Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.—- -..-.......«,...—
Pris fyk Fjordimgaaret Kr. 1.lt)
med Vorto og alt. Betaling foreaat.
Gii skilaii aai dei tiorflie Folket.
»imen.
Lysiugar kostar 10 Øie Petitlina»
og daa etter Magten syr større Bokstaoar.
te Yesember 1880.
Fraa Kristiania«
tBreo til Fedrhs
(«Sliit).
Kva den kgl. Militakrkoncniissionen hev for seg
er det Jngen som veit. , Og, Jngeti spvrr etter
det helder. Det er liksom heile Kommissiouen er
gleymd Han var no og so dandsodd som nokon
Tinki kann vera. Det er»ingen, som veutar, at
den skal utretka nokot — anuat enit aa eta npp
nokre Tusunds Krunur —; fori denne somi
alle andre Saker er det Thiuget, som hev det
siste Oi«det og Thiuget vil visst ikkje vita av nokot
Fjaks her, der det gjeld so store Spnrsmaal.’
Thinget veit, kva det tamt veuta fraa den Kanten;
det kann den Leksa; men det veit og, kva det sjolts
trur og vil. Difor er det Ingen, som spyrr
etier deii kgl. Kommissiouen». Det er Storthings-
kommiteen, Eiii er sorviten etter; for det er den,
som hev Rett og Myndigheit til aa tala i Saki,
og den, som vil vernr lsovrd av Folk og Thing
Og Hernemndi er so langt komi, at ho berre
hev att aa skriva Jnstilliirgi. Dette skal Sver-
drnpf gjera, ogso skal Nemudi motastntiJannar ’
og dryfta og vedtaka Jernstillingi. Sverdrup hev
lagt eit fvaert Arbeid paa denne Sali. Saki
sjolii var stor, og det vart gjort alt, som kunde
gjerast, for aa gjera Arbeidet tungt og saart for
han, attaat det, at han var sjnkleg og leid vondt
av Gikt Men endaa hev han arbeidt, trufast og
ntroytteleg, og skal sramleides hera tyngste Bht·di.
Det er reint rorande aa sjaa, korleids denne
gamle Manneu ofrar seg for Latidet sitt, Blods-
drope for Vlodsdrope, Under stor Liding og under
dei tvngste Vilkot-. Og so gjeng Folk her og tvi-
lar paa, nm han bor hava ei YErelott av dette
Landet, som han hev gjevet heile sitt Liv, og som
han no hev sort frelst gjenom deri saslaste Rent-
tiou. . .
Soren Jaa«bæk, denne djerve, kloke, mer-
kjelege Vonden, som hev arbeidt seg fjocls upv paa
Hogdi av si Tid, og som stend midt i Folket,
sriare, klaarare og sauuare enn dei fleste-. av dei,
som skulde vera «Knlturberararue« i Landet, ——
hev gjevet ut ei Vok, som hiin kallar «Varme Pil-
ler til Brug mod de kolde Rivninger, som Novem-
berforeningen fremavler". Boki er «udgiven as
en Niende-Juni-Forening» og ntkomi hjaa M.
Askeland i Kristiania Det er ei merkjeleg Bol,
llaar og djerv som Jaabrek sjolt), full av Taukar
og Junfall, med mange historiske Upplysningar og
Hermingar og overlag forvitueleg aa lesa. J-
Bokhandelen er ho endaa ikkje» komi: kanskje dei
fine konservative Feristianiabokhandlarar ikkje vil
seljct ei so republikansk og fcel Vok; men Ein frer
henne, naar Ein skriv til Bokhandlar Askeland og
sender Pengar’). Eg skal her gjeva deg ein
Munnsmak av Vort; du vil strakst kjenna at· h«o
er av· eit annat Slag, djeroare, meir uvyrdslegt-
sritalande, enn det dit seer til kvardags.
·) HO kostar 40 Øy«·riir sendt i Posteii 50issyrur»
Selsxifisag dcic11·
· . - « »—·—« »—»»s .- »-.-—-.- -»-»—. -»—.«» ÆJ»»«w
«J alt godt,« skrivJaabcekmill A. «er enhver
af Guds Naade det han er, det er ikke en Forret
paa Kortget— alene; noget absolut kan ikke heraf
ndledes. Og naar Kongerne vil være betragtede
som Guder, da viser dette et hovmodigt Magtbegjær.
