Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
33 Samvits- og Tru-Fridom;
gelands Ungdomsven, den svenske Skal-
21de Mai 1881.
Fedraheimen.
og Dagen etter var eit helder styggt
Ve’r, regnlegt og surt og myrkt.
Det høyrdest eit Par Pipur; men
det var so lite, at det berre er so vidt
det er verdt aa nemna.
Fagre Felsgår kom med Tele-
grafen fraa alle Kantar av Landet paa
Norsk og Dansk, dessutan fraa Nord-
menn i Utlandet og fraa Danmark,
Sverig og Finland. Fleire svenske
Bladmenn hadde møtt upp, like eins
den danske Diktaren Schandorff. Heile
Norden var med i denne Festen for
Norigs store Skald og djerve, trufaste
Fridomsmann. Det var Wergelands
Sigersdag, ”Wergelands See
delse” og Kruning.
Norig kaun aldri meir gløyma fer
k Wergeland og hans store Tankar.
Henrik Wergeland stend fraa no av
der paa Eidsvollsplassen utanfor Stor-
thinget og vil liksom liva med ossi all
vaar Strid for gamle Norigs ”Heider
og Heppa”.
Etter Talen vart audre Delen af
Festkantaten utførd.
Og so tok dei til aa ”bera Blomster”
til Henrik Wergeland.
Fyrst kom dei store Minnekran-
sarne. Ein fraa Jødarnei Norig, ned-
lagd paa Monumentet med ein liten
god Tale ar Hr. Hermann Prager; ein
fraa Jødarne 1 Sverig, framførd av
Fe. Warburg med Takk for Wergelands
heile Norden for
ein fraa Wer-
Arbeid i Norig og i
den Ridderstad, o. fl. Sidan kom der
mange smaae Kransar Blomeko-
star fraa Land og By, og mest fraa
Kvinnur; Kona aat Wergeland — som
enno liver — bar fram den fyrste Kran-
sen. Og under dette song Koret (med
Musik til) ein fager Song av Kristo-
fer Janson (som var med i Festen)
til Wergelands Minne.
Og. dermed sluttad Festen,
legaste 17de Mai,
voret 1 Norig
og
den her-
som væl enno hev
Etterpaa drog fleire hundrad av
Bønderne med sine Merke upp og hel-
sad paa gamle Præsident Sver-
drup.
Det var som det skulde vera. In-
gen var nærmare til ei slik Helsing
paa denne Dagen enn han.
Bjørstjerne Bjørnson var og
uppe og helsad paa den gamle Fri-
domskjempa, som dessverre ikkje hadde
kunnat voret med i Festen.
Utetter Kvelden var det serskilde
17de Maifestar nokon kvar Stad. I
Arbeidarsamftundet møtte Bjørn-
son sjølv upp. Den Velkomsthelsingi
han der fekk, var ein Jubel, som
aldri vilde taka Ende.
Han heldt tvo Talar. Den eine for
aalmenn Røysterett. Med den andre
vigede han Bønderhes nye
Merke. Baae tvo vart mottekne med
den største og aalmennåste Gleda. Me
lyt taka inn dei og. Dei lydde soleids:
I. Mine Venner, jeg bar bare Rester
igjen af en Røst; det er ikke fordi jeg
har talt før idag, men det er fordi jeg
har raabt saamange Hurraer — vi er
dog komne saalangt nu, at vi har en
hel Del at raabe Hurra for! Endnu i
Formiddag havde jeg tænkt at fyre af
en hel Tale her hos eder; men jeg er
blevet saa glad siden den Tid, at jeg
har brændt min Tale op i Glæde. Det
var en Kamptale, og jeg skal spare den
til en anden Leilig:hed, — nu bare et
Par Festord. Jeg vil ikke engang tale
om ”Morgenbladets” Barnetro! Jeg vil
ogsaa nødig tale om Grosserernes Bar-
netro. Jeg ærer al oprigtig Tro, enten
den er som min eller ikke, og jeg har
aldrig nogensinde angrebet Troen som
Tro, — I skal tro mig paa det. Men
der er en vis Art af Tro, som jeg i alle
Dele er stærkt imod — jeg ved, at der
ogsaa, er Grosserere, som har en oprig-
tig Tro, og jeg ærer dem og den —;
men om den Slags Barnetro blandt an-
det, som i den seneste Tid har været
brugt mod mig, om den vil jeg sige —
Undtagelsernei Behold! — at for Grosse-
rernes Middage skal jeg give en Daler,
men for deres Barnetro, naar de bærer
sig slig ad, gir jeg ikke fire Skilling.
