Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— kann verta 30 til 40 Fot høg.
82
Fedraheimen.
28de Mai 1881.
søger at vise, at Kongen har dette Veto.
Men de Udtryk. han bruger, viser klart,
at han ikke selv ansaa Sagen for afgjort
og givet. Vi maa huske, at Kristian
Magnus Falsen var Præsident paa Bids-
vold, da den nuværende $ 112 voteredes.
Den, som har skrevet et Grundlovsud-
kast, forstaar ogsaa Meningen af en Grund-
loysparagraf, over hvilken han lader
votere. Han havde selv foreslaaet, at
Grundlovsforandringer, for at blive Lov,
skulde sanktioneres af Vælgerne. Havde
nu Konstitutionskomiteen, hvis Formand
han var, Hegermann og Rigsforsamlin-
gen fraveget de af ham foreslaaede For-
mer og affattet og besluttet $ 112 i dens
nuværende Lydelse i den Hensigt eller
med den Virkning, at det Falsen helt
modsatte Princip, at Grundloysforandrin-
ger skulde sanktioneres af Kongen, var
bleven Lov, saa kunde Falsen derom
ikke været uvidende. — Man føler det,
naar man taber. Og havde han vidst,
at det var bleven afgjort paa Kidsvold,
havde han dengang lidt det følelige Ne-
derlag, som det for ham havde været,
om Kongen havde faaet et absolut Veto
i Grundloysager, saa vilde dette nu 10
Aar efter, da han skulde forsvare det
absolute Veto, være det stærkest tæn-
kelige Argument i hans Haaud. Men
Falsen bruger det ikke. Han ved intet
om, at den Afgjørelse er truffet paa
Eidsvold. Han fremsætter det slutnings-
vis; at Kongen *formentlig* maa have
et absolut Veto; han fremsætter det
antagelsesvis, *saa maatte vel baade*,
hyad han umulig havde kunnet og vil-
let have gjort, hvis han i 1824 havde
staaet med fri og frelst Samvittighed
for, at i Grundlovssager havde Rigsfor-
samlingen givet Kongen etabsoiut Veto,
hvis han kunde have skudt Ohristie,
Wedel og Sverdrup til Vidner med sig
paa det, saa for ham — det er i det
mindste klart — under hvis Præsidium
Sen er voteret, var Spørgsmaalet ikke
”hævet over Tvil” — Falsen ønskede,
at Kongen skulde faa dette Veto, han
arbeidede for at skaffe ham det, han
havde helt opgivet sit Standpunkt fra
Grundlovsarbeidets Tid. Hvad han kan
finde for at give Kongen et absolut
Veto, bruger han. Men han kan ikke
komme sig til at sige, at Kongen har
absolut Veto i Grundlovssager, fordi Rigs-
forsamlingen gav ham det, da den gav
Grundloven. Det er ham ubekjendt, at
Grundloven giver Kongen den Ret.
Den maa ”efter Tingenes Natur” fortol-
kes ind i Grundloven.”
Fint Folk.
drelandet” for ei Stund sidan um ein
Høgremann, ”at det er’en udelukkende
hæderlig Sag, at en Mand kan komme
til en anden Anskuelse om et Spørgs-
maal, og at han saa aabent og lige-
frem wudtaler dette”.
Dertil sagde ”Fedraheimen” som so:
Hev *Fædrl.* altid og i alle Til-
felle meint so? — ”Fædrelandet? sva-
rad ikkje paa dette.
Men no her um Dagen kom det med
eit ”Dikt” til Bjørnstjerne Bjørnson
(med Yverskrift ”Bjørnsons Byste”).
som dessverre er meir enn Svar godt
nok. Det er so ufyset, at det er vondt
aa prenta det av; men at ”Fædrel.”
skulde sleppa beiltupp fritt ifraa slikt,
gjeng daa væl ikkje godt an, det hel-
der. Bladet skriv bl. a. slike Vers
som desse:
”Da skjænded du frækt din Faders
N Stand
og haaned din Moders Tro,
du lægede ikke Josefs Broøst,
men spottede skadefro.
