Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraheimen.
Sde Januar 1881.
tueret seg), totte det væl, at det likso
godt kunde spela Spelet til Endes.
Det nyttad ikkje aa dylja sine Tankar
lenger; so var det best aa vaaga pan
so langt det gjekk an, Regjeringi
svarad med aa negta aa kunngjera
den nye Grunnlovsavgjerdi. Og ’ei
Stund etter prøvde ho med aa bruka
Veto i Pengesaker med. Det nyttad
ikkje. Men ho-skulde daa gjera seg
so leid som ho kunde. Og tilmed daa
Statsminister Stang vart trøytt og hel-
sesliten og gjekk av, han som hadde
voret Føraren og liksom Fyrstemannen
i alt dette, — so skulde det endeleg
ikkje sjaa ut, som han gav seg for
Folkeviljen; han. gav seg berre for
Sjukdom. Hadde han so sannt voret
sterk nok, so hadde ban haldet paa
.som fyrr, med aa styra paa Trass mot
Folket. Folket skulde ikkje lenger
hava det minste aa segja mot Tena-
rarne sine. Og igodSamanheng med
dette var det, at C. A. Selmer vart
teken inn i Stangs Stad. Dei prøvde
fyrst med Sibbern; for dei hadde Bruk
for eit godt Namn. Men Sibbern var
nok ikkje mjuk nok; han vilde ikkje
’vera. berre Kongetenar. Han vilde nok
hava ein liten Tanke for Folkeviljen
og. Og so tok dei ein, som var baade
liten nok og uklok nok til aa vilja
taka heile Stangs usæle Arv. Folket
skulde ikkje lenger bava eit Ord aa
segja i ’Spursmaalet um sitt eiget
Styre! ;
Stang var berre det eine Hovudet
paa Trollet. Men Askeladden fekk ein
Styrkedrykk den de Juni 1880; han
«vil svinga Sverdet. sitt, til heile Trollet
er daudt. —
I Aar vil Striden takast upp att.
"Etter den 9de Juni vil det vera slutt|
med Kjerringpolitikken; Norigs Stor-
thing eig knapt meir enn ein — Kap-
tein Gregersen.
»Budstikken.
Den 4de Januar 1880 kom endeleg
det nye Novemberbladet. Folk ventad
paa det; for no skulde dei for fyrste
"Gongen faa sjaa, «korleids ”sunn og
sann Upplysning” saag ut. Men daa
Bladet kom, vart alle flate. For kva
inneheldt det? — ”Morgenbladet? i
Stuttmaal.
Tvo Ting fekk Ein vita i fyrste
Nummeret av Bladet. Den eine var
den, at Novemberlaget av all si Magt
vil motarbeida Politikken av 9de Juni.
Det vil segja: Novemberlaget vil
leggja all si Magt paa aa taa innført
det absolute Veto. — Takk for god
Upplysning! sagde me, daa me las
det; for no kånn Ein daa segja, at
Novemberlaget hev synt seg som det
er. Den Artikkelen, som denne Upplys-
ningi stend i, er underskriven av
’heile Novemberlagets Styre.
Den audre Tingen, som ein fekk
’vita av ”Budstikken” No. 1 var
denne:
Læra um, at Kongen ikkje hev
absolut Veto, er nokot reint nytt, som
er paafunnet av ”Verdens Gang” i den
seinste Tidi. Det absolute Veto hev
altso, dersom Ein skal tru November-
bladet, voret kjennt og godkjennt
lengje.
Det skal væl vera ein Prøve paa
”sann” Upplysning dette, kann me
tenkja.
No skal me høyra. kva andre vituge
Menn meiner um den Saki. Det er
Menn, som hev voret likso lengje med
i Politikken som Hr. Cand. jur. Gul-
branson og slike Karar, og som væl
er likso truverdige som Bladet ”Bud-
stikken.”
Den de Juni sagde Rektor Steen
i Thinget:
(Sanktionsnegtelsen paa Statsraads-
sagen er) ”et Afslag, baseret paa en
utilsløret, ubetinget Paastand om, at
Regjeringen, Kongemagten tilegner sig
absolut Veto ligeoverfor Grundloven.
Derved er fra Kongemagten uafviselig
og ubestridelig sat den Paastand ind
i Verden for første Gang, at Nor-
ges Riges Grundlov ikke længer er
Gjenstand for Norges Riges Beslutning,
men afhængig foruden af den
Statsmagt, som Folket har betroet sin
lovgivende Myndighed. ogsaa af Kon-
gemagten gjennem alle Tiders Ti-
der.” —
Den 9de Juni sagde han:
”Hr. Lambrechts udtalte Forund-
ring over, at (Læren om det absolute
Veto) kunde kaldes’en »y Doktrin.
(Han mente. at hvad der var udtalt i
1824 ... . det havde nu 56 Aars ./..