Hvad jeg forøvrigt idag vil tale lidt om,
er om det Uhr, hvyorom Henrik Werge-
land sagde, at om han lagde det midt
paa Vaterlands Bro, vilde ingen røre
det, naar han satte en Seddel paa det
med sit Navn. Her er noget af det,
som gjorde Henrik Wergeland elsket.
Der er en Fortælling om en Vismand,
til hyem der kom mange Mennesker og
blandt dem ogsaa en Mand, som spurgte,
hvad han skulde gjøre for at føle sig
lykkelig. Han skulde gjøre sig elsket.
Men hvad skal jeg da gjøre forat. blive
elsket, spurgte den fremmede. Visman-
den svarede: Elsk. Det er fordi Hen-
rik Wergeland elskede, at han selv blev
elsket, og det er fordi hau troede paa
Menneskene, troede paa det sunde og
gode hos dem, saaledes som det viser sig
af Ytringen om hans Uhr paa Vater-
lands Bro, — det er derfor vielske bam.
Vi elsker dem, som tror paa os. Jeg
vil føre dette videre: Vaterland betyder
Fædreland, og paa Fædrelandets Bro
kan vi lægge vort Uhr, det vil sige vore
Interesser ... . der er ingen, som vil dem
andet end godt, Vi kan trygt betro
vore Interesser til den almindelige Stem-
meret, de kan aldrig blive bedre beva-
rede. Jeg vil udbringe et Leve for al-
mindelig Stemmeret med den store Tro
paa hverandre, som ligger 1 den.
IT. Den Mand, som har baaret Bøn-
dernes Fame idag, har bedet mig sige
nogle indviende Ord om denne Fane.
Det er, som vi ser, det gamle Rigsvaa-
ben, og det er rigtigt, at Bonden tager
det op; thi hos Bønderne hviler den
stærkeste Tradition, og jeg synes,’at al
den Indvielse, som behøves, ligger i, at
Bønderne imellem Arbeiderne beder om
at faa iudviet sin Fane. Forstaar I helt
ud, hvad der ligger i dette, saa forstaar
I, hvad Tiden kommer til at arbeide
med i 100 Aar. Denne Fane bærer en
Øxe; jeg tror, at Øxen i Løvens Haand
er et inderligt Forbund mellem Arbei-
deren og Bonden, og kan dette voxe.op
saaledes, at Arbeideren under Bonden
bliyer en Arbeider ved Siden af ham,
og han Overarbeideren, bliver der Kjær-
lighed i Landet, kan dette enes, ved jeg,
at Norge bliver et stærkt Land, og at
Friheden, grundlagt paa Brrden: Grund,
er som Pie paa egen OQdel. Saa
lad os nu ønske, at idet Bondefanen ind-
vies -— Symbolet for den Kraft, som
bærer vor Grundlov og Frihed fremfor
nogen anden —, saa maa det være i
Sandhed, og i Sandhed er det, naar
Bonden beder om sin Fremtid blandt
Arbeideren; thi da har ban stillet sig i
det rette Forhold til ham.
Paa Festningsplåssen var det ”Fol-
kefest” med Tale, Musik, Dans og
Moro. Ein høyrde ikke annat enn at
alt gjekk godt.
gjera Vatssakerne; for Saker av dette
* Slage er best tente med aa avgjerast
strakst.
