Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
3edraheimen·
4de September 1880.
Der foer Stangs Styre Kongeir til aa »bcfale«,
at so og so skal det vera, — og so viser det seg, at
denne kongelege «Vilje og Befaling« —-vert ikkje
vyrd for nokoit Ting!
Den eine etter den andre av dei, som fekt «Bek
falingi», sender henire attende og segjer som so: Me
kann ikkje sylgja Bodet, daa me hev eit annsat Paa-
legg paa oss fraa fyrr! ,
Ein verre Ting enn dette kunde aldri henda ei
Kongemagt Kongemagti, som skal og maa vera den
ovste Autoritet, Kongemagti, som ikkje toler so mykje
som eit kritiserande Ord, — denne ovste heilage Au-
toriteten toler endaa mindre slikt som aa faa eit «Nei
Takk« til Svar paei ei «Befaling". Og dette hev
Stemgs Styre ført Kongemagti nppi — berre ved sitt
eiget jannnerlege Stnttsyn. Hadde Stangs Styre
havt Statsinannsvit, hadde det kjennt sine Folk,
hadde det kjennt Situationen, .- aldri i Verdi hadde
det fort Kongemagti npp i dette. —
Kaiiir Koug Oskar 11 enno hava ’Tillit til
Stemgs Regjering, so lyt me segja som skrivet stend,
at det er ikkje ofta aa finna «so sterk ei Trn i Is-
rael«. — .
Pensioiislog for Lararar. Um denne Saki er
ei Nemnd sett av Nedenes Amts Lærarsamlag; Men-
nerne i Nemndi er Lærar G. Ols en (Formaun),
Kyrkjesongar A. Feragen, Skomakarmeister Chr. J.
Christiansen, Leer-at st. Oftedal, Redaktor J.
Svends en, og Amtsskulestyrar T. Deivids on
(Sekretær). Dentie Nemndi heri sendt ut eit trykt
Brev, som gjeti ei god og upplysande Utgreiding um
denne vigtige Serki.
Lærarlonerne er no —- segjer Nemndi — komne
godt i Skikk, iallfall paa Landet. Men for dei fleste
Leerarar vert det likevæl so, at det gjeng «fraa
Haandi til Munuen;» dei kann sjeldair leggja seg upp
nokot, sont kunde vera aa liva paa i Alderdomen·
Vert dei gamle og slitne, hev dei altso ikkje stort an-
nat aa lita paei enn — Kassa Dette vil forer til,
for det fyrste at Vyrdnaden for Skrrleti vil minka,
um Leereirstandeu skulde maatte brnka slik Hjelp;
for det andre, at Lærarire personleg vil nedtyngjast
sterkt av Tanken paa ein slik Alderdom, og at dei vil
prottei aa verja sees mot den ved Arbeid utanumSkn-
len, og for det tredie, at Sknlen etterkvart vil faa
fleire og fleire gamle, utslitne Lærarar, som han ikkje
vil vera tent med, av di Lærararne,vil halda paa
med Skulen lenger enu dei burde for aa sleppa aa
-
lida Rand. Difeir bor Eiit no tata til aa tentja
aalvorleg paa Peusjoiissaki.
« Denne hev voret nppe fyrr. Oes alt for 20 Aar
sidan prvvde dei med aa faa ei Peiisjoris-Jimretning
istand, fyrst for eit einskilt Stift, sidem for heile
Landet. J 18t59» var Seiki framme for Thinget;
men den kgl. Propositionen fekk ikkje Medhald av
Odelsthinget At Seiki ikkje! euno hev vnnnet Frater-
gaug, kjem væl av fleirek Grunnar, som Nemndi gjer
gloggare Greida fyre; men no er det Von til at me
er komne so langt, at ho kunde hava hetre Lufta, um
ho vart rett medfari.
Me vil beda baade Leercereir og andre hava ein
Tanke for denne Saki, og me skal tilslntt taka inn
’heilt dei Grunnsetningem som Nemndi trur, at ei
komande Pensjonslog maatte byggjast paa:
n. «Enhver offentlig a1tsatLærer, der ikke er Embeds-
mand, forpligtes til at indskyde aarlig visse Pro-
eenter af samtlige de Judteegter i Penge og Na-
turalydelser, som han oppebeerer i Stolens eller
Kirkens Tjeneste, beregnet enten enteltvis for hver
eller klakssevis«
b. Enhver Lærer, der, efter mindst 20 Aar-3 Tjeneste,
har naaet (-50 Aars Alderen eller paa Grund af
Sygdom eller Svaghed meddeles Afsked, har For–
driug paa en aarlig Pension, der svarer til 2s3 af
de aarlige thdtcegter, han ved Afskeden oppebar·
(-,. Den Lærer der paa Grund af Sygdom elle1« Svag-
hed meddeles Afsked, og hvis Tjenestetid ikke har
naaet M Aar-, skal tilstaaes Vartpenge, der, om
vedkommende har tjent mindst 10 Aar, ikke bør
være under Halvdelen af hans Judtasgter ved
Afskeden.
