Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ørdet ”endelig”.
«gen skulde vera vetolaus.
19de Februar 1881.
Fedraheimen.
27
Nævarne, skjellast og smaabanna og
vera rivande galne, — men ingen Veg
koma. Slita seg upp til ingen Ting!
Daa vert det Moro aa liva for Folk
som meg. Ja daa vert det Moro aa
liva ! —
”Magtfordelingi” er Grunntanken å
min Politikk; Magtfordelingi er Driv-
krafti i perpetuum mobile. Den maa
me aldri sleppa! ”Samarbeid millom
Statsmagterne” er det verste me kann
faa: for daa veks Landet og me vert
smaae, — me, som so gjerne vilde vera
Førarar, naar me berre kunde. —
Leve Magtfordelingi! Ned med Fol-
kesuveræniteten !”
S $2 i Grunnlogi
lyder so:
”Kongens Sanktion udfordres ikke
til de Storthingets Beslutninger, hvor-
ved:
a) det erklærer sig samlet som Stor-
thing efter Konstitutionen:;
b) det bestemmer sit indvortes Po-
liti;
c) det antager eller forkaster de
tilstedeværende Medlemmers Fuld-
magter;
d) det antager eller forkaster Kjen-
delser om Valgstridigheder;
e) det naturaliserer fremmede;
f) og endelig til den Beslutning,
hvorved Odelsthinget sætter Stats-
raader eller andre under Tiltale.”
Det er denne Paragrafen, som i
denne Tid er Grunnsteinen for Læra
um det absolute Veto. ”$ 82 er Kjer-
nepunktet i denne Sag, saa det er
paa dens rette Forstaaelse, at
hele Spørzsmaal beror;* sagde Pro-
fessor Aschehoug i Veto-Debatten den
de Juni 1880.
Prof. Aschehoug og hans Menn
segjer som so: $ 82 nemner dei Til-
delli, at Kongen ikkje hev Sanktions-
rétt; i alle andre Tilfelle hev han,
Kongen, altso Sanktionsrett. Og der-
med hev han Sanktionsrett i Grunn-
logspursmaal og, for dei er helder ikkje
neninde i $ 82.
Dersom det ikkje var so, segjer
Aschehoug, so vilde Paragrafen vera
meiningslaus, Dessutan er der eit lite
Ord i Slutten av Paragrafen, som ein
skal leggja serleg Merke til. Det er
”Og endelig til
den Beslutning —.” stend det. Det
vil segja: ber er alle dei Tilfelli
nemnde, der Kongen ikkje hev Veto.
Det finst ikkje fleire Tilfelle, der Kon-
Altso hev
han Veto i Grunnlogsaker. Det er so
greidt som um det stod med reine
Ord.
No hev Storthinget mange andre
Forrétningar enn dei, som er nemnde
1$ 82. Etter $ 75 tilkjem det Stor-
thinget:
”a) at give og ophæve Love; at paa-
legge Skatter, Afgifter, Told og
andre offentlige Byrder — —:
at aabne Laan paa Rigets Kredit:
at føre Opsyn over Rigets Penge-
væsen;
at bevilge de til Statsudgifterne
fornødne Pengesummer:
b)
c)
d)
e) at bestemme, «hvormeget aarlig
skal udbetales Kongen og Vice-
kongen til deres Hofstat og at
fastsætte den kgl. Families Appa-
nage —;
f) at lade sig førelægge” (Regjerin-
gens Protokoller);
at lade sig meddele de Forbund
og Traktater, Kongen paa Statens
Vegne har indgaaet med fremmede
Magter —;
at kunne fordre Enhver til at
møde for sig i Statssager —;
i) at revidere midlertidige Gage- og
Pensionslister —;
at udnævne fem (Stats-) Reviso-
rer —;
D at naturalisere fremmede.”
— Og etter $ 112 ”tilkjem” det
Storthinget aa vedtaka Forandringar i
Grunnlogi.
Etter Aschehoug hev altso Kongen
Veto til alle desse Storthingsavgjer-
derne, so nær som til Litra 1, fordi det
er nemnt i $ 82.
k)
Dei, som ikkje trur paa Prof. Asche-
houg, hev derimet forklarat $ 82 paa
ein annan Maate.
Dei hev sagt:
Kongen hev ikkje Veto i andre
Tilfelle enn i dei, der Grunmilogi
segjer, at han hev Veto, d. v. s. i Log-
saker. :
Men no kunde det vera ymse Ting,
som Ein kunde vera 1 Tvil um skulde
reknast med til Logsaker elder ikkje.
