Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k:
i
i
l
i
Prs syr Fjordungaaret:
Kr.1,10 (= 33 ß) med
Poro og alt. Betaling
fyreaat·
edraheime
Eit Blad ant det tiorslte jolket.
ML
szKjent ut kvari Lanrdag
Laurdag den the Januar 1880.
Lysingar koftar 10 Ore -
(3 szs Petitlina, og daa
etter Maaten fyr større
Vokstavar.
425 Aarg.
»Har dn hort, hvid Svcnskcn siger?"
»Gøteborgsposten« »eit svenskt Bakstrcevarblad,
hadde nyst eit Stykke un Norig, som var fo fælt,
at ,,Morgenbladet«’ heo sagt det er det beiskaste,
sont hev voret fkrivet sidin Statlsaldar-Striden.
Me er nok inkje so litet tstuttminnuga naar
nokon heeder oss ut, for det heoiMillomtidi komet
mange skamlege Stykke isvenske Blad um oss, og«
det kunne snart vera pat Tid, at Nordmennerne
talar reint ut. Det er gkdt paa eiVis» at me er
liksom dei gamle digre Jarnomnari1e, som Vinje
sagde. Det varer ei Skind, fyrr dei vert l)eite,
men fo vert dei heite tilgcgns og, fo ein lyt upp
baade med Vindcmgo og Dyrer, og Varmen heng
lenge i. Dis1)r kunde dei svenske Stormennerne,
· naar dei næste Gong seer Hicg paa aa «svinge Karl
den Tolotes Hat«, gjerna hngsa paa, at det er ein
Ende paa det norske Tolmobet og, og passa seg
at dei inkje koixt med Slengeord mot heile det vor-
ske Folket, fyr di um ein elder annan Nordmann
(i detta Tilfellet Bjornsoni inkje er so heeo aa
finna Naade ftJr dei. .
Eg skal no draga sram eit Stykke, som er en-
-daa beiskare enn detta i,,t3øteborgsposi:en.«« Det
heiter ,,En gammel knekts minnen« og ffodi »Ny
illustremd Tidning«· Sumaren 1869, og nokre
Smaastubbar er avprentad i,,Dleen" No. 20 same
Aaret. Eg skal prenta av her nokot av det verstei
,,Men till slut blefvo for mdngo eller fö1s stora-
hufvuden Synlige, ski att- en kanon aifyrades sit
detta haill, hvoraf vi Seigo hela tillstellningen, ski.
ott dti artilleristen lade luntan paa fiinghdlet,
drogos alles- hufvuden ned oah skrattade Sit kulan
som hven öfve1- oss. Dette gak anledning att-
ufnarra Eenden dem Skott, ty nu stego vi upp
spii berglcammen och gjorde oartiga dtbörder· 1)
— —— likvktl hade de (0: dei svenske Jcegararne)
hiikt omtalas StaEelts jiigare Som ovanligt skiek—
lige slkyttar, 0011 hade for ddm en viss respekt»
tills vi ett par geinger grxilat med dem«· o. s b.
——— ’’Norrmtinnen biirjade Springe, ooh Siig-o ud
Som kokta kriiftor i bergen. — Dette var gifti-
ren vid Askims Lykke-, om den kan kallas akktitz
ty egentligen var den en bonhasjagt — vi Eng-o
ndgra Jiimmerligs fcingaiz Som, da de fdtt kita sig
miitta ooli Enge en Sup, taekade oeli sade: ,,Dce-
veleti gale me1, far min! Om vores huskede, at de
fik spise sä peent, sii kom de til jer allihop.«
Deres bekliidnad var genomskinlig, dei-as
l) Den som heo boyrt Segner fraa Ufreden med Sven-
sten, veit vel kvat denne »knekten« meinar med ,,oar—
tiga otborder««· Jngen god Matiti i vaare Dagar
vilde gilda seg av flitt-
armeringxxpstig ooh oduglig. En liizen utsliten
ka-ppodt·—.k30ki«e e«j ofver«««»h—öfterna. Den rijdo
muncleringen krasig« lappad med grönt ooli græd-en
en vdfpdse i stiilleix for rkinsel, ooh en half stoolc—
fislc bunden paa- loeket, var helet deras«ntredning.
Briid hade de ioke sett« pd Ringe; allt piiminde
mig om Salig landizviirneix.« (Dentte Skildringi
av Mundering og Armering" er elles -sann) — —-
vdr brigad fö1·jde Strommens List-ret sirancl ilern
dagar, ooh-vi siigo pii- andra stranden ilera po-
Steringar, hvilke, Sd Snaist de Sdgo en Svensk,
om iin den minsta musikantpojke, aflossade Sina
ynkljga Skott. —«——— Att leiret dem krigsbruk
var som satt «luggxt en Hindskalling· Hvilken kon-
brast mot- de ridderlige fiansmkinnein Som aldrig
" skoto pki vedetter aldrig pki enskild petson« ofb.