d. Staten overtager Bestyrelsen af Pensionsveesenet
og Udbetalingen as Pensionerne·
e. Pensionernes Størrelse gjores ikke i nogen Maade
afhængig af vedkommende Vævers Fornenessforfav
ning, hvorimod denne kan tagesi Betragtning ved
Fastseettelsen af Vartpenge
f. Jndsknd efter a begynder, straks Pensionsloveu
træder i Kraft, hvorimod Udbetaling af « Eensioner
til Lærere, der ikke afskediges paa Grund af Syg-
dom eller Svaghed, først begynder 5 Aar derefter.
Imidlertid forholdes med Leereriies Pensionering
som hidtil, kun med den Forskjel, at Leererey der
maa tage Afsked for Sygdoms eller Svaghede
Skyld, straka nyder godt af Penisionkslovens Bes-
stemueelsekr«.
Rcille Ord. «Fasdrelandet", som i seinare Ti-
der meir og meir hev vortet ein Husmann Under
«9Jiorgenblade—kt«, skriti den 27de Augnst i ein Redeli-
tionsartikkel nm «Storthingets Militasrkoniite:«
»Euhvcr Bevilling trænger kongelig Stadfæ-
stelse for at kunne træde i Kraft-A
Dt’t Vil siigjat
Storthinget. —— .
Artikkelen er uppatttrykt i «Tlligbl." utau Til-
merknad, altso godkjennt —
llndrast paa, kva det ««gode gamle Bondeparti«
vil segsa til dette! — Chr«· Forrguer t. D, den gamle
moderate (—83ardln«nkaren, som «aldri har vidst andet
end at Stortiiiget bar den bevilgende Tlliyndiglted
helt og rent« —? Og Bonderue bellest? og tvar ei-
uaste norsk Mann, som til denne Dag hev trutt, at
Norig var eit av dci friaste Land i Ven«di«3 —
No hev me dei gode «grnnnlogverjande« Søgte-
og Novembermennl Neine Ord er eiii god Ting.
Dei «radikalc Vladi» tarv itkjes lenger forteljei Folk,
kva Hogrepolitikken hev i Poseu sin; dei Herrar av
Hogre sortel det ss,olv. Det er Veto og Veto paa
alle Kautaiz — Reip etter Reip ikring Norigs unge
Fridoiit!
Vevilliugtzretten er ikkje- hjaa
Bjornstjcrnc Bjornson var med i Litfee«di til
Ole Vull og heldt denne Talen ved Gram:
Hait var elsket Ole Ball; «.det viser sig idag.
Han var evret; men det er mere at være elsket
end æret·
Skal vi forstaa dette dybe Forhold i dets
Oprindelse, — skal vi forstaa ham selv, og hvor-
ledes han blev for osv hvad han nu er, saa maa
vi søge tilbage til den Tid, hvori han traadte freiu.
Vi var et lidet, fattigt Nybegynderfolk med
store Erindringer hiusides Aarhundreder; det gav
Længsler« vi ikke magtede, saa det var ikke frit
for, vi blev svottede. Vor— Smule aandelige Arv
fra sidste Tid var delt saaledes, at der treesteix in-
tet kom paa vor Part; man tænkte os uduelige til
aandelig Selvstændighed, og de saakaldte bedste
blandt os troede det samme. Eet norsk Literatur
ansaaes for en Umulighed, selv da deri rige Be-
gyndelse stod der; en selvstændig norsk historisk
Skole var noget latterligt; vort Sprog var ikke
fint, naar det ikke taltes med dansk Akeent og blode
Konsouanter, en norsk Skuespiltunst uteenkelig ogsaa
for os selv.
Politisk stod det ikke likere; vi oarnylig solgt
og kjøbt, og den Frihed, som vi alligevel dristede
os til at tage, og som vi havde forstaaet baade at
holde fast og at udvide, den gav os ingen Sikker-
hed, men megen Bekymring Vi turde ikke engang
vise «officiel" Glæde, da det kunde blive ubehage-
ligt for os paa høiere Steder.
Men saa var den unge Slægt voxet til, den
som var opdraget i de første Frihedsaar· og tom
ikke havde de ældres Bekymring og Forsigtighed,
men desto mere as Harm, Trods, havagtig Uro;
den levede i en Morgensolelse af Frihed og Ære,
og i denne Morgensolelse kom Ole Vulls Toiier
sont det første Solglitter over Fjeldene.
Columba.
Korsikaiisk Forteljiiig etter Prosper Merimee.
» (Framhald).
