- Project Runeberg -  Fedraheimen. Eit Blad aat det norske Folket / 4:de Aargang. 1880 /
22

(1877-1891)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

Fedrahcinicn.

7d e Februar 1880.

dei, som raadde fyr, kor dei skulde koina til aa
marsera, men Noidmennerne inkje kunne vita, kor
dei kunne venta Fienden· Difyr laut Nordmen-
nerne og halda ein Herstyrke so langt nord som ,i
Clverum og paa Vestsida av Kristianiafjorden, og
desse vart det inkje Bruk syr; og dei hadde inkje
Pengar og Mat til aa kalla inn alle Soldatarne,
so dei hadde inkje stort meir enn Helvti aa setja
upp mot Svensken i Smaalenir Dei norske Her-
forararne var inkje onde, og kunne inkje paa nokon
Maate liknast med dei svenske, som hadde voret i
Ufred mot Russen i tvo Aar og baketter tamt seg
godt upp i Tyskland og hadde ein Mann yver seg
som Karl Johan, som vilde slaast, men Nord-
mennerne hadde Kristjan Fredrik, som korkje vild e
elder to rd e.
Vil ein dotna rettvist um Nordmennerne i
1814, seer ein vera ved den Tingen, at ingen
— vitug Mann kunne venta stort av dei i ein Ufred,

naar inkje nokot yvernaturlegt skulde henda, og daa ·

vil ein sjaa, at det gjekk mykje betre, enn ein
hadde Rett til aa tru. Ein av dei gjOevaste Kon-
servative heriLandet hev sagt, at det var tvo Ting, som
bergjad Norig i 1814: den norske Heren og den
norske ·EmboettZ-Stand; baade tvo hadde Upphavet
sitt fraa Utlandet, og baade tvo freistar me no
paa aa eydeleggja, hev han sagt. Det er mykje
sant i detta. Meii um Heren er det daa
visst, at nokot av den hadde Upphavet fraa Norig,
det var det Toet, som var i Soldatarne, og det
var godt, naar nokon hadde kunnat bruka det ret-
telegz nokot hadde Upphavet fraa Utlandet, det
var heile Styringi, og den var so klein som ho
kunne vera, og gjorde fleire Gonger til inkjes det
gode, som dei utsvelte, daudtroytte, svevnlause og
kleint vcepnade Soldatarne gjorde.

- (Meir.)

erlandsscguer ved O. Nicolaise11.
(BjUg-)

At det var so kleint Stell med Nordlendiii-
ganne, hadde eg daa aldri trutt. For eg tenkte
daa det maatte vera berre vitlaust Arbeid no i
vaare Tider, skrive upp og setja um norskeSegner
paa Dansk, soleis som han O. Nicolaisen no nyst
hev gjort. Eg tenkte det var mykje med Segner

,,Lilla Moriuor«.

Git Folkelivsbilaste fraa ei skaansk Skogbygd,
teiknat av Avis-

J det megtuge og grgderike Skaane, jamvel,
sinnst det Bygder med steinlendt Jord, som krev
strengt Arbeid og stort Tolmod, syrr ho gjev Dyr-
karen Løni, og Lzriii vert endaa mang ein Gong
smal nog, — og Bygder, som ligg so langt av
Leid, at ikkje Skogbruket helder gjev Maanen sin
so rett store Jnnkomur, um endaa Skogromet, som

·ligg aat Garden, er hardla stort. Paa desse Leid-
om er soleids Folket tvingad til ein hard og tur-
veleg Livemaate, imot den rike Flatbuen. Men
ingen Skog er so tett, og ingen Veg er so steinutt
elder bratt, at ikkje Tidarsvipen med sitt larvutte
Jugl i Klædnad og Husbunad og fullt so vael i
Tankeliv og Hugstemnur vil sinna fram, og det radt
til dei avbaklegaste Bygder, fyr aa strida sin Strid
mot ervd Tru og ervde einslungne Seder.