Koiig Karl Johan er inde pact det samme. J
Anledning as Kong Karl den indes. Dod siger
han til Nordmændene i 1818z Som sri og selv-
stændige "skulle J paa den værdigste Maade hylde
den Fyrstes Minde, som Vi med Eder— begræde,
og hvis sorklarede Aand vil, som ett beskyttende
Guddom, sveeve over et lykkeligt Folk» - — —
— tse Storthingsforh Febr. S 118s. Karl den
13des Aand bliver sammenlignet med «en —————
—— Guddom", og faar paii denne Maade Rang
med Oldtidens Gudekonger. At Karl Johan ogsaa
vil som en beskyttetide Guddotii svæve over Norge,
hvo vil formaste sig til derom at tvile? Men
hvis hans Grundlovsforslag der vilde have ade-
lagt Norges Frihed, var bleven antagne, mon da
hans Aand som en Guddom vilde have svævet
over et lykkeligt Folks Ak neji thi da havde
Kongen faaet Lov-.3etoet absolut, og han var for-
saavidt bleven Enevoldskonga
J 1818 skrev Kong Karl Jol)a11 i Forhold
til Norge: at fra «fo«rste Øieblik» af Foreningen
med Sverige, "har det været Vot— kjæreste Bestræ-
belse at forsvare—Ederk3 Frihed, Eders lovlige
Rettighedei— og Rigets Selv tændighed —— —- —— —-
Samme Tænkemaade skal lede alle Vore Skridt
for Fremtiden« — —- —— tStorthingstorh
Fel)r. S. 118s»
Naar man nu ved, at han i 1814 skrev:
«Tror Kommisscererne at knnue give Mig
40,000 Mcind og mindst 6 Millioner i Penge,
skal jeg tvinge Nordmcendene til ei at gjøre Ford-
ring paa andre Rettigheder, end som et erobret
Land kan tiiktiteJ« tSchinkels Minuen Vllls· —
Men endnu kan berettes noget, som er værre:
J 18535«3 siger Kotcg Karl Johau til den oster«-
rigske Minister i Stockholmx
«9«lristokratiet maa være stærkt; man maa
sætte mægtige Dienininger for den demagogiske
Strøm Kain og Romulus — saadanne Aristo-
krater trænge vi til; de betænke sig ikke pait at
udgyde sine Brødre-3 Blod. Tctk i mit Navn His.
Metteruich for. hans ædle Bestræbelser for at be-
kjænipe de revolutionære. Keiserett af Rusland
og han er Enropas Frelser.» tBerg Tid. Nr.
202, 1880.)
Forfærdelsigis Læise; et- det ikke «—netop Macchi-
avellis vanvittige Udsagn, som foran et· meddelt?
Tætik at anprise Kaiii som Monster og Romulns
som et priseligt Exempel, begge Brodermordere
Kain er Opfinder as Krig, Romulns hans vær-
dige Efterfølger og Kvinderover Som Soldat
skal Jean B. J. Vernadotte fra Ptiii have tato-
veret en Jakobinerhne paa sin Arm, og sat den
Jndskrift til:
«Do·d over« alle Konger."
Naar man nu ved dette-, og man ved, hvilke
’ødelæggende Grundlovsforslag han fremsatte i 18le
til 1833, saa ved man hvad Kongemagten »som
eu beskyttende Guddom» vil sige.«
»Den store Resormator og Menneskekjender
Morten Luther har ogsaa skrevet om Fyrsterite;
det sporges hvad? J sin Bog om den verdslige
Øvrighed siger han: . · .