FtJrr Kona aat Obersteil døydde, kom ho med
eit Ynskje um aa verta gravlagd midt i ein liten
Lund, der ho hadde lika aa drive; sstraks forkynde
Mairen, at ho skulde jordast paa Kyrkjegarden aat
Kommunen, med mindre dei fekk serskild Fnll-
makt til aa jordfeste henne paa ein Steid for seg
ijplv. Rasande svor Obersten paa, at me’ dei
venta paa Fnllmerkti skulde Kona verte jordfest
paa det Stelle, ho hadde valt, og leet dei grava
ei Grav der. Maireir paa si Side leet grava ei
paer Kyrkjegarden og samla Politifolk, avdi Logi
vart krenkt ved Vald, som han sae. Peia Gravm-
dagen fann dei tvo Flokkaniie seg standande rett
imot kvarandre, og ei Stund saag det ut til, at
eitSlagsSmaal skulde avgjera, kven som skulde eiga
Leivninganne av Madame della Rebbia. »Jkring
40 velvcepna Bonder med Ættinganite aat den av-
sarne i Broddeii tvinga Presteii til at taka Vegen
nedetter mot Lunden, daa dei gjekk ut av Kyrkja;
paa andre Sida steig Mairen fram med sine Folk
for aa setja seg imot Logbrote. Daa han synte
seg og uppmoda Likferdi tilva snu, vart han motteken
med Rop og Hot; Motstandaramie var fleire i
Tal og syntest hugfaste. Daa dei saag honom,
vart fleire Byrsur spennte; dei sae og at ein
Hjuring tok Sigte., men at Obersten lyfta Byrsa
npp og ropa: «Jngen skyt, fyrr eg segjer til!"
Liksom 0annrgeks hadde Mairen «ei naturleg
Rædsle for Skot«; han negta aa slaast og drog seg
tilbaka med Fylgje sitt. So sette Likferdi seg i
Gang, og dei passer det so, at dei tok lengste Vegen
for aa kunne koma framum Huse aat Mairen.
Deiei dei gjekk framum, var det ein Halvgalning i
Flokkeii, som fann paa aa skrike: «Leve·tkeisareni«
Tvo hell tri andre svara honom, og Rebbia-mennenne,
som fekk meir og meir Mod, baud seg til aaskjote
ein Ukse aat Mairen, som- raaka til aa stengje
Uegen for dei. Som vcel var fekk Oberstenhindra
dette Valdstykkje: men det segjer seg sjoltr at heile
dette Hende vart fort til Protokols og Mairen laga
sit Boskeip nm det til Prefekteti. Dette stila han
ovfint, og skildret av, korleis Guds og Manan
Log vart vanvyrd; hans lMairenss og Prestens
Byrdskap var krenkt og miskjennt; Oberst della
Rebbiet stod i Broddeu for eit loynlegt bonapar-
tistiskt Samlag for aa forandre Ervesylgja aat
Konganne og kalle Borgar til Vaapen motBorgar
— Forbrot, som hoyrde inn under Artiktel sit og
91 i Straffelogi.
Klaga var so altfor stert, at ho skadde seg
sjølv. Obersten skreiv til Ukrerfetten og Kongens-
’) Panurge er eiii Maun i ein komisk Roman av
Rabelais»
Prokuror; einStylding av Kona hans var i ilEtt
med ein av Ilteprassentantanne fraa Qn, som var
Syskjenbarn aat Formanneu ved den tongelege
Retten. Art dessek fekk han so god Hjelp, at Levn-
raadenne aat Mairen vart npp i intje; Madame
della Rebbia vart kvilande i Lunden og Halv-
galningen fekk berre femtan Dagars Fengsel.
Sakforar Barricini var ille nogd med Enden
paa denne Saki, og vende Krokanne sine aat ein
annan Kant. Han grov fram eit gamalt Krav,
og med Studnad i det tok han paa aa trætte med
Obersteu um eiit Besk, som dreiv ei Kvernx det
vart ei lang Sak. Um eit Aar var ho komi mest
til Endes, og della Rebbia hadde alle Voner til
viune; -— daa gav Hr. Barricini Kongen-? Iro-
kuror eit Brev, nnderteikna av ein viss Agostmi,
ein vidkjend d)tovar, som truga honom, »Mairen,
med Mord og Brand, um han ikkje leet sine Krav
fara. Det er kjennt, at paa Korsika sokjer det
ofte Studning av Navarav og desse gjenez ofte
imillom i Sertreettur for aa tena Veuenne une.
Mairen drog Nytte av dette Breve; men so kom
det-eit nytt Hende og gjorde Saki endaa meir
flokutt. Rovaren Agostini skreiv til Kongens Prok
kuror og klager seg hver, at dei skreiv salskt»r
Nemme hans og dermed gjorde han mistenkt for
aa veret ein Mann« som dreiv Handel med Magtt
si. «Opendagar eg Falsktietren", skreiv han til
Slutt, »skal eg refse honom, so det skal sptnjast»
Det var altso greidt, at Agostini ikkje hadde
sk-—..Y;.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
