Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Fedraheimen.
26de Februar 1881.
tales Hs. Maj. Kongens Hofstat, kan
finde Sted, uden at Flensyn som oven-
næynte derved lide, tillader undertegnede
sig for Storthinget at fremsætte saadant
Forslag: ;
Det til Hs. Maj. Kongens Hofhold-
ning opförte Belöb nedsættes fra 536,000
til 256,000 Kr. Af samme Hensyn fore-
slaas ligeledes, at de til Statsministeren
1 Kristiania opförte Taffelpenge 20,000 Kr.
for kommende Budgetaar inddrages.
Kristiania, den 15de Febr. 1881.
L. M. Bentsen. —P. Rinde.
H. Øverland. S. Jaabæk. Ueland.
BE. Reierson. T. Jörstad.
”Idet Samlagets Bestyrelse herved
tillader sig at andrage om, at det Hr.
Pastor Belsheim ifjor tilstaaede aarlige
Bidrag af Kr. 1000 forhöies til Kr. 2000
indtil videre, saalænge han er sysselsat
med Bibeloversættelsen, skal man be-
"mærke, at flere anerkjendt dygtige Mænd
har lovet sin Bistand til at lade Over-
sættelsen fremtræde saa korrekt og 1 et
saa godt Sprog som muliet.”
Andre Blad som tek upp Stykkje av
Fedraheimen, skulde ikkje finna paa aa
umskriva dei paa dansk!
Ein kann gjera ein Skjelm og Urett.
I Stykket ”Budgettet 1881—82” i f.
No. stod, at Regjeringi no hev funnet
- paa, at dei Pengarne, som Bmbættsmenn
betalar for ”Bestallingarne” sine, ikkje
lenger skal gaa i Rikskassa, men til eit
”Fond for Embedsmænds Enker og Børn.”
Dette var eit Mistak. Det er ikkje i
Aar, dette er paafunnet; det hev voret
so fyrr og. No det er altso ikkje MSel-
mers Regjering serskilt, som hev Skuldi
for dette. — Rett lyt vera Rett; Selmers
Regjering hev daa og nok med sine
eigne Synder, um ho ikkje skal bera
framande Synder med.
Det einaste Ein kann segja um Sel-
mers Regjering i denne Saki er, at i
ei so pengeknap Tid for Riket, som
denne er, burde ho — dersom ho hadde
Tanke:for Landet — gjera Forslag um
at dei her ummælte Pengarne for dette
Aaret kunde gaa i Rikskassa og ikkje
til ”Einkjefondet.” For naar heile Lan-
det lid Naud, so skulde ikkje Embætts-
standen: vera for god til aa lida litt med.
Kanskje naar Hin tok inn alle de: Inn-
tekterne, Ein kunde faa, og /sparte so
mykje paa Utgifterne som Raad var, so
kunde in sleppa an leggja paa nye
Skattar! — Men kom ikkje til Selmers
Regjering: med slikt. Ho bey nok an-
nat aa tenkja paa enn paa Landsbaten.
Novemberlaget vil halda politiskt Møte
paa Lillestrømmen. ”Medlemmer og Me-
ninesfæller indbydes.”
Undrast paa, kva dei skal disskutera
um paa det Møtet, naar alle ihop er
”Meningsfæller ?”
Skal dei bryggja ihop ei Veto-Adresse
til Aschehoug? — Naa, det kann Hin
segja vil vera ei Sælebotsgjerd; for Man-
nen hev fengjet berre ei — I — Adresse
fyrr, so han kann trengja til det!
Sunn og sann Upplysning. Det kjem
meir og meir upp, at, November-Bud-
stikka er eit av dei mest upaalitelege
Blad i Landet. ”Verd. Gang” beld paa
og etterviser den eine Usanningi i det
grovare enn den andre.
Ogslikt eit radikalt Bakstrævarblad!
Det gjeng vidare enn sjølve Morgen-
bladet.
Og dette skal vera eit Blad for den
norske Bonden!
Bonden kann, Gud betre oss, vera
mindre upplyst enn han burde. Men
so u-upplyst som Novemberbladet, nei
det er han daa ikkje.