» »Og J skulle vide, at fra Verdetis Begyndelse
hat- en klog Fyrste været en fljcldeti Fugl, og ·e·n
god Ih steendnn skjeldnere. Detersor det meste
de st, rte Narre, eller de værste Skurke paa Jor-
–.»«——«M.–s-—»-—«.»—»-»-—- ,-
4. Aarg. »
-«» - va·—»—»» .-..—.—»«-—-x-.-»–-.-W».-«««— —»– .–«-«-—»-«. »·»«——«—» ,-.-.
den, derfor maa man altid være helavet paa det
værste af demog kun»·haabe lidet godt af denn»
. . . . Hait mener videre om dem, at de er »Bed-
delknægte, ndsendte at Guds Vrede."« (
Videre siger Luther om Fyrsterne:
«Men jeg vil troligen raade de forblindede
Folk, at de se sig sore,· og vogte sig for det lille
Sproxj i den 107 Salme: . «Han udoste Foragt
paa Fyrsterne» . . . En stor Del deraf er allerede
begyndt. Thi der er zneget faa Fyrster, der ikke
ansees for Narre eller Skurke Det kommer, sig
deraf, at de vise sig saaledes; og den almindelige
Mand bliver forstandig, ·og deri Fyrsternes Plage,
Foragtelse, gaar·vældig frem, og jeg frygter sor,
dens kan ikke stanses, uden Fyrsterne begynde at
regjere fornuftigen» — «Mau taaler ikke, man
kan ikke, vil ikke taale længe1« Eders Tyrantii. og
Kaadhed, kjære Fyrster og Herrer-. Derefter vider
at rette Eder. Gicd vil ikke længer have det.
Det er ikke mere den Verden det var fer, da J
jog og drev Folk som Vildt.»
Um Novemberlaget fasr Eiit vita baade eit
og annat; soleids hev deu gamle Formannen
Fabritius skriver til ein Novemberagent paa Man-
dalskautem at «vi (Novembermennerne) er for
Sagens Sktild nineettelige paa Midler
som zet andet Shiissionsselskab.» Eit«politisk-
bakstræiiande« ·Missionsselskap," nmettelegt’ etter
Pengar — der hev me Novemberlaget, dotitt av
sin eigen Formann. Um det absolnte Veto skriv
Jaabcek mykje godt; like eins hev han ei lang
Fortolkiiing og Umdiktning avlldiktet «TilNorges
Folk.« Mange vil lesci denne- .Voki, og det vil
vera fleire, som likar heniw no, enn det vilde ha
voret for 6 Maanadar sidanl
Jiistitsdepartementet hev «gjort««eit stort Sty-«
vings Verk, daci ho klagad N.· «J Soreicseti sor
Høglirot. Av sleirie Grnnnar kann Eitc segja dette,
men ikkje mindst fordi Departementet dermed gav
Sorensen Tilfore til aa skriva og npplysa mykje
meir nm Kongedomet, enn han hellestlmdde kunnat
gjort. Sjolve Forsvarsskriftet hans er godt og
npplysande. Og so al den Doknmeutationenl
«kØstlandsk Tidende« hev i seiuare Tid havt slik
ei «Meugd av forvitnelege Upplysningar nm Kon-
gedomet og unt det, som svrr hev voret sagt,
skrivet og diktat nm det at Ein gjersexz sjolvreint
ille imor, nm Ein ikkje les dette Bladet. Men
alt dette vil gjera ntrulegt til aa lærer Folk npp
til aa «tenkja fritt«l nm Kongedomet og Repnblik-
ken· Kongedemet er ille teut med, at sovorne
Tiiig vert framdragne; detliver best og mest rolegt»,
naar Folk ikkje veit um slikt og ikkje tenkjer piia
det. Men no vert Folk noydd til aa baade vita
« og tenkja, — og det hev Justitsdepartenientet«gjort.
Justitsdepartemeutet bør hava Tillitsvotnm av
alle Republikanarar iLandet. Det hev gjort meir
enn nokon, ja iallfall likso mykje som Bjoruson,
til aa setja Republikken underi Diskussi«on. Hr.
Soretiseti skal ikkje vera mjsiiogd» med det som er
hendt; aaleine hadde han knapt fenget nokon Dis-
kussion i Gangpfor Folk her i Landet er av-
vande med aa« tenkja og tala sritt nni store Sptirs-
maal; meii med Departementshjelpk slik sont den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
