gule Pergament:
Platon og Aristoteles tyktes ham at’ faa nyt Liv. Den,
som havde læst Ciceros Taler, syntes nu at høre dem i
det fjærne. Men den, som sørgede over, at Kristenheden
glemte Kristendommens hellige Bud: „Hvad du vil, at
andre skal gøre mod dig, gør det mod dem! u — han
trode at se det døde Bogstav løfte sig fra Skriftens Blad
og faa Liv i Broderskabets, i Kærlighedens Aand. Den
endelig, som i Sk olen havde glædet sig over, hvor
vældelig Luther knuste de Lænker, med hvilke Paven holdt
den fri personlige Menneskeaand fængslet, men som senere
i Livet havde græmmet sig over, hvorledes Staten
kryst-ede den frigjorte Kirke i sine Arme, saa at personlig
Tro fløj bort fra den døde Form — ogsaa hah sukkede
nu med lettet Bryst: „Frihed for Aand vender tilbage“.
Der gik som et Pust hen over hele Evropa, et Pust som
det, der paa en lummer Sommerdag hvisker i Træernes
tøre Blade og suser gennem Kornmarkernes bøjede Straa:
„Den brændende Tørke er forbi. Bliv ikke ræd for de
mørke Skyer, der samler sig! De bringer rensende Torden
og kvægende Regn.M
Det var umuligt andet end, at det første fjærne
Tordenbrag maatte fylde med spændt Forvæntning, ja med
frejdigt Haab ethvert Menneske, som stod paa saa højt
et Trin af sin Tids Dannelse, at han havde Øje for dens
Trang og Hjærte for dens Suk. Han maatte dybt føle
det Ansvar, der aandelig og hjærtelig griber enhver, for
hvem det gaar op medOvertydningens Klarhed og Styrke:
„du ser, hvad Flertallet af dine Brødre ikke ser“. Og
han maatte alvorlig spørge sig selv: „hvor skal jeg faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