Ein Kristiania-Brevskrivar til det sven-
ske Bakstrævbladet ”Aftonbladet” fortel
at Högremennerne i Storthinget — daa
vist mange av dei — vert nøydde til av
vera med paa Pensjonarne til Welde og
Jakobsen, for at ikkje Fleirtalet skal
verta for strengt mot alle dei andre
Pensionistarne i Landet. — Høgre tek
altso alt til aa forstaa, at det vil. vera
faarlegt aa driva Tverbløygskapen for
vidt. ;
Same Breyskrivaren vedgjeng, at
Høgremennerne i Thinget likar seg ille
under det noverande Tilstandet. Dei hev
misst all Innflytelse, segjer han, og dei
fær ikkje eingong vita, kva Fleirtalet
tenkjer paa og legg seg ihop um. Dei
gjeng der og er reint tilovers. Under
slike Umstende, segjer han, hev dei ikkje
stort annat aa gjera enn aa ”taga werl-
den så lått som möjligt, njuta lifvet och
se tiden an.” —
Um Novemberbladet fortel ME at
det hev ikr. 4000 Tingarar; — men
Ulukka er, at desse for det meste ikkje
høyrer til den Delen av Aalmenta, som
Bladet er meint paa, men at dei fleste
er Embættsmenn, Kjøpmenn og større
Eigedomsmenn, som held Bladet for aa
stydja det. Og daa nyttar det nok ikkje
stort —! Brevskrivaren vedgjeng og, at
” Verdens Gang”, som ”Budstikken” Slenl:
de tyna, er skrivet ”med långt større
fyndighet och slagfårdighet åun ”Bud-
stikken”.” :
— Det tenkjer no me og.
Modet maa ikkje vera stort i Høgre-
flokken, naar dei kann skriva Ting som
desse til utanlandske Blad. Det er væl
Thingmøtet den 16de Februar, som hev
sett Støkk 1 dei.
Dei forstend væl, at her kjem fleire
strenge Dagar i denne Sessionen!
Jensens Lesebok, Norsken og Ekspedi-
tionsehef Hertzberg. Matias Skard skriv
i ”Fædrel.” eit Brev til den gamle iv-
Bike Maalmannen og Folkevennen, no
Departementsmann Nils Hertzberg, og
spør, kor det kann hava seg, at Auto-
ritetarne i siste Utgaava av Jensens
Lesebok hev stroket det, som fyrr stod
i Bold um’vaarb norske Morsinasl: Fyrer
stod der dette (som ”Forord” til "Prøver
af Folkesproget”): ”Efter de Sprogprø-
ver, som findes i Skrifter fra forrige
Tider, skulde man tro, at den danske
Sprogform for mere end tre hundrede
Aar siden var bleven fuldkommen her-
skende her i Landet, og at altsaa det
egentlige norske Sprog ikke længere
var til. Men saaledes forholder det. sig:
alligevel ikke. Den største Del af den
norske Almue bruger endnu et Sprog,
som ikke kan forklares af Dansken, men
derimod nærmer sig meget til det gamle
norske Sprog saavel i Ordforraadet som
i Formerne, Man kan saaledes sige, at
Landets Tungemaal har vedligeholdt sig
i Talen rundt om i Bygderne, uagtet
det ikke er blevet brugt i Bøgerne.
Men med dette Talesprog er Forholdet
ligedan her som i andre Lande, at det
deler flere Landskabsmaal med
særegne Afvigelser og Forkortninger,
som ofte falde besværlige baade for
Skrivningen og Læsningen, medens’ deri-
mod en regelbunden eller normal Sprog-
form efter de bedste Bygdemaal natur-
ligvis vilde falde meget bekvemmere.
Paa Grund heraf have nogle Mænd for-
søgt at skrive i en saadan normal Sprog-
form, hvoraf nogle faa Prøver nedenfor
blive meddelte.”
Dette var altso Sanning i 1863 og
1868. Officiel, uumtvisteleg Sanning,
godkjend av ein kongeleg Kommission
og.av Regjeringi og tillslutt av Kongen
sjølv attpaa. Og det var ikkje berre
Sanning, men det var ei slik Grunn-
sanning, at Autoritetarne fann, at ho
burde leggjast fram for kvar Mann og
kvart Barn i Landet med Autoritetens
høgste Stempel.