Da lod du raabe: til Krig mod Kristus
du vied dig til din Død;
og af at haane hans Kirkeskare
du smurte dig Leyebrad”.
Hev du set nokot styggare og usan-
naresagt um ein Mann, som daa alle veit
er heilt igjenom ærleg, og som leid meir
vondt enn nokon veit av, daa han kom
innpaa dei Meiningarne som gjorde,
at han totte han laut sleppa si gamle
Tru?
Me for vaar Part hev aldri set ein
Heilag-Mikkel gjeipa so stygt. Og
heile Diktet er so bykkelsk med si
Postillelesning og sine Himmelrøyster,
som talar berre for aa saara og pina
Bjørnson so inderleg vondt som moge-
leg, — åt me forstend ikkje, korleids
eit skikkelegt Blad kann taka upp
slikt.
— ”Fædrel.? hev gløymt, ikkje berre
det det sagde um ”det udelukkende
hæderlige” for ein Mann i aa koma
til andre Meiningar, men og det, som
det skreiv til ”Mgbl”. um det ufine i
aa bruka den poetiske Formi til aa
skamskjella Folk i, fordi at gjenom
den kann Ein mest segja kva Ein vil
utan Andsvar. -”Fædrelandet” hev
gløymt alt, sine eigne Ord, Folkeskik-
kjen, god Bladskikk, Moral — me vil
ikkje tala um Kristenkjærleik —, berre
av Hat til Bjørnstjerne Bjørnson.
— Det segjer me er stygt, ufyselegt
og raatt. Og me skal forsvara det,
me ber hev sagt til ”Fædrelandet”. for
alle Rettar.
I same Numeret hev ”Fædrel.” ei
stygg Brevsending fraa Amerika, der
det mest endefram vert sagt. at Folk,
som ikkje hev den rette Trui, dei skal
sveltast ihel. Ingen maa høyra paa
dei, ikkje eingong naar dei talar um
reint verdslege Ting, og — ingen maa
hjelpa dei til aa tena Pengar. ”De
Penge, som en vantro Taler eller et
vantro Blad høster, er Judaspenge, og
en Kristen vil ei hjelpe nogen til at
komme i Besiddelse af saadan Mynt,”
— skriv det kristelege Bladet.
Me finn, at det vil vera mykje betre,
ærlegare og greidare, ja meir humant
aa taka dei ”vantrue” og — hrenna
dei som i gamle Dagar, enn aa pina
Livet af dei paa den Maaten som
”Fædrelandet” vil.
Kva skal Ein segja um slik Fana-
tisme? Og kva skal Ein segja um
den Maaten aa verja Kristi Sak paa?
Protestantismen i Italia.
Paa same Tidi, som Protestant-
Rørsla var uppe i Tyskland, kom det
og upp Samlag 1 Italia, som bar paa
slik Leid.
Under Pave Leo X (han, som var
Pave paa Luthers Tid) hadde det vor-
tet Skikk og Bruk aa tvila um Kri-
stendomen, ja fornegta han; men nett-
upp daa synte det seg eit Tilbakeslag
hjaa dei, som sat inne med Daningi
aat Tidi, men ikkje hadde misst seg
sjølv i den. Det er daa naturlegt, at
dei samlad seg ibop i Lag. Mannen
treng Samhlug, likar seg ikkje utan;
dette Laget.
og reint umissande er Samhugen i Tru-
domssaki, som hev sin Grunn i den
djupaste Samkjensla.
Alt i Leo’s Tid nemnast eit Samlag,
som hev Namn av ”Den guddomelege
Kjærleiks Samlag”?, og som nokre gode
Menn i Rom hadde skipat til sams
Uppbyggjing. I Trastevere i Kyrkja
aat St. Silvestro og Dorotea, samlad
dei seg til Gudstenest, Preike og aan-
delege Øvingar. Kyrkja laag ikkje
langt ifraa den Staden, der dei trudde
at Apostelen Petrus hadde butt og
styrt dei fyrste Møti av dei kristne.
