Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
3edratseimen.
13de Nevember 1880.
Coustiutionelle« Dette Bladet vari den Tidi
paa Lan det saiue ·soni «9·liorgenbladet« er no.
Det skulde fore Kampen — fyrst og sremst mot
Wergeland, som var Hovudmannen for heile den
norsk-norst’e og radikale Raaskapen» og dernestmot
Bondedemokratiet i det Heile. Det var no, at
«Bondeu« tok til aa rgra paa seg. J 18533 var
Ueland koineu paa Thinget, og dei "radikale«·glon-
debladi «Statsborgeren« og «Folkebladet» var fre-
lande barske baade inot Embeettsniennerne og mot
Danske- og Svenskefjesket. Mot alt dette Skyg-
gelset skulde «Den Constitutionelle» staa paa Vakt.
Bladet var styrtav «Forbunds-" og «Vidar-"men-
nerne Fougstad, Motzfeldt og Schweigaard, Stang
var og med og skreiv. Dette Bladet viser tydeleiz
korleids det gjekk til, at den hcinilause, nuationale
daiist-plattyskeJntelligeusen, just fordi hanvar
unational, Steg for Steg maatte dragast yver i
ein iiieir og meir bakstrievaude og meir og ineir
vonlaus Politikk. Etterkvart som dei norskik reiste
Rygg, etterkvart som dei «Jnnf»ødde» provde aa
koina seg iipp jaiusides dessis halvfrainande, ——
etterkvart maatte desse, forsknld sitt Hat til denne
nye «Raeen,» setsja seg til Motverje paa alle Kan-
tar, der den nye Racen provde aa trengja seg
fram— Fyrst i Literatnren og StEsthetikkem men
fidan meir og ineir i Politikkeii. Oii fo leiigje
f stengde og stengde dei, til dess dei hadde stengt
seg sjkslve inne.
Me skal prentciz av eit Stykkje or «den Con-
stitiitionelle," som klaart viser, korleids Racehatet
smaait i Seiiii gjekk" yver til ei politisk Motset-
ning Stykket er skriveti 18538 og lyder —i
Ordriig —- so: .
·«Det var Bladet «Statsborgeren« og dettes
forrige Nedattor1), som paa de sidste Stortinge2s
besatte den norske Ytationalreprassentations fleste
Bæiike· med en Masse ucultiverede Representanteris
om hvis store Plnralitet det mer og nier erkjendes-,
at de mangler de- væsentligste reale Egenskaber-,
der udkræves hos de Manid, der skulle styre Rigeth
vigtigste :)"lnligge.nder.·—— Forholder dette sig imid-
lertid saa,« maa det ligefreiii erkjendes, at viioort
offentlige Liv have oplevet det mærkelig charaeteri-
skiske Fæiioiiiikii—, tit-Or. P. P. Soelvoldhar været
vor indslydelsesrigeste Publieist«), og at hans Blad
ined»dets radicale dissolverende ("oplos·eiide«) Tim-
deiitser har fundet en dybere Gjenklaug eiid no-
getsonihelst andet ossentligt Organ for den offent-
lige Mening hos . . . vore Gaardbrngere. Det
Felt sor den radieale «res«se, som Statsborgeren
aabnede, og hvor der viste sig en saa rig Skat at
bearbeide, Gaardbrngerclassen, oprodedes fremde-
. le—5, foruden as adskillige Provincialtideiider, af
førnævnte Blad-S nye kliedacteuiy Henrik Werge-
land, der . . . sagte tit-indvirke paa og bearbeide-
den almindelige Opiiiioii paa en Maade, der ikke
alene har vakt dyb Jndiguatiou endog hos dem af
hans Medborgere, der have villet hans Vel ...,
men endogsaa hos Vroderfolketsl Men det
begynder iner og mer at opklare siii for mangen
feedrelandssindet Medborgers hidtil mindre prøvede
Blik, at Tingene ikke kunne vedblive at gaa fremad
i den Retning, de· have taget pciii de sidste Zdis
Stortliiiige"), og ligesom eii stor Deel af sidste
Nationalforsamlings oplyste og fredrelandssiiidede
Medlemmerhs begyndte at gjore en ganske anden
Modstand mod den overhaandtagende kliadicalisine
paa Thinget7s saaledes danner der sig ogsaa uden-
for Thinget eii bestemt og energisk Opposition mod
den herskende Opinion . . . Enstemmighedeu
i Natiouen er tortvnnden . , . Skulde den
Overbevisnnig, som Judsenderen og udentvivl
mange med ham »allerede nære, rodfceste sig i den
1) Peder Soelvold»
2) 1833—36z 1833 var det fiirste «Bondestorthing."
I) Bønderl —
«)· Bladuiaun.
5) NB.! — Snil. eit annat Blad og ein annan stor
Mann —- no.