Men i 1874 — under Maalmannen
Hertzbergs Styre — er ” Forordet” utstro-
ket! Kor kann slikt hava seg? spør
Matias Skard. Og det vil vera fleire,
som vil spyrja so. For det som var
sannt og rett og vigtigt for Åalmugen
i 1868, det maa væl vera sannt og rett
sig: i
og vigtigt for Aalmugen i 1874 med!
— Kor kann slikt hava seg?
Me er orventne paa aa
Hr. fyrr- verande
Hertzbergs
derlege Salki:
faa sjaa
Maalmannen Nils
s Forklaring i denne forun-
0. Asperheim, som ikkje er Maal-
mann, Skriv i same Bladet og segjer, at
me maa hava ei Lesebok i Landsmaal
for Folkeskulen paa Landet.
Det ér væl ikkje mange, som tvilar
paa det no.
Fraa Vestlandet. (Or eit Privatbrev).
— — ”Paa Skulen vart eg ”kavdansk”;
men no held eg fyre, at eg er likso
kavende norsk. Og det som verre er;
eg er Republikanar; — men det er væl
du og. Kvar sann Nordmann maa vera
Pepabikangr.
— — Bg ser, at Samlaget bed Thin-
get om Studnad til ei norsk Bibelum-
skrift. Daa maa de vera rombhendte,
gode Storthingsmenn! Lat sjaa de gjer
det so de slepp aa trega paa det. Fær
me Bibelen paa norsk, og den fær sleppa
inn i Hus og Heimar, daa hev me vun-
net yver Rygg.”
Fi Mynt (elder Medalje), til Minne
om Sverdrup og Ø9de Juni 1880, ber
Gravør Brun (Stortorget 5, Kristiania)
laga til. Ho er aa faa kaupt baade av
Britania-Metal (1 Kr.), av Bronse (3 Kr.),
av Sylv (Kx. 7.50) og av Gull.
Dagbladet er selt til Haakon Holtan.
«Unorsk og norsk%, Storverket til K.
Knudsen, er mo ferdig. Ho kostar 5
Krunor. Alle Maalmenner bør hava
den Boki.
Eit nytt Samlag emna dei paa, som
skal setja seg dæ Fyremaalet aa rett
faa framlagt Folkemaalet, slikt dæ liver
paa Folketunga. Av Segner og slikt
skal dæ au faa samla so mykje som
mogelegt. Dæ er Maalmenner helst som
vil faa Laget i Stand: Ivar Aasen,
Hans Ross, Moltke Moe; Sophus Bugge
er nok ogso med.
Tingmann, hev vore, Erik Å. Riisnes,
er daaen, 62 Aar gamall. Han var ein
god Mann og dugleg, men daa han i
1872 tok paa aa glida yver i Høgre,
totte dei frilynde Hordarne ikkje at dei
kunde bruka honom lenger. — Mismin-
nest me ikkje, so sagde han i Adresse-
Ordskiftet i Tinget dæ Aaret, at dæ
Stangske Styre var mæ dei folkelegaste
me hev havt!
Prest Hvoslef i Lier, som ein Gong
var Bisp i Trums, hev nok fengje dei
fleste Provste-Roysterne til Bisp i Bergen.
Med Lofotfisket gjeng dæ godt. Til
l4de Februar var dæ opfiska 31, Mil-
lion Torsk, som er meir en dg hev
vore paa 12 Aar til den Tidi. Prisarne
er gode.
Vaarsildfisket vert det smaatt med i
Aar, som dæ lenge hev vore.
Nokre Teler held Ski-Skule i Kri-
stiania. Damorne vil gjerne læra.
I Amerika vil nok no Demokratarne
slaa seg heilt paa Frihandelen. Ved
næste Præsidentvalet vil dei setja den opp
som ei Hovudsak. No sist hadde De-
mokratarne, som jamnt hev vore Frihan-
delsmenner, eit Præsident-Emne (Han-
cock) som vilde haya Livdar-(Beskyt-
telses-yToll. Men Garfield er belst
Frihandelsmann, endaa Republikanararne
er dæ vanleg ikkje.