Elyi Guadalaviar sjølv minner i Namne
sitt um Arabaranne; det er nemleg det
sanne som wad-al-abiad, Kvit-Elvi. Men
um ein gjev Årabaranne Æra for Byg-
ningi av Vatsrennunne, so maa ein like-
væl ikkje gløyme, at dei er mykje aa-
bøtte og utvidka etter deira Tid. Alt
Vinnaren av Valencia, Kong Jaime,
bygde mykje paa dei, og daa han ikkje
hadde meir Pengar, slog han sund eit
Metalbilæte av seg, er det sagt, og gjorde
Pengar av det. I 1835—39 bygde dei
reden" "kongelege Vatsrenna”, Real acequia,
som kosta 3 Mill. Realer ’og er tilstellt
med store Stemmur til aa stansa Vatne
med, iser ved Jucar-Elvi ved Alcira.
Den ypparlege Vatningi attaat det
varme Verlage gjer la Huerta til like-
som eit naturlegt Drivhus. Grunnen
er av ulikt Slag; kann gjeva mange
Slag Avling og vert dyrka med stor
Ihuge. Risav len vert meisterleg driven,
der Lånde er meir vaatt, og dei avlar
millom 3 og 400 Mill. Pund for Aare,
framleides avlar dei Kveite, Mais,
Cochenille (som fyrst er innførd 1825),
i mengdevis med alle Slag Baunur (”Ben-
ner”) som ein kann sjaa mange ukjende
Slag av paa Torge i Valencia, Silke-
Morbertre finst i Mengd —, og umframt
dei aalmennelege Trei hjaa oss endaa
Palmur, Granateple, Platanar, Terebin-
ter, Accacia, Bambus, Koraltre, Mand-
lar, Fikur (dei bengalske). mange Slag
av Neter og ”Sydfrugt”. Iser er Ap-
pelsinenne Merkje paa Voksterrikdomen
i Lande; Oranefrugti, dei ”umsungune
Gullepli”, Manganas de oro, er ikkje
einast eit av dei vigtigaste Fødeemni
for Folke her, som et dei til Braud, men
er og til stor Prydnad for Landskape. Dei
drustelege Orangeskoganne ved Byanne
Callera, Alera, Carcagente og Gandia
med det myrkegrøne glimande Lauve
og dei gyllte Fruktenne er eit trollande
fagert Syn, naar Soli stend paa, og dei
sjølve skin som Smaasoler. Ved Carca-
gento køyrer ein paa Jaruvegen gjenom
slik ein Orangeskog, der Greinenne med
den fagre Frukti mest slær inn i Vog-
nenne. Mange, Stykkje, som fyrr laag
unytta, er no tekkte med trivlege Ap-
pelsinhagar.
Lande millom la Huerta og
er turrare og hev mest av Olje og
Fjelli
Fike-
tre, Vinhagar og nokre Mandeltre. Vi-
nen er av ulike Slag; sterk fær Vin
fraa Liria og Murviedro, mild fraa Cuarte,
Turis og Oya de Bunol. Aalgjenet er
og ”Johannesbraud"-tree; Frukti av det
brukar dei til Hestefoder. I Dalanne av-
last Korn og ei Mengd med Grønsaker og
Skolmfrukt, Baunur og Erterav mange
Slag; millom dei er Garbangos, eit Slag
store Brter, som dei brukar i Spania
til ”el Pochero”, den beste Maten deira
(Erter stuva saman med Kjøt og Flesk)
osfr. Dei høgre og meir vidlendte Strok
er tilyaksne med Steineik, Mastiks, Brisk,
Gyvel, Rosmarin, Timian, Espartogras
— som dei brukar til Flettyerk — Tama-
risker og mange andre Krydde- Vokstrar,
som Mauraranne 1 si Tid var svært glade
i. WMariolaberge er vidkjendt for dei
mange Lækjeblomanne sine.