Det var femti til seksti Mann med i
Millom dei var Conta-
rini, Sadolet, Giberto og Caraffa, som
alle vart Kardinalar seinare: Julian
Bathi, Præsten ved Kyrkja, var den
styrande i Samlage.
Det var langt ifraa, at desse Men-
nerne stemnde just beint paa Protestan-
tismen; berre Møtestaden deira syner
det. Men litegrand svipad dei daa
innpaa Protestantarne, og det var i
det, at dei vilde prøva aa bøta uppatt
det aalmennelege Kyrkje-Nedfallet ved
ei Uppnying av Læra. og Trui, same
Tanken altso, som Luther og Melanch-
ton gjekk ut ifraa. Dei kom seinare
inn paa reint andre Tankar enn desse;
men den Gongen tenkte dei so, som
sagt, i det Stykket.
Men snart kom det fram klaarare
og meir ulike Hugstemne.
Ein Del av det nemnde romerske
Samlaget finn me att nokre Aar etter
i Venedig.
Rom var herjat, Florents teket, og
Milano hadde heile Tidi vore Leikvol-
len for Ufreden; i denne aalmenne
Øydeleggjingi hadde Venedig voret
urørt; det vart sett paa som ein Fred-
beim for alle. Der møttest dei romer-
ske Bokmennenne og dei florentinske
Fedrelandsvenenne, som aldri meir
skulde faa koma heim att til Fødesta-
den sin. Andre Rymingar flokkad
seg og til, soleids Reginald Poole, som
hadde faret fraa England for aa sleppa
fraa dei nye Paafundi aat Henrik
VIIL
fagna.
D
I Venedig vart dei gjestmildt
Fyrstemannen for dei alle
Fraa Spania.
(Framhald.)
Bondehusi i la Huerta ligg oftaste
mykje fagert inne i Hagar, som er
skilde fraa Vegen av ei djup Grov og
tette ”livande Gjerde” av svære Åloar;
desse siste hev stive, grøne Blad med
skarpe Broddar og vilde fara ille med
kvar den, som prøvde paa aa trengje
seg igjenom. Nokre av dei hev ein
Blomestylk med raudgule Blomar, som
Yyer
Grovi fører ei smal Bru gjenom ein
Port, som er umyvunden av Bergflettur
og vanlegvis prydd med ein Kross bell
eit Mariabilæte, inn til ein skuggerik,
sval Gang av Vinbuskar, som er so tette,
at baade Soli og dei usedvanleg store
Druyunue hev mykje vandt um aa
trengje seg fram. ’For Enden av denne
tekkte Gangen ligg det litle, einslege
Huse med dei kvite, skinande Veggjene.
Det er reinslegt baade ute og inne.
Glas finst det ikkje, og alt Ljose fær
dei gjenom den opne Døri, som fører
inn til Kjøkken, Dette tek upp største
Luten av Huse og vert tillike brukt
til Daghestova for heile Huslyden, men
til Soverom berre for Mandfolke. Kjøk-
enbunaden og -Innbunaden er berre
simpel. I ei Kraa stend den store Vats-
krukka, som gjeng ei Ålen ned i Jordi
og stend tvo Alen upp av Golve; ikring
den stend det ei Mengd med Drikke-
kjøreld. Huse ligg for det meste mil-
lom Fike- og Orangetre; ikkje sjeldan
flokkar nokre Palmur seg og til og ris
ende uppi Vere med dei granvaksne Stom-
nanne sine. Hellest liknar Husi paa
Lande kvarandre rundt heile Spania.