Autoritet og Godkjendelse. — — Men
det Besynderlige er. at Adressen af
1824 i sim Samtid eller nærmeste Et-
tertid ikke har været saaledes benyttet
(som 1 1880). I 1833. udgav
Statsminister Stang sin. Grundlovsfor-
tolkning; den Tid laa nær Aaret 1894;
men har han deri fundet eller søgt
noget Bevis eller derpaa grundet nogen
Fortolkning? Det er saa langt fra..:
Han vaklede mellem «det suspensive og
absolute Veto*), men først afviser han
det absolute Veto som urimeligt . ..
Adressen af 1824 existerer vistnok —
den er bleven søgt frem. og den er et
mægtigt Argument, jeg indrømmer
det —; men Samtiden og den
nærmeste Hftertid har enten
ikkje kjendt den ellerikke ved-
kjendt sig den, og det norske
Folk har aldrig taget Konse-
|kvenserne af den.”
Odelsthingspresident H.
Bentsen sagde den Sde Juni:
Denne Sag, Hr. Presideut, er
en ny Sag. Det er første Gang
efterat vor Konstitution i to Menne-
skealdre har havt sin Tilværelse, at
Spørgsmaalet om. hvorvidt den mnor-
ske Konge ved den morske Grundlov
er givet et absolut Veto i Spørgsmaal
om Forandringer i denne Grundlov,
foreligger paa den bindende Maade
som nu.” |
Welde sagde:
”Jeg hår vel 20: Aars Erfaring i
denne Sal, og man har her gjentagne
|Gange, naar der er blevet negtet Sank-
tion paa saadanne Ting (Grundlovs-
beslutninger). ræsonneret som saa, at
saa længe den norske Regje-
ring ikke gaar saa langt, at
den fordrer absolut Veto, saa
finder vi os et langt Stykke i dette;
thi en Forfatningskamp er en vanske-
lig Sag paa alle Stadier. og for eu
saadan har det norske Folk veget unna,
Saa længe "det har kunnet, uden åt
tdet: har opgivet noget af sin Ret efter
J1Grundloven. — Men naar man en d-
og gaar saa vidt, at man slipper
*) Dette er nok ikkje heilttupp rett, Det
Stang ”vaklede” millom. var ”suspen-
sivt Veto” elder ”ikkje Veto;” det ab>
solute var han strakst ferdig med.
Bladst.
det suspensive Veto ... da er det ikke
at vente, at Storthinget længer vil
lade den Ting fare". —
For Welde var altso det «absolute
Veto eit nytt Paafund, og Weélde hev
i «meir enn 20 Aar voret Thingmann.
Furu (som var imot Promulgatio-
nen) sagde:
”Ligesom jeg tror, at man vil lede
forgjæves for at finde Støtte for det
absolute Veto i Grundloven ..., saale-
des kan jeg endnu mindre udlede det
af den konstitutionelle Praxis, der
ikketildenDagi Dag har aner-
kjendt et saadant.
Konsul Jebsen (som og var imot
Promulgationen), sagde:
”Da jeg kom hid til Landet for 40
Aar siden, havde jeg i 18 Aar levet
ander to enevældige Konger, Fredr. 6
og Chr. 8, og i et Aar under en Re-
publik, Hamburg. Jeg kom hertil og
fandt et indskreuket konstitutionelt
Monarki. Jeg undersøgte, hvori dette
bestod, og hørte: da fra alle Kanter,
at det bestod deri, at det blot var
det suspensive Veto, Kongen havde.
— — Først for’ikke mange Aar
tilbage hørte jeg Tale om det
absolute Veto; jeg husker ikke, om
det ikke var for omtrent 10 Aar siden.
— — Jeg tør ikke være med paa at
hortgive en Rettighed, hvorom jeg ind-
til for: kort Tid siden havde den faste
Overbevisning, at det norske Folk eiede
den” (0: Retten til aa forandra Grunn-
loven etter $ 79).
Haugland sagde:
”Dette om det absolute Veto hos
Kongemagten er noget, som det nor-
ske Folk ikke kjender til, som
det norske Folk ikke har lært, og det
vil hellerikke lære sine Børn den Sats,
selv om den fremdeles skulde blive
doceret fra Landets høieste Lærestol.
— — Jeg har den Tro, at det er et
forsvindende Mindretal af denne For-
samling, som i Tilfælde af, at det kom
til Votering, vilde vove at ’staa frem
og votere for, at der tilkommer Kon-
gen et absolut Veto”.
Sivert Nielsen sagde:
”Vi ser, hvad det er, som bydes.
Det er det absolute Veto .... Det er
ikke underligt, at denne Meddelelse i
den kgl. Proposition No. 61 har :smer-
telig berørt, jeg tør sige et stort Fler-
tal 1 denne Forsamling og — hvad
ljeg er ligesaa vis paa — et stort
Flertal ude i Nationen. Det kom
virkelig uventet. -— — (Det sus+
pensive Veto) «kan «det morske Folk
kjendes ved; det har det set i sine
Lærebøger, det har det troet paa;
men ikke paa noget absolut
Veto”.