T. D. dei Avgjerderne, som Thinget
vedtek um sitt ”innvortes Politi” o. a.
dl. For no aa hindra, at det skulde
kunna uppkoma slik Tvil um Kongens
Sanktionsrett isovorne Tilfelle, so skreiv
Eidsvyollsmennerne $ 82.
$ 82 segjer ikkje, at Kongen hev
Sanktionsrett i alle dei Tilfelle, som
ikkje der er nemnde, men $ 82 segjer
berre det, at Grunnlogstiftararne hev
funnet dei der nemnde Tilfelli aa vera
av eit sovoret Slag, at det var tryg-
gast og best aa hava dei serskilt og
endefram nemnde, for at det ikkje
skulde kunna uppkoma nokon Tvil um.
kva Meimingi var um dei.
Det finst andre Tilfelle, der Kon-
gen ikkje hev Veto. Men dei Tilfelli
fann Eidsvollsmennerne so klaare og
sjølvsagde, so ”ophøiede over Tvil”, at
det vilde vera meiningslaust aa segja
nokot serskilt um dei; — Ein ”skreiv
daa ikkje Grunnlog for galne Folk
helder.”
- So hev Aschehougs Motstandarar
meint. Men Aschehougsflokken hev
funnet, at den Meiningi var gali. Ein
Mann som Aschehoug visste nok kva
han sagde.* "Ein Autoritet som Åsche-
houg —!" Hr. Emil Lie hev endaa trutt
so barnlegt fast paa Aschehoug, at
han ber ein Gong skreiv i Budstikken,
at det absolute Veto stod med reine
Ord i $ 82.
I 1815 hadde Norig sitt fyrste or-
dentlege Storthing. Der sat fleire av
Eidsvollsmennerne; og det var so nære
etter 1814, at Tenkjemaaten fraa daa
endaa ikkje var gløymd.
Det var ein Prest, Bonnevie, som
hadde funnet, at $ 82 ikkje var tyde-
leg nok. Naar Folk las $ 82, sagde
g ke)
han, kunde dei gjerna finna paa aa
tru, at Meiningi var. at Kongen hadde
Veto i alle dei Tilfelle, som ikkje var
nemnde i denne Paragrafen! Han
foreslog difor, at $ 82 skulde faa eit
Tilleg, som greidt og klaart sagde, at
dei Forretningarne som Storthinget hev
etter $ 75, Litr. c—d, helder ikkje treng
kongeleg Sanktion.
Dette Forslaget vart: granskat av
den 7de ”Komite” (no ”Konstitutions-
komiteen”); der sat Menn som —
Eidsvollsmennerne Falsen og Chri-
stie.
Denne Komiteen -skriv um denne
Saki i Innstillingi si (Sth. Forh. 1815—
16, No: 12, S. 330 flg.):
”Omendskjønt man, saaledes som
Herr Pastor Bonnevie i sine Bemerk-
ninger ved denne $ synes at mene,
kan antage at denne $ ei har villet
benævne andre af Storthingets Beslut-
ninger som undtagne fra at behøve
kongelig Sanktion end de, hvorom der
kunde være virkelig Uvished, saa maa
dog tilstaaes, at for enhver, der ikke
formaar eller ikke har Leilighed til
des nøiere at indstudere sig i Grund-
lovens Aand, kan der opstaa Tvil der-
ved, at af de i $ 73 (75) opregnede
Storthingets Forretninger kun en ene-
ste i nærværende $ 82 staar udtryk-
kelig anført som ikke at behøve kon-
gelig Sanktion. Man ledes nemlig
lettelig til deraf at slutte saaledes:
. Dersom kun denne ene er anført som
Undtagelse, saa gjælder det som
Regel for alle de øvrige, at de be-
høve kongelig Sanktion.* — — Det
sagte viser imidlertid, at det ei alene
vil være ønskeligt, men fast nødven-
digt, at Grundloven i denne Henseende
faar en større Bestemthed.*
Komiteen gjeng no igjenom heile
$ 75 og finn, at Kongen ikkje kann
hava Veto til Litr. d—e, daa det vilde
vera ,,åldeles uden Hensigt*, og at
det er ophøiet over al Tvil* (det
stend so!), at Kongen ikkje hev Veto-
rett til Låtr. c, f, g,h og k, og at
han helder ikkje kann hava Sanktions-
rett til Litra i.