— — Han (Brigadechefe11) svarede, ate de (o:
Nordmennetsnch ej vor-o vkiisd ett iil-ligt Slcotiz —
— —— Dkt vi nu viiro ndstan in Sn1v0, visnde
jag mig modig, steg upp pd duften, gjo1«cle deii
vanlige ohiifviska dtborden«« osb. —- Att ldta
fkinga sig af norrmein’ smeng Tirorijrigiz·«
· Detta ufyseregc Stykket stod inkjc i eit Fare-
blad, men i eit hogvyrdt Blad, og nettupp som
mange Nordmenner var i Stockholm til »Sprog-
kongressenYC
At ,,en gammel knekt« kann simta paa aa drosa
UM slikt som: »ati1 lstta sig fstnga af nordmiin eensng
kikorarigt,« er vandelaust aa«fkynaz me veitkorleids
vaareeigne snakkar um Soenske11, og det er paa
Lag paa same Maaten, elder oerre, og eg kunne
nemna mykje,-— men at eit Blad, som inkje reint
ut er ein Frifant elder heo bott 8 Mark, kann
prenta slikt under eit Gjestemote, er likso ille som
det verste, som ,"vart gjort i Stathaldarstriden.
Her hjaa oss er det Aalmugen, som fer med slike
Drøfur, men i Svevig ser,det ut til at det er
»b5·tre folk. «
Nationalskryt er« ein faarleg Ting, og dei segjer,
at me inkje hev so litet av det, men Svensken
hev truleg meir, og dei vert vonleg upplcerde til
aa soioyrda oss. Um Slagetpaa Lier 1-de og 18de
April 1808, der Nordmaennerne vart undantreng-
de, skriv Oberst de Seue (Norsk) i sin Rapport: ,,Ved
en saa ulige Styrke mod en udhvilet Fiende, for-
mindste kan anslaae til 2000 Ma11d, anførte af
General Armfelt — efter flere Dages Skjærmyd-
sering —- og endeligen 4 Timers vedholdende
Fægt1iing, har dette Carps nødvendigen maattet
lide et ikke ubetydeligt Tab.« J detta Slaget
hadde Soenfken Yvermagti, segjer de Sene. Den
svenske General-en Armfelt segjer, at Nordmen-
nerne var 4 a 5000 Mann, og ei svensk Fram-
fynet med»Cavalleri, og hvis Styrke man i det·
«ftelling segjer, at Nordmennerne var 6000 Man11,
og at heile den svenske Styrken, soin stormad ved
Lier, inkje var·1000 Mann. Svenfkarne skulde
soleids hava jagat meir enn 6 Gonger fo mange
Norske,som.stod inn i Skansar og »Forhug·ninger«.
Um Slaget ved Matran skriv Schinkel-Bergman
(soensk),»— at Soensken hadde 3000, og Nordma11-
nen 2,500, men Giitlin fortel, at Svensken hadde
1200 (1500-?) og Nordmannen 4472, og at soleids
Nordmannen var mest 4 Gonger so mannsterk.
(Sanningi er truleg, at dei norske var 1800, og
dei svenske nokot fleire (2—3000?). Mannfkapet
paa Fredrikssteti i 1813 var 800 Mann, knapt
Heloti av det som trengdestp so Soensken kunne
hava teket Festningi med ei1t Gang, hadde dei
stormat og viljat ofra Folk paa det. Schinkel-
Bergman segjer-, at Feftaingi hadde 11, 200 Mann,
(vonleg ei Misprenting segjer Faye i »Norge i
1814, « meit den gamle »knekten« og ,-,Goteborgs-
posten« trur vel inkje det)
Paa denne Maateit kjem Nationalskrytet app,
og paa denne Maate11 kann ein skyna og, at ein
og annan (for det svenske Folket vil eg inkje klan-
dra) kann koma med slikt undarlegt Tall, at ,,det
Smeng iirororigd« aa ,,lx«tt·a fringa sig afnø1«d1niin«»
endaa 6.Aar i Fyrevegen hadde Nordmennerne
fangat millom Tolvte-og«Femtandeparteti av heile
den svenske Styrken, som vart fend mot Norig, og
endaa Nordmennerne paa ein Dag ved Matran
tok mest likso mange Fangar, som Svenfken med
den store Ynermagti si tok-paa heile Herferdi.
Ja, Nationalskrytet kann vera toskutt. Daa
876 Nordmentier (av desse var mange Friviljtige
fra Fredrikshall og Unggutar) den 10de’ Juni etter
ypparlege Manovrar hadde fangat 445 Mann
av ein svensk Styrke paa 1400 Matiti i Enning-
dalen og baketter drog seg attende i god Ro fyr —
ei stor svenfk Yoermagt, kjem endaa den svenske
Yveradjutanteti Adlersparre og klandrar dei norske
Soldatarne: »Den Orden og Munterhed, som de
svenske Soldater viste, gjorde at man kunde ønsket
mere Standhaftighed hos Fienden.« (Aalls ,,Erin-
dringer« S. 643). Jamocel denneZGongen skulde
Svensken hava Æra. »Knekten« klagar paa, at
Nordmennerne inkje var so sridderlege som Frans-
mennerne, og at dei skaut paa einskilde Folk, og i
same Blinken segjer han um Svenskenj «vk«tra
jdgare tyokize Sig vara i Sitt elelneniz, ty hiir
kunde de, geimda bakom buSkats og Stenar, pilla
likvet af sin niista«« og fo fortel han Um dei ,,oar-
tjga ztbzrder«« av Svensken,. som inkje just kami
gjeva oss store Tankar um den svenske Niddarska-
pen. Litet riddarlegt var det og av Svensken aa
skjota paa ein open Bysom Fredrikshall. Litet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
