Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraheimen.
Pris for Fjordungaaret Kr. 1.10
med Porto og alt. Betaling fyreaat.
Gii Mad aai dei norflie Folket
CLau
kdf·ag7dcu" «3··0t·cf· Hjetefecyt·"1880.
««»»MMMJ«M M–W-—-
Lysingar kostar 10 Øre Petitlitia,
og daa etter Maateti fhr større Bokftaoar.
l 4. «Aarg.
Fredril Stang.
( Framhald.)
Stang-3 Fortolkning av Grunnlogi var det
fyrste Verket, nie fekk av det Slaget. Og det var
godt gjort. Det hev vor-et brukt ved Universitetet
alt til no, daet Aschehougs Fortolkning kom, og
det hev voret nemnt som Autoritet og vist til av
alle, sont skulde tala jnridiskumGrunnlogi. Boki
er tungt og traadt skrivi, so ho er ingen Mom-
lesnad; men Tankarne er greide nok. Den 25-
Aars Universitetsleeraren hadde den største Akra
av dette Arbeidet.
Stang hoyrde som sagt til «Jntelligenspartiet»
elder det, som me no kallar det konservative Parti,
og dette Partiet hadde alt daa teket til aa fcela
for dett vaknande Bondemagti. Men det stod
endaa heilt ut paa Forfatningsgrnuneu og hadde
ikkje lært aa driva bakstreevande Fortolkningskittt-
stet. Aanden fraa Eidsvoll var endaa ikkje floknad
i denne Jntelligensen, og det livde Eidsvollsntettn
rundt ikring dei, som altfor væk visste, kva det var
som heitte »Grundlovens Aand.» Det var i det
heile ikkje dei politiske Spurstticrali, som skilde
mest millom dei tvo Fylkingarnei den Tidi. Det
var den nationale Usemja, Striden inillom dei
Norske og dei Heimedanske, som hadde- Magti daa.
Det politiske fylgde med, men meir liksom attpaa.
Jntelligensen hatad ikkje deri demokratifke Tanken
i seg sit-lis; dei hadde berre Uhng til Bonderne
og den «uorske Raaskapeu." Dei heldt piia Folke-
veldet; men dei kunde ikkje rettlika "Folket". Og
Stang stod der, dei andre stod, — liksotti han
sidan leet seg driver der dei andre dreiv Disor
vartGrunnlogtolkingi hans etter Maateu frilyndt.
Likevæl hadde ho ein so vidt sterk Snev av
Bakftræv i seg, at h»o manad fram eit Motfkrift,
ei nu og heilt liberal Grunnlogfortolking, den
av Overrettsprokut«ator Gaarder, som og er eit
godt og kjent Arbeid. Det viste seg altso strakst,
at der var tvo Grunnsyn uppe i Landet, alt um
det politiske Livet vaart endaa berre var i sine
Barneaar.
Stangs Grunnlogtolking vil ikkje vita av det
absolute Veiv. Det einaste, Forfattaren er i«Tvil
nm, er, um Kongen hev s us pensivt Veto i Grunn-
logsaker. Han finn tilslutt, at dette er rimelegt.
Men det absolute Veto avviser han plent» Og av
alle dei Eidsvollsmenm som den Gongen livde,
var det ikkje ein, som hadde nokot aa segja imot
dette.
Stangs Grnnnlogtolking kjenner helder ikkje
til «HJJiinoritetsstvret«, elder til dei «nansvarlege
Ministrar,» elder til «kongelege Diktamina» elder
til nokot avalt dette Bakstreevar-Utyet, som me
no hev havt aa slaast med iso lange Tider. Me
kann stutt og godt segja, at Stangs Grunnlogfor-
tolkning ikkje kjenners det Stangske Sy-
stem.
Dets hatt hellest skriv idei Tider, kjenner
det likso lite. J 1835——36 utgav han og C.
Fougstad eit «Repertorinm for Oplysninger og
Undersøgelser vedkommende vigtige Gjenstande for
8de ordentlige Stortings Virksomhed, og der skreiv
Stang eit Stykkje um «Statsraadernes Delagtig-
hed i Stortingets Forhandlinger,» som er skik, at
det fraa fyrst til sist er som- ei blodig Spott yver
det, me no kallar Stang-3 System. Me hev hermt
sume Setningiir av dette Stykket fyrr; men me
lht taka dei- uppatt. Dei hoyrer til her, fog dei
er so gode, at Eiic gjerne kann lesa dei fleire
Gonger« Stang arbeidde i den Tidi av all Magt
for aa faa Riksraadarne inn i Thinget — ntan
»Garantierl« —, og det var for aa faci den Saki
fram, at han sette upp dette Grunnritet av den
koustitntionelle Stvreformi. Alle— kanti av det sjaa,
kor klaart han den Gongen saag paa desse Ting,
og kor syrgjeleg han sidan hev latet seg driva— ut
or den Leidi, han fyrst hadde stakat seg upp.
Han skreiv i dette Stykket:
«Det constitutiouelle Monarchies Prineip er
uimodsigeligen, at Almeenvillijenfh luttret og mo-
dereret ved de Former, hvorigjennetlt den maa
arbeide sig freni til sit Maal; skal være den bevæ-
gende Kraft i alle Statsorganismens Retninger.