«) NBl Dette var skrevet i 1838.
7s Her um Dageii fortalde Mglik at det var fyrst i1851,
daa Sverdriip kom paa Thiiiget, at »iliadikalisnieii"
tok til!
cultiverede ("oplyste") Del af 2)"iatioiieii, at vore
Gaardbrngere under deres iiuvierende oekononiiske
Forholde ere og ville blive uforbederlige, saa er
det snart paa Tide at tænke paa en Reform i
vort Valgveesen, hvorved man kunde udelukke
ganske eller for en Deel de EleiuenterlBenderneU
der nu i flere Aar have hceininet Statsinaskineus
Gang og forhindre-i Natioiieiis Fremstriden til
Selvstændighed og eii alsidig Udvikling af de uatio-
nale Kræfter . . . slet Totalindtryk, Bondernes
Færd har gjort paa Jndsendereu, naar han paa
Galleriet har været Vidne til deres Deltagelse i
Storthingets Forhandlinger, har efterladt en grund-
fcestet Overbevisning om, at de, paa faaUndtagel-
seriioer,afgiveetaldeles nbrngbartMateriale
for vor kliepraesentatioii, og at de hverken fra
Forstandens eller Hjertets Side kunne ansees
eonipetente til at tage Pliidsi Storthinget· ——
Vore Gaardbrugere, saaledes som disse for Tiden
ere,mangle næsten uden Undtagelse ei alene det
fornediie Forraad af Kundskaber til selvstceiidigeii
at donime om og behandle de Gjenstande, som
gjennem Nationalreprirsentationeii skulle droftes
og afgjøre—5; men de lide tillige af Uvidenhedens
og Umodenhedens sædvanlige Sygdom, en høi Grad
af Egensindighed og Judbilskhed, der gjer dem
nimodtagelige for deres dygtigere feedrelaudssindede
Medreprirsentanters Paavirkning, medens de desto
villigere aabne deres Oren for hine svage, forfæn-
gelige— fliostets, der sætte Dognets Pris hoiere end
den gediegne Sandhed, og for at beruse sig i en
kortvarig Folkegnnsts Dniister bøie deres Overbe-
visning ind rinder den iiforstandige Holis Interes-
sers og Oiiskeiss Aag.«
— Det er Kolonisten, som ser med Ufysnad
paa dei Jnnfodde, og som —— for aa faa seg dei
fraa Livet — tek til aa driva reaktionaIr Politik -
(Meirl.·
Deii 13de Noveniber.
Skulestyrar ngstad oppik i Namsksos er dee
mange Maalnienner, som tjenner. Hiiii beve gjeve
ut fleire Boker paa norsk: Maal«lære, Lesebok o. a.
Ro vert lum kjeiid av dei «uinælande« au. Han
hev gjort — Elliajestetsbrot Hiiii tenkte seg trvkia
i eit Lag niilloni gode Vinter, og dei tala om lKon-
gedome og Folkedoine, som alle talar niu no.
Hasgstad sagde daa, at naar ein hadde kongeleg
Ervelog kunde ingen svara for at Folke ikkje sekk
eiu Tnmsing til Konge. lKongen burde, sagde
han vidare, yikkje driva paa iuæ Politik, han kunde
vera Veidemann, opiia Jarnveger og flitt. Han
totte helder ikkje da- var rett at so mange Peugar
som heile .iiougelviii gjekk ut or Lande. « lKong
Oskiir vart ikkje nemnd; men dii kan vera trygg,
Juristarne tjent nok iiice sine «udvidende Fortolk-
ninger". Detta ajekk nok for seg 4de Noveniber·
J neste Nr. av »Naindalssposten», eit Bliid « som
Hakgstad fyrr hev styrt, men som hev gjort hogre
oin, var da- eiii naiunlans Fisletiit ute og inana
paa Politiisx slikt maatte iktje taalast. Slieinatur-
legvis Politie skreiv til Anitmannen, og Amt-
mannen til Politie, og Politie heldt Forhoyr, men
dermae er das nok ikkje slut. Selniers Ministerinm
legg nok Sak mot Hiegstad Eis Skraenie-Stvre
byrja, inaa dee halda fram.
Politie i Nainsos hev fenge die annsamt·
4dis November hadde eiii paa Stangi si eit Flag
iinas Merke is, men over Flage hadde han hissa
eiii Stander mir dei Ordi i: «lenge leve Johau
S.-"verdrup.» Politie tok ne Standeren.
Eiii Nordmann fraa Modum, som heiter
Johau Dahl, hev tekje 1ste Premi og Gullmedalje
ve ein Skiittefest iVismark Grove Kausas Amerika
Tei— var 10,0()0 Menneskjor til Stiidai«.
Amersika. Garfield vil nok faa thl Ytoirster
til President ogHancock 15(·5.
