Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Fedraheimen.
Ilte Juni 1881.
os paa dette Standpunkt, fordi vort
Sprog saalænge har været forsømt. Vi
har i saa Henseende meget at indhente.
Vi staar her tilbage for vort Naboland
Syerige, hvor man har gjort betydelige
Ting mnetop i Retning af .Folkedialek-
ternes videnskabelige Bearbeidelse. Ind-
stillingen giver Oplysninger derom. Man
har der flere Lærerposter i dette Fag,
og flere Foreninger har dannet sig for
at fremme Sagen. Ja Foreninger! Jeg
spørger: lår jeg ikke berettiget til at
hente et nyt ÅArgument for min Mening
netop fra, hvad vi har seet i den sidste
Tid, da der er bleven Tale om af de
mest kompetente Mænd at stifte en For-
ening, som netop har til Opgave Bear-
beidelsen af vore Dialekter og hvad
dermed staar i Forbindelse: deres For-
hold til Skriftsproget. Er det ikke et
nyt Vidnesbyrd, som peger paa, at Op-
rettelsen af en saadan Post kræves?
Det er ogsaa sagt af en af vore mere
fremragende Sprogforskere, at der exi-
sterer, der er forhaanden en Nødvendig-
hed for en sand national Sprogudvikling
ved et alvorligt videnskabeligt Studium
af de levende Dialekter. Ja, det er det,
som jeg har troet at burde yde mit Bi-
drag til at fremme ved at optræpe med
Forslag om Professorgage til Hr. Ross.
Det kunde jo siges, og det har været
sagt, saavidt jeg ved, at Hr. Ross mere
er Samler end egentlig videnskabelig
Forsker og Bearbeider. Men jeg mener
at man i saa Henseende ikke har de
tilstrækkelige Data til at støtte sin Dom
paa, og at nu netop er Tiden inde til,
naar en Mand med det Kjendskab til
Forholdene med den Begavelse for Tin-
gen og med den Interesse for Sagens
Fremme melder sig, da at lade ham faa
Adgang til at bruge sine Byner til at
bearbeide et Felt, som for os er saa
vigtigt, men endnu saa lidet dyrket, og
som nu ikke blot af ham, men af ham
i Forening med andre vil blive bearbei-
det derhen, at man kan være sikker paa
at den Smule Professorgage, som her
forlanges, ikke vil komme til at staa i
Misforhold til de Frugter, som denne
Udgift medbringer. Man maa huske
paa, at Hr. Ross ikke kommer til at
staa som en enslig Arbeider paa dette
Felt, men at han vil være omringet af
Mænd, som indbyrdes støtter hinanden
med sin Forskning, og jeg antager, at
dette tilsammentaget vil repræsentere et
Fremskridt i norsk Videnskab, som man
ved vort Universitet ikke let skal kunne
opvise Mage til. Forresten er det ogsaa
sagt, at Samletiden maaske endnu ikke
var forbi, og at Hr. Ross fortrinvis var
Samler. Jeg vil sige, at det forekom-
mer mig, at Tiden netop maatte være
inde nu til at begynde det egentlige
videnskabelige Arbeide. Først har Ivar
Aaasen nedlagt sine Arbeider til Mate-
gjekk tidlegare endaa so vidt, at dei
læt att Byportanne, naar det var Brand
avdi dei var rædde Landbuaranne skulde
fara ind og myrde og røve, me" Røra
stod paa.
Dei andre Spaniaranne, skylder Va-
leneiakvinnunne for Lauslynde og for
Truløyse; dei kallar Lande for ”eit
Paradis, der det bur Djævlar,” og segjer,
at ”det inneheld fleire Maurarar enn
kristne”, og at ”Kjøte der er Vokstrar,
Vokstranne Vatn, Mennenne Kvinnur
og Kvinnunne — ingenting”. Vist er
det, at der er stor Skilnad paa Sedug-
skapen i dei ymse Grendenne i Land-
skape, meddi det i nokre mest ikkje
finst noko Brot, i andre er det syrgje-
legt mange. Skulestelle stend likevæl
her høgre enn i Spania hellest, det finst
mest altid baade ein Gute- og ein Gjen-
teskule i kvar Landsby som det er
nokon Storleik paa. Maale er det lemo-
sinske liksom i Arragonia og Katalonia;
det vart innførd etter 1238, daa Jaime
tok Valencia. (Meir).
riale og Stof for den fremtidige Forsk-
ning — en Samling og en Forberedelse
af den Betydning, at man blot behøver
at. nævne den for at faa erkjendt, at
den er næsten enestaaende i sit Slags.
Hertil kommer, at yngre Kræfter har
sluttet sig til Ivar Aasens Arbeide og
ogsaa paa sin Vis ydet Bidrag, og at
endelig Hr. Ross selv, dels drevet dertil
af Interesse og dels opfordret dertil gjen-
nem Bidrag som han bar faaet af Sta-
ten, har tilbragt flere Aar med Samlen
og med Forberedelser til den Virksom-
hed, som jeg for min Del nu ønsker at
han skulde vie sig. Jeg mener derfor,
at alle Betingelser for at kunne gaa til
det egentlige videnskabelige Arbeide
allerede er forhaanden. Den første Sam-
lingens, Forberedelsens Tid maa efter
min Mening nu ansees for at være forbi,
og det videnskabelige Arbeide, som jeg
forlanger, som jeg venter, og som jeg
er sikker paa, at vi vil faa, det vil virke
befrugtende tilbage paa den fremtidige
Samlen og Forberedelse ved Kræfter,
som ikke paa den Maade, som der her
er Spørgsmaal om, kan bindes til Uni-
versitetet og Videnskaben — thi det
magter vi ikke.” Endelig er det af den
ærede Repræsentant der sist havde Or-
det, foreslaaet, at der skal bevilges Hr.