— — Det konstitutionelle Monarchie maa ikke
««J·
·s-betragtes som en Modification afssEnevold9-.ttvti-
gedonimet, men tvertimod som en Modification af
den republikanske Statsforfatning... cThi Pritiei-
pet for det constitutionelle ionarchie er det selv
samme som for Republiken, nemlig, at Almeen-
villien skal være den bevæge11de Kraft... Fra
Enevoldsmonarchiet er derimod det constitntionelle
Monarchie iEet og Alt grundforskjelligt, naar
undtagesi det -—ene Punkt, at i begge findesi
Spidsen for Regjeringsmagten en uansvarlig Per-
son, der i Almindelighed bærer Navti af Konge.»
«Den allerveesentligste Garanti« (for, at »Al-’
nieenvillien« kan komme til sin Ret, er tilstede
saavel i det const. Monarchie som i Republiken,)
»nemlig, at Regjeringsmagten, ved den Berorelse,
hvori den i de vigtigste Anliggenders Afgjørelse
kommer med Folkevillien, hvis Medvirkning den
uforbigjængeligen tiltrænger, tvinges» til at søge
sin Støtte i denne og saaledes at regjere.i Folkets
Aand. Denne Garantie er af langt væsentligere
Værd end den, der resulterer af Ministrenes An-
svarlighedz thi der kan regjeres ihoieste Grad
upopulært, uden at dog Regjeringeti egentligen
kan siges at forbrvde sig . . ." (Omvendt bør ogsaa
Regjeringsmagten kunne indvirke paa Folkevillien.)
«Statskunst, eller Dygtighed som Statsniand,i
Ordets høiere Betydnitig forudsætter nemlig en
saa udvidet og skjærpet Jndsigt af det Almeen-
fornuftige og en saa klar Opfattelse af Virkelig-
heden, at den kun er Resultatet afsjeldne, ja man
kunde vel sige genialske, Aandsevtter, vedholdende
Granskning og udstrakt Erfaring. J de frie Stater,
hvor alle Fremskridt af betydeligere Værd ere
betingede as, at Almeenhedens Erkjendelse først er
rykket saa vidt fremad, at den indseer og vil det
Nye og Bedre, forudsætter Statsmandsdygtigheden
’) »Folkeviljen«, som me no vilde segja·
«VVM« . —»–V——-»-x-W- -«««-»—-»-— -».–.
endnu det Talent at kunne rive Alnieenopionen
med sig, med andre Ord, at kunne gjøre den høiere
Indsigt iSamfundsforholdene, uden hvilken Jngen
er Statsmand, paa en saa energisk Maade gjæl-
dende, at den idetmindste i Sliesultaterne gaar over
i Almeenhedens Bevidsthed. Det er i Regjeringen
at Statsmandsdygtighed i deri nu udviklede Be-
tydning fornemmelig bør og maa findes, naar
Staten ikke skal blive stationeer eller dens Fremskridt
idetmindste tilfældige og’regellose·» —lDerfor har
Regjeringen »Andeel i Jnitiativet", og dette bør i
Regeleti «falde ud derhen," at) «det Betydeligste
af det, som gjennem Folkerepræsentationens For-
handlinger istaudbringes, udspringer fra Regjeriti-
gens Andeel i Juiativet.«
«Ligesom nu det eonstitutionelle Monarchie
har til For-maal, at der fra Folket eller Folkere-
præsentationens Side skal være en saa stærk Ind-
flndelse pair Regjeringsmagten som ved loyale
Midlers Anvendelse er mulig, saaledes maa...
Formaalet tillige være, at Regjeringen skal have
Adgang til ikke blot at lede og berigtige Almeno-
pinionen, men om vi saa maa udtrykke os, tillige
at give den den Elevation« (Lyftning), «uden
hvilken den, formeget henvendt paa de materielle
og underordnede Juteresse1«, stanser Samfundet i
dets Fremskridt til virkelig Htrder og Lykke.«««)s
Gtter alt dette meiner Stang, at .iiksraadarne
miaa inn i Thinget, daa dette er «et absolut
nodvendigt Led i selve Statsorganismen,
uden hvilket denne ikke« svarer til, men
tvertimod paa deri sordaerveligste Maadei
det allervcesentligste Punkt fjeriter sig
fra det Prineip» som «ligger tilGrundfor
det constitntionelle Nionarchie " —— «Egent-
lig er det en beklagelig Folge af vore oekonomiske
Forholde, at Statssraadspofterne hos os betragtes
som Embeder, man i Regeleti gjør Regning pati
for Livstid at beholde; men ett endxm lseklageligere
Følge af den her omhandlede Indretning (»at Stats-
raadarne ikkje er i Thinget«) er det, at ligesom
ingen Statsraad for sin Ansættelse i Regeleu vil
have havt Anledning til at lægge nogen Stats-
mandsdygtighed offentlig for Tagen, saaledes er
der under hans Embedsliv ikke noget, der med
Nødvendikjhed tvinger ham til enten at bevise dens
Besiddelse eller at udvikle og vedligeholde i sin
oprindelige Spænding det Talent, han virkelig
maatte besidde.» — «Det er ikke nok med, at Fol-
ket, under den bestaaende Indretning, er
berøvet al Indflydelse til at bringe sine
erkjendte talentfulde Mænd ind i Stats-
raadet«’) og al Anledning til at fælde nogen
paalidelig Dom om de Mænd-? Dygtighed, som til
enhver Tid er Medlemtner deraf; Folket har heller
ingen Anledning til at dømme om de Mænd-3
politiske Tænkemaade, som beklæde Statsraadspo-
sterne og til at indvirke paa dem."
«Magtfordelingen i det constitntionelle
«) Det er, som du fer, deri reiste Parlamentarismen,
Staiig her forkynner.
") Den reine Parlameutarismenl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