Derimot finst det lite Eng, og Fe-
avlen er ikke vidare framme. Men
Avlingen av dJordbruke set dei til eit
Verd av 200 Mill. Realer for Aare, og
her er altso mykje Rikdom, liksom det
og altid hev vore stor Motstand mot
Tienden, som her er so høg, at han gjeng
upp til yver 4 Mill. Desverre er ei
Mengd av dei beste Eigedomanne i Hen-
denne paa Pengemenn, som liver i dei
store Byanne av Arbeide aat Bygslar-
anne sine. (Meir.)
og
Utgreidingi um. Vetoet
(Framhald).
”Sedvaneretten? er i det heile lite
moralsk. At ein Ting, som 1 seg sjølv
er galen, skal verta rett ved aa gje-
rast uppatt, — det er imot alt, som
me hellest forstend eller trur. Og aa
setja upp ei slik Lære som Grunnset-
ning og byggja paa den, so at Ein
kann forsvara og halda uppe ein
galen Ting, naar ein berre kann prova,
at han hev voret i Bruk 1 ei viss Tid,
det er nokot, som berre dJuristeriet
kunde finna paa. Kanskje naar det
gjeld reine Smaating, so kann det vera
”praktisk” (nyttigt) aa hava ein slik
Regel. Men at Regelen er umoralsk,
er greidt. Aa segja som so: det og
det er i seg sjølv ulovlegt, men daa
det hev voret gjort i so og so mange
Aar, so skal me halda paa med aa
gjera det likevæl, endaa me ser, at det
er imot Loven, — det. kann ikkje vera
rett, kor *praktisk** det so kann vera.
*Sedvaneretten* vert stundom ende-
fram stygg. Det er naar han lærer, at
ein Mann fk tapa sin beste og klaa–
raste Rett, naar han ikkje passar paa
og held Kravet sitt allstødt uppe, —
anten fordi han trur Folk for godt,
elder fordi han ikkje veit um, at der
er so stor ein Skilnad paa Jus og
Moral. At t. D. ein Mann kann verta
Eigar av annan Manns Gods berre
ved aa taka seg til aa bruka. det
og so driva paa og bruka det i 20
Aar elder kor lengje det er, det
skulde Ein tru maatte vera imot all
Folkeskikk
Men Juristarne segjer. at det maa
til, hellest vart her altfor mykje Kran-
gel og kanskje meir Urett enn her no
vert. For den høgste Retten kunde
ofta verta den høgste Uretten, — segjer
Juristarne.
Det maa daa vera som det kan
med det. Men so mykje er visst:
Sedvaneretten er ein av dei Grunnset-
ningarne, som Ein maa bruka so lite
som mogeleg, og ialfall berre naar det
gjeld mindre Ting.
— Men no kjem dei seks lærde og
set upp Sedvaneretten som. Grunn-
lovsgrunnsetning. Og det ikkje
berre so, at dei vil hava Sedvanen
fylgd, der Grunnloven ingen Ting hev
avgjort, men Sedvanen skal vega jamt
med sjølve Grunnlovens Ord, ja meir
enn det: hev ein Skikk .voret i Bruk
ei Tid, so skal denne Skikken gjelda.
som Grunnlov, um det so skulde henda,
at han var imot Grunnlovens eigi.
Meining!
Og dette skal gjelda, ikkje berre
naar der er Tale um. mindre vigtige
Grunnloysvedtak. — Det skal gjelda,
endaa naar der handlast um ”Grund-
lovens Prineiper”. Desse Principer
kann etter Grundlovens klaare Ord
ikkje paa nokon Maate foran-
drast. Jau! segjer dei 6 lærde. Dei
kann forandrast... dei kann foran-
drat gjenom Praksis! —
Kongens Sanktionsrett til Grunn-
lovsavgjerder ”hører til de sikreste
Sætninger 1 vor konstitutionelle Ret’* —
*endog bortseet fra dens Utvivl-
somhed efter Grundlovens eget Ind-
hold*. Kongen hev fengje *Hævd*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