Valencia er no hellest ikkje den ei-
naste Byen, som hev ein voksterrik
Huerta ikring seg. Det er Tilfelle med
dei fleste Byanne, som ligg ved Elver,
slike, at dei kann nyttast til Vatning.
Soleids Alicante, Oritmela, Murcia og
Granada. Her lenger mot sud vert
Voksteren 1 den sterke Hiten mest
tropisk. Palmunne vert tidsyntare; ved
Byen BElche finst ein stor Skog av Dad-
delpalmur, kanhende den einaste av det
Slage i Europa. Han er sett i snorrette
Rader, og mellom desse er Vatne leidt
inn i Grefter. Handelen med Dadlar
løner seg ikkje so godt som ’aa selja
Palmegreiner; desse vert sende rundt
heile Spania, daa kvart Hus paa Palme-
sundag skal ha ei innvigd Palmegrein
paa Sida av Balkonen for aa verta signad
og vard mot Lyneld.og Pest. Det er
vel nærmast Åenne Herlegdomen med
Palmeskogen, som hev gjert, at Spa-
niaranne segjer: -”Det er berre eit
Elche i Spania”. Um Oriluela hei-
ter det: ”Anten det regner hell det
ikkje regner, er det Kveite i Orihuela”.
Her og ved Murcia er det Elvi Segura,
som ved mauriske - Vatsrennur gjer
Sletta erorsam; Voksteren er her mest
endaa større enn ved Valencia, og i den
rike, solvarme Dalen fær alle Tre og
Frukter, endaa den jotunsvære Aloen
("agave americana”) og det indiske Fike-
tree i Gjerdi ein overlag Storleik. Men
Hiten er utifraa yplaagsam, daa ikkje
noko Vinddrag fraa Have gjev Svaling
soleids som ved Valencia; men dermed
vert og heile Dalen til eit Drivhus i
reint bokstaveleg Meining.
Den grorsame Granada-Sletta, hell
Vega, er i Grunnen eit Alpeland. Det
er merkjande for Sudstrandi av Spania,
at det risehøge Sierra Nevada med den
evige Snøen braad-lyfter seg ende upp
or Middelhavye og med dei bratte, ville
Bergveggjene byggjer ein Mur, som
liver dei gilde Slettunne og Byanne
noko mot den brennande Sudlandssoli.
Vega’en aat Granada ligg ved det nord-
lege Halle av dette Fjelldrage, uppimot
2000 Fot yver Have, og hev eit sers
å
fagert Verlag og god Forsyning med
Vatn fraa Elvenne Darro og Jenil. Tre-
voksteren er endaa større og rikare enn
i Valencia-Huertaen; s0 visestore Tre
som ved Granada finn ein ikkje hellest
i Spania: Fraa Alhambrataarni er det
eit drustelegt Utsyn yver Vegaen, som
vistnok er 10 Mil i Tvyermaal er
skift i 38 Distrikt. Med den friske,
grøne Sletta, den blaae Himelen og dei
raudelimande Bergtindanne, Rosefaumen
og Blomeangen er Sletta eit Paradis,
kringsett av Bergveggjer. Som ein her-
leg ljosgrøn Duk breider det seg um
Byen; arabiske Diktarar hev difor likna
Husi med Perlur, innlagde i Smaragd.
Namne Granada hev dei utleidt fraa
Granateple, som Byen skal likna i Form;
Granattree hev og rett Heimen sin i
Vegaen og Sidedalanne. Her er den
einaste Staden i Spania, der dei dyrkar
Sukker. :
Imillom Fjelle finst mange yndefulle
Dalar, som med den friske Grønska si
stend i skarp Motsetning til dei ville,
taggutte, raudyorne Pigganne, som
kringset dei. —Ingenstad i Spania er
Fjelli so ville, nakne og trelause, med
Sidur av Granit og Marmor og, med
kvasse, solbrente, ofte ukjøme Toppar,
som stend npp i blaae Lufti. Uppe paa
JO"
og
me
mg SSE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