I Fraukkite held dei no paa aa faa heilt
gjenoinfort Mar—3«-Vedtiiki aa stengja for alle Munke-
og Prestelagi, som ikkje vil saa Logernesinestadfest
av Styre. —«— Dee var ei AvskilS-Rid paa Riksraade
att no i Vika, men dce ser ut til at ho giv seg,
Orsaki var uo au firlt liti.
J Tyskland vert Tiderne verre og verre» Dei
stuldar paa den store Verndar- tBeskyttelsess Toll1.
Joh. Sclswattz i Dramnien byd no 25 pCt.
Da var ei Skrijiie, at Sv. Fovn skulde vilja
gjeva Pengar til ei ny Kyiskje i Kristiania.
Eit mekkjelcgt Tingmdte var Iliaanadsmote i
ovise Valdres deii 22de Juli. Die hevvore skrive
om dce i fleire Blad; no hev Laairttesmennerne
lagt frain sine VituemaaL
Midt i Tingtidi, ma- ein Manu heldt paa oa
tala niee Fullmegtigen, sagde Skriiiiir Visit-up, at
"dei hadde so god Tid, di vilde han fora frani ei
vigtig Siik for Folke. Dus var tvo Karar, svui
var ovleg faarlege, den eine sor— heile Lande, dir
var Vjornson, den andre for Valdres, og dæ var
Klokkiiit Ødegaard· Dei var »Slnugler«, brant iie
Vyrdnaden for alt godt, og iueir flitt, og so las-
Skrivareu opp Ditte til Færden »til’Jiorge«I’ Folt"
— dæ var dæ beste han hadde set paa lenge.
Mannen som tala mie Fullinegtigen fekk seg eit
strengt: "ti stille-.» so Folk rigtig kunde faa njota
alt dæ fagre i Nidvisa Ødegiicird ssom itkjk’ var
til Stads) hev no nieldt Saki for Amtinanneu og
spurt honom, om ikkjis slikt bor nudersokjast og
paatalast.
kaail S. Jaabcck kjein dir om nokreDagar ei
.Bok: Varme Piller til Brug imod de kolde Riv-
ninger, som Novenibersoreningen fremkalder.
· J Trygstad i Vorgesysla hev ei lijerring
drepe Maniien sin, mæ han sov.
· Paa Haimir hev da vore Stadvarme att. k-
Oiis braun opp.
Sakfiirar H, Bentscu hev no· fintt fra Siig-i-
keroy og hev buset seg i Solumherad Han skal
heretter hava Sciksorar liiantore sitt i Skik-n-
Vergclaiids—Styttii ers no ferdig sraa Sten-
perie i Dramnien Vonleg kjeni ho til aa oerta
iunvigd lide Mai iieste Aar.
Bliidtalc i No·t·cg» vari 1878: 297 ogi ldrkm
A28. J dce fvrste Aare vart dir send i Posten
8,2()S),lii3li Blad, i 1875lt ll,2()1,(ll().
? Saxc sitkjis Jorgensens skal vera ma i
·« a-i·-Kominissionen·
Paa Heidemarks-Jaruyegeu»hev dei ·no tetje
paa aa tjeyra Jarnvegeu sraa Eidsvoll til Motiv-
heim skal heita ««Jiordbanerne« og hava povndtan-
tore i Trondheini.
Dcii danske Tonetuustueren Berggrcn er daaen.
Dit ck Kolcra i Jiidiea
J Rusland hevdas fatte Do1u»ov»er ein Flokk
Nihilistar. 3 skal bengjast og iniskssasin»’sStands-
rett» og ll er doinde til Slaveri traa Livs-stiv til
is) Aar.
Semi-
Lysingap
,«-
,
- llliiaiieilsiiieilet
voil Selgjorils Ilizjslcole i«01» Nommlier liuliles Snmlsizz
tl. 21(lcs og- Mund-ig il. 2241i» Niixseml)ks1-. lrokxgsv Dage-,
Formiddag og- lciterniiddug·
(l). 4068.) v. Hund-and-
()ver1-etssagi·91·eis
:HT.IZSILtSSxx
1)01- fra 2ileii Novembeis lios LeiiginiiiidJacolisen,lii-i—
stinnsiso veel Ski8n, og- hm· limitrrr lios istoumxyey
Partiers-ein Torvet, skimt.
«l Kkone
kostet- stllancsmä Titlenile frit 15i1is N()i·enil,)isi· til Liliis
Disse-inden
Lloi·t72u»risiiilen seiicleg i Desember Maaned frit
. til alle derti, som inileii denne blaa-nede U(l-
· gaiig sender Navn og Adresses til llxoriliiiuip
dens Ekspedis·j011, ls’1«i«ilriksstail — Anskung
Frediitsstad»
Trykt i Nikolai Olfens Boktrykkeri.
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