Det viser sig saaledes,* skriv Ko-
miteen vidare, ,,at af alle disse Poster
er der ingen. hvorom det ved mnøiere
Overveielse kunde blive grundet Tvil
hvad enten kongelig Sanktion dertil
udfordres eller ikke, undtagen Litra
80
— Og det er berre dei Tilfelli, som
det kann vera Tvil um, som skulde
staa i $ 82! —
Men, meiner Komiteen, daa det nok
kunde henda. at Folk, som ikke for-
maa eller ikke have Leilighed til des
nølere at indstudere sig i Grundlovens
Aand,* kunde koma til aa tvila um
Ting, som i seg sjølv ikkje ’var tvil-
same, — so fyreslær Komiteen eit Til-
legg til $ 82 soleids:
, Fremdeles udfordres ikke konge-
lig Sanktion til Udførelsen af noget
af de Foretagender, som ere Stor-
thinget overdragne ved denne Grund-
lovs $ 75, Latr. c til k, begge ibereg-
nede.*
Constitutionskomiteen i 1818 fann,
at dette Forslaget var ,,heel besynder-
ligt;* naar det var so, at ingen vitug
Mann kunde koma i Tvil um kva
Grunnlogi meinte, kvi skulde Ein so
forandra Grunnlogi? — Og Storthinget
avgjorde med 74 Røyster mot 1, at $
82 skulde vera som han var.
’— Ingen vitug Mann, som las
Grunnlogi vitugt, kunde daa koma til
aa tru, at $ 82 skulde innehalda alle
dei Tilfelli, der Kongen ikkje hadde
Sauktionsrett!
Etter dette kann $ 82 ikkje lenger
brukast til Grunnstein for Læra um
det absolute Veto.
Dei fyrste norske Storthing, og
derimillom Menn som Falsen og Chri-
stie, hev fortolkat $ 82 paa ein heilt
annan Maate enn Prof. Aschehoug; og
Ein fær væl tru meir paa dei enn paa
denne.
Deira Fortolkning er den same,
som dei liberale altid hev haldet fram.
Me tenkjer den stend.
Dette maa vera leidt for Veto-Fol-
ket. Men verst maa det vera for ein
,Autoritet* som Aschehoug aa faa
høyra Menn som Falsen og Christie
døma han som ein av dei, ,,som ikke
formaa at indstudere sigiGrund-
lovens Aand!* —
Me fæler for, at der nok snart er
lite att av Aschehougs ,,Autoritet* no.
Godt gjort!
Eit politisk Eventyr.
Dei vise i Landet hadde Hugverk.
Og Klokingarne i Thinget gjekk um
med bleike Aasyn og klembde Bringur.
,-Den, som kunde sleppa ifraa Striden!’
sukkad dei stillt. .,Den, som kunde
hava Fred og Solskin som i gamle
Dagar !*
Men digre Skyer og tunge Bakkar
stod paa den politiske Himmelen. Og
alle Spaamenn sagde, at det vart Uver.
Dei gode Dagarne var slut. Og Fol-
ket, som kjende paa seg, at Tidi var
aalvorleg, og at mykje stod paa Kast,
samlad seg ikring Thinget og kravde,
at det skulde halda seg sterkt og ikkje
fira. Det var surt for dei kloke og
moderate i Thinget.
Daa kom det som ei lett, mild
Kviskring, ei Kviskring i Lufti—: ,, Ve-
ret vender seg !*—
Alle dei kloke i Thinget gjorde
lange Øyro og stod og lydde med
Andeni Halsen. —,,Veret vender seg—>?
Ja. Veret vender seg.
,Lat oss faa høyra meir um dette!*
bad dei moderate.
sJa,* svarad det; ,Regjeringi gjev
seg. Ho forstend, at dette gjeng
ikkje. Mot eit so sterkt og samheldigt
Thing HA
Kva vil ho
moderate.
»,— Kongen kjem!" kviskrad det.
Han vil raadleggja med Præsidentarne
+.+ Krunprinsen tek han med seg og
vil gjera til norsk Vicekonge ... Og
for aa gjera Vicekongen folkekjær, vil
han umgjeva denne med eit Forso-
ningsministerium ... Selmer er trøytt;
han gjeng av. —*
Daa dei moderate høyrde dette, lo
dei yver alt Andlitet og vart overlag
lette um Bringa. Og dei fortalde ti
gjera?* spurde dei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