Det er ein klaar, solvarm Sunndagsmorgon

i Mai; Bokeskogen og Bjorkeskogen stend i sitt ve-

og sovore uppi Nordland eg. Men nei, det idest
nok ikkje Nordlendingen gjerat sanke ihop slikt;
han tykkjest vcel han heve nok med Fisken sin han.
Hil, sjaa paa Valdris og Hallingdal og skam dok-
kerl Det er Gutar, som er skobeitte det, sender
ut den eine Boki berre gildare hell den andre.
Han segjer daa det alt, Jorgen Moe au, at det er
best aa skrive Segner paa Bygdemaali, og sia hev
au Professor Ludvig Daa prova det so klaart som
det kann bli, at det er raadlaustArbei skriveuorske
Segner paa Dansk, i dei ,,Norske Bygdesagni«sine,
der han baade set um det, som fyrr hev vore trykt
paa Norsk, for aa vise kor vasse og vaakje det
laut bli paa Dansk (maa Ein tru daa), og set au
upp sumt nytt likeins, for di han vil vise, at det
er vitlaust aa hava nye danske Klæde paa »norske
Gut:«« han vert so flat og tufsen, so det er ingen-
ting likt. Det maa berre vera Galningar, som
kann tru, at han, som er so lærd, heve gjort det
i nokor onnor Meining.«") — Kor lenge skal dei
halde paa aa bu nordanfyr FolkeskikkeniNordland
daa? Ja dei fcer Skammi og Skadensjolvez som
dei lagar det aat seg, so foer dei hava det. Vil
dei, at me Sudmaali skal hava all Æra og all
Magti, so foer dei det; vil dei ikkje ,vera med aa
leggje sin Stein aatsnorske Maalbygnaden, so kann
nok me Sudmennar greide oss syr det. For so
ven og so stø ein Lit som det no kann slengje seg
inn i norske Maale fraa Valdres og Hallingdal-
segnerne, so lite hev me fraa Norland, som me
kann lære noko av; ja det er ingen Ting aa kalle,
utan noko smaatt paa Dansk. Og paa onnor Vis-
er det vandt aa faa fram reine Bygdeliten hell
Sermerki, naar det ikkje er gjenom Segninne. For
ein Skulmeistar au no, berre med den Fremmind-
Læra han hev fenge, so er det sjeldan han kann
faa det fullgodt fram paa Norsk, det han tek av
seg sjolv; den reine friske Naturliten vert som hurt-

dit) Det er vcel det same Hallvard Bergh i Valdris an
vil vise no, med di han heve gjeve ut ei ny Sam-
ling av Sogur og Skikkar paa Dansk, han, som skriv
so godt paa Norsk, og han, som segjer det i Fyre-
orde te fyste Samlingi si, at naar dei vert umsette,
,,so misser dei fagre Folkedikt daa baade Daam og
Lit, som ventande er,« — men eg trudde aldri det
var verdt aa.skrive ei Bok fyr aa vise det oftare.
For det er visst au det, at dei heve misst Liten sin-,
in skulde ikkje tru, det var same Maanen-

stroken; det vil jamnast bera burti det fremminde
ein Sving. Te meir me kann saa fram av dei
ulcerde, te betre Stil, te reinare Norsk. Mei: dei
ulcerde er det vandt aa faa te aa skrive, fordi dei
ikkje heve nok Grunnar fyr seg hellest, og um dei
so berre vil prøve aa umsetja fraa Dansk, so kann
dei inkje det hell.

Men ved Segiier og Sogur og Visur og dilikt,
der er ein trygg: der kann Jngen orsaka seg med
Lærdomsvantem der gjeld det berre aa skrive upp
plent som det vert fortalt-, for der er det Folke
sjølv, som set Soga i Stil, og det er ikkje so
mange som kann gjera det betre. Maalmennaiine
i Vygdinne maa hugse dettal —

,Nok!