Lindstøl sagde:
”Hvis den Lære, at Kongen har
absolut Veto i Grundlovssager, skulde
vinde Indgang i denne Sal, hvilket
jeg haaber den ikke gjør, vilde dette
vække en Modstand udover Lan-
det som aldrig før i nogen anden
Sag i dette Land”.
Enge sagde:
”Jeg er en gammel Mand, gammel
ogsaa i denne Forsamling; dcterover
32 Aar, siden jeg først satte Foden
her ... Den Konflikt, hvori Storthin-
get er kommet med den anden Stats-
magt. er som saa mange før har sagt,
ny; det er en Situation, sommar
iældre Tider praktisk talt neppe
har kunnet tænke sig; Theoreti-
kere, Videnskabsmænd, ser man nok
har tænkt-derpaa; men Kongens abso-
lute Veto i Grundloysspørgsmåal lige-
frem erklæret i et Regjeringsforedrag
og samtidig forsøgt bragt 1 praktisk
:Anvendelse, mei, det tror: jeg «ikke - åt
det i min første Storthingstid faldt
nogen Storthingsmand ind at tænke
paa; jeg ved ialfald, at jeg aldrig
hørte Tale om noget saadant?.
Kaptein Gregersen sagde;
”Jeg tror, at det absolute Veto er
ukjendt for vort Folks Bevidst-
hed, og jeg tror paa Grundlovens $
112, saaledes som den er, nøgen og
ren.?
Mortensen sagde:
”Jeg har altid troet, at Kon-
gen ikke havde absolut Veto i Grund-
lovssager. — — deg vil ikke tale om
mine Vælgere; thi dem har jeg aldrig
spurgt om, hvorledes jeg skal stemme,
skjønt jeg rigtignok har faaet flere
Opfordringer til at gjøre hvad
jeg kan for at ikke det absolute
Veto nu skal blive vedtaget.”
— Vitnemaal fraa alle Kantar av
Landet. Vitnemaal av gode Menn,
gamle og yngre, Høgremenn og Vin-
stremenn: alle segjer det same: det
absolute Veto er nokot nytt og ukjent.
som det norske Folk ikkje veit av og
ikkje vil vita av! — Og so kjem No-
vemberlaget og fortel, at det er berre
nokot, som ”Verdens Gang” hev funnet
paa, og at det, som vart avgjort den
Øde Juni — at Kongen ikkje hev ab-
solut Veto — at det er det, som er
nytt og ukjennt! -Kallar November-
mennerne slikt for:sann og sunn Op-
lysning, so er det godt for dei; alle
andre kallar det aa snu upp og ned
paa Sanningi.
Den 9de Juni inneheld ingen annan
Ting enn den, at Kongen ikkje skal
hava absolut Veto. Det, som daa
vart avgjort, hindrar ikkje, at han
fær suspensivt Vetoi Grunnlogsaker.
Tvertimot: mange av dei. som gjekk
med paa Promulgationen, uttalad beint
ut, at dei trudde at Kongen hadde
elder burde hava suspensivt Veto.
Og fleire av desse same Mennerne
framsette strakst etter Forslag um,
at Kongen skulde faa dette Vetoet.
Me for vaar Part trur ikkje, at .Kon-
gen bør hava -suspensivt Veto i Grunn-
logsaker — utan paa visse Vilkaar,
som me fyrr hev nemnt —; men Po-
litikken av 9de Juni inneheld
ingen Ting, som kann hindra han iaa
faa det. Likevæl byggjer November-
bladet heile sin Politikk paa det aa
lata «det sjaa ut liksom den 9de Juni
heilt og plent negtad*Kongen alt Veto.
Og so spør det, ”hvad der skal for-
stages ved Grundlov, naar "dens ’Be-
stemmelser skal være mindre grund-
fæstede og ’mere bevægelige
end andre Love, der ikke af Stor-
thinget kan’ forandres paa egen Haand
uden ved en trefoldig Gjentagelse !”
Kallar Novemberlaget slikt ”sunn
og sann ’Upplysniug,” — so er det
visst ingen annan som gjer det.
Fyrste Nummeret av det sunne og
sanne Upplysningsbladet innheld «altso
minst tvo Ting, som Alle kunnige Menn
kan vitna ikkje er stemmande med
det sanne. Tek-det til slik, kva skal
so Enden verta?
N ay IQ EG
Fredrik Stang.*)
I 1861 vart Stang Riksraad andre
Gongen, og dermed er det, at det
”tragiske” (Stykket av ’Søga hans
stekt til.
*) Slutten av eit Stykkje i fyrre Aargangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