I Spania hev dæ vore Riksraadskifte.
Kong Alfons totte dæ var best aa retta
seg etter Folket og faa seg eit frilyndt
Styre. Formannen i detta er Sagasta.
Han hev oppløyst Tinget, som var bak-
strævande, og no Skal dæ snart vera
nytt Val.
Viktor Hugo er 79 Aar i Dag.
Drøz heiter Præsidenten i Sveits detta
Aaret ; den som fyrst vart vald, skaut
seg i Joli.
Thomas Carlyle, vidkjend engelsk So-
geskrivar, er avliden.
Misprenting i f. No:
I Stykket "Magt-
fordelingi,” 7
Lina ovanfra: "same po-
litiske Kunst,” les ”sanne politiske
Kunst.”
? Brevveksling.
T. 0. Den Greida, De skriv: um, skal
Bldst. taka imot og forsyrgja.
O. Sh. Rispurne er nok ikkj je fråm-
komne. Er dei gode, so send oss dei. Gode
Rispur er kjærkomné.
Pran Brspeditionen,
I. Dei som ikkje heve betalt Bladet, maa
no gjera dæ.
% Bet er komne so mange nye Tingarar
paa Fedraheimen i den seinare Tid, at det
ikkje er fleire att av dei fyrste Nomri for
i Aar. Dei, som heretter kjem, fær difor
faa Bladet fraa Iste Mars. Fraa den Tid
kostar Bladet
til 30 Juni Kr. 147.
SL Desbr. — 3.67.
3. Nye Tingarar hev nok tidt maatt
venta hosta lenge, fyrr dei hev fengje Bla-
det. Dæ er ikkje vaar Skuld. Me fær
sent Tingarlistor fraa Fredriksstad Postkon-
tor mæ 8—14 Dagars Millomrom. Kjem
so ein Tingar mæ dæ sama, me hev fengje
Lista, so kann han nok some Tider koma
til aa venta baade ? og 3 Vikor, fyrr han
fær Bladet. Me gjer de, me kann, og
gnaalar paa Folke paa Posthuset tidt og
jamnt, men dei segjer, dei hev so mykje
aa gjera, at dei kann ikkje ekspedera
fortare.
4. Dei som ikkje vil hava Bladet lenger,
maa segja ifraa, fyrr Kvartalet gjeng ut.
dr singar.
Vigmarkens Folkehøjskole
ved Grimstad begynder for voksne Piger
den iste Maj og varer i tre Maaneder.
Der undervises i Historie, mundtligt og skrift-
ligt Modersmaal, Jordbeskrivelse, Regning,
Haandarbejde, Madlavning og Husstel, Sang.
Betalingen er 8 Kr. om Maaneden for Un-
dervisning, 28 Kr. for Kost og Logi. Seng-
klæder maa man have med sig.
VvV. Vilmann.
Adr. Grimstad.
ø
(D. 5032 —2.40).
Maanedsmødet
i Seljord opsættes p. G. af Skiensmarkedet
til 2den og 3die Marts. —(D. 5035—0.40).
Til Amerika
kostar Fedraheimen Kr. 5.30 for
På 3 GE
Nordmanden i 1881.
Nordmanden udkommer i 1881 som før
med et stort 5Sspaltet Nr. hver Torsdag.
Indholdet er Nyheder fra Ind- og Udland,
Politik, forskjellige Afhandlinger, Fortel-
linger, Brevsendinger fra forskjellige Kan-
ter af Landet samt fra Danmark osv. osv.
En eller to Gange i Maaneden medfølger
Tilleg af F øljetonari Jo
Bladet kan tinges paa alle Posthusc
koster med Porto Kr. 1.65 for Halvaarei-
De som samler Bladholdere faa paa 5 be-
talte Exemplarer det 6te frit.
Abe-Bok
ved Andreas Austlid,
er Utgaava, J. W. EidesF’ orlag,
kostar 25 Øyror innb.
4. Bøker fritt i Posten 1 Kr.
12 — i — Få MD G
25 — AV Bu å
naar ein sender Pengarne i i betalt Brev til
Bokprentar 3. W. Eide, Bergen.
Aarei.
50 Ø.
Fredriksstad.
Vikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