Det maa eingong vera Slutt med dette uen-
delege og umyndige Snakket um ,,Fedraheimen«
og dei ,,Hellenbachske Tankarne·« Eg kann ikkje
forstaa, at vaksne Folk kann finna paa sovoret
som aa innbilla seg, at eg i Stykket mitt um Cen-
sur ,,forsvarad« Hellenbachs Tankar« Nei, eg for-
stend det ikkje. Det ser fyr meg ut som eit so
fortryllt Tall, at eg til denne Dag ikkje hev brytt
meg um aa svara paa det dessmein Meti naar
Folk no paa Grunnlag av slikt vil prova aa nyde-
leggja sjolve Bladet, so fcer eg voel kosta paa og
skriva eit Par Ord um det, so dei, som endeleg
vil tyda alt til det verste, ikkje skal hava det aa
hengja seg i, at eg hev tagt «og dermed samtykt·

J Stykket um Censur hev eg dømt Hellen-
bachs Tankar med so sterke Ord, som eg berre
kunde finna. Dei var ,,stygge,« »fæle,« ,,ufysne,«
dei var slik, at Ein ,,aldri skulde tru, atdei kunde
koma fram i vaare Tider og vaare Heimar.« Og
ikkje nok med, at eg fann desse Tankarne fæle,
men eg sagde, at eg helst vilde hava all Tyning
og Dreping avlyst. Det kann daa ingen vitug
Mann tru, at den, som er imot all Dreping,
endaa den, som me no hev og som er godkjend
av baade Prestar og Pavar, — at han paa same
Tid skulde vilja hava nye Myrdingar innfordel

——— Naar eg tok Hellenbach-Tankarne til Tekst
i ,,Censur«-Stykket, so var det just syrdi dei var
so overlag fcele. Her kunde daa ingen tru, at eg
slog paa Skaaki og meinte Merri; her vilde alle

naste Skrud, og Eiki — Sjausovaren uti Skogen
— hev teket til aa greida ut Bladi sine, skyre og
sveigne som Vengjerne paa eit Fivrelde, som er
nyst utor Huset kropet. Geiteramsen (Liljekonva-
len) lyfte den kvite Klokkestylken sin uppyver ei
Blomsterblceja av Soleiur og Kvitsymrur, medan
Jordbcergraset med sine Taager og Blomar tekkte
Tuvur og mosevaksne Steinroysar· Fuglarne song,
som det galdt aa taka fyrste Prisen paa ein inter-
national Konsert, endaa dei i rette Royndi berref
freistad paa aa doyva Maalet paa ein Bekk, som
kom ovanifraa Hogdi av Soderaasen og skaut seg
i villt Renn utyver Steinar og Hamrar, med ein
Dunder og eit Dyn, som han cetlad seg til aa gjera
Storverk paa sin lange Veg til Havet. ·
Ved denne unglege, sjodande og byksande
Bekken sat denna Morgonen ,,Lilla Mormor« og
las, reint nedgravi i ei Bok, som det var sjaaande ut-
anpaa kvar ho aatte heime: ho hoyrdetiliSokne-
Boklaget.
Skrifter i Forteljingsstil, som vil gjelda fyr ,,po-
puloert-vitenskaplege«, men som hev til Fyre-
maal — um dei elles hev nokot umfram det aa
gjera Pengar — aa grava Grunnen burt under

glidet ned kring Halsen, so Haaret syntest.

Det var ei av desse kristendomsfiendlege·

alt bidande, som hev voret vaare Feder kjært
og dyrt.

»Lilla Mormor« var ei ung Gjenta, klwdd i
ein myrk Stakk, som heldt aat i ørsmaae Rukkur
ikring Mjermerne og rokk ned aat Nisti; dei for-
underleg smaae Foterne hennar var klædde i ljos-
blaae Sokkar og utorringade Skor med Vandrosur.
Klædnaden var fullgjord med ei hograud stikad
Ulltroya med ovtronge Grmar, som var prydde
med raude Rosadband kring Handlederne, og eit
rosuttSilkeliv· Den gulblakke Hovudduken hadde
Det
var ljost brunt, frami Skallen smaakrullat og bakum
Øyro flettat i tvo digre Flettor, som var lindade
kring Hovudet hennar likesom ein Krans. Det var
nettupp denna stendige Helgebunadeii hennar, som
hadde gjevet Else Troelsdotter Tilnamnet
,,Lilla Mormor;« for det var berre einaste ender
og ei av dei eldre og fatigare Kvinnfolki deri
Bygdi, som bar denna gamle Klædebunaden.

Vest som det var, hoyrdest Klokkeklangen fraa
Kyrkja yver Vekkebuldret. Else saag snoggt upp
fraa Boli, boygde so Hovudet djupt ned att og
kviskrad det sedvanlege: ,,J Jesu Namnl« Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:22:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1880/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free