Ross 3,500 Kroner, som aarlig Under-
støttelse formodentlig, til Fortsættelse
af den Virksomhed, som han hidtil har
udfoldet i Sagen, altsaa fornemmelig til
Samling m. m. Men naar man skal
gaa til 3,500 Kroner, hvilket jeg maa
tænke mig som et regelmæssigt Bidrag,
indtil videre ialfald, saa er der heller
ikke i økonomisk Henseende stor For-
skjel paa det Forslag, som foreligger,
og Komiteens Indstilling, som jo lyder
paa 4,500 Kroner. Men da falder det,
jeg har sagt om at Tiden er kommen
til at begynde paa det egentlig viden-
skabelige Arbeide, i Vægtskaalen. Og
da faar jeg henvise til, at Hr. Ross,
som uden synderlige Udsigter for Frem-
tiden har viet sig til et Hverv, som ikke
hører til de letteste, han mener selv, at
han nu vil se sig istand til at udfolde
en nyttig Virksomhed som Universitets-
lærer ved videnskabelig Bearbeidelse og
Fremstilling af Folkesproget. Det mener
jeg fortjener at komme i høi Grad i
Betragtning. Jeg kan jo ikke have no-
gen Mening om, hvorvidt der skulde
være noget personligt, som skulde danne
en Hindring for Hr. Ross paa hans
Vei til at opnaa den Stilling, som han
attraar, og som jeg tror, han vil fylde
til Landets Nytte og til sin egen Ære.
Men jeg vil sige, at jeg for min Del
vil alligevel se bort fra, hvad der muli-
gens 1 saa Henseende kan være forhaan-
den eller blive fremholdt. Jeg ønsker
at vinde Begavelsen, hvor den viser sig;
hvor den hører hjemme, i social eller
politisk Henseende, for mit Lands Ar-
beide, det videnskabelige og det mnatio-
nale saavelsom det Arbeide, der i andre
Henseender tjener os til Udvikling og
Berigelse. Jeg vil derfor ogsaa tro, at
man kan bedømme denne Sag uden at
indlade sig paa nogen personlig Kritik
1 saa Henseende. Jeg gjør det ialfald,
og jeg vil i ethvert forefaldende Til-
fælde se paa det, som for mig er det
lovende hos Manden, og ikke paa det,
som kan være i en eller anden Hense-
ende at bemærke ved hans Anskuelser
i Retninger, som 1 høi Grad lægger Be-
slag: paa Menneskenes Opmærksombed.
Jeg tror ikke det hører hjemme ved et
videnskabeligt Institut. (Meir.)
Kristiania, den 3die Juni.
*Nepotisme.* Morgenbladet er rett
som det er ute og ber seg ille for Ne-
potismen aat Venstrepartiet. Det ”løner
og frir sine”, meiner Bladet. No sist
skrubbad det Tinget av di det hadde g;je-
vet ymse Løner: — til Oberstl. Hjorth,
som det gav Pension, daa han vart av-
sett, og so gjorde til Statsrevisor — til
Alb. Jacobsen, som det og gar Pen-
sion, daa han vart nøydd til taka Åvskil
— til A. Helland, som det hev gjevet
eit aarlegt Stipendium paa 1340 Kr. —
til Komponisten Johan Selmer og til|
Bilæthoggar Borch. Det er nokre laake
Karar alle saman, segjer Morgenbladet,
men dei er Venstre-Folk — di fekk dei
av Rikskassa.
Om denne ”Nepotismen” skriv mno
Samfundet og syner fram, so tydeleg
som det er til, kor Nepotismen maa vera.
Hjort hev i alt 6856 Kr., Jacobsen
5600, Helland 1340, Ross 4500, Selmer
1600, Borch 1200. Alle 6 tilsaman av
Rikskassa 19.096 Kr. om Aaret. - Men
korleids er det med Morgenbladsfolk?
Aschehoug hev for alle Postarne sine
15000 Kr.; Dr. C. M. Guldberg hev
11,198 Kr; M. G. Birkeland 8600
Kr., han er ogso Kommissar, tener 6400
Kr., og med i Morgenbladet, tener væl
1000 Kr. — ialt vert det soleids for
denne Em bættsmannen 16000 Kr.; Kapt.
E. H. Hoff hev 9460 Kr., er og med
i Morgenbladet og tener vel der 800 —
ialt 10260 Kr.; Amtm. Breder 12000
Kr., og om me tek med ein Stipendiat
av det Slaget og: R. Collet hey av Riks-
pengar 2600, omfram det han tener ellest.
Desse 6 Mann hev soleids i aarleg For-
teneste 67,053 Kr., med dei 6, som
Morgenbladet skulda for aa vera Nepo-
tisme-Born hev alle i Hop 19,096 Kr.
Ein ser det løner seg godt aa standa
paa Morgenblads-Sida.
Meir: Joh. Sverdrup, som stend so
høgt i Klokskap, Kunskapar, Arbeids-
evne og Fedralandssinn, og som hev
gjevet Landet so mykje som ikkje kann
reknast ut i Pengar, han hev i alt 9200
Kr. Og hugs so paa, at Stang og Sel-
mer hev havt 20000, og 20000 til Mat-
pengar, som dei no maa hava spara
mykje av, Aschehoug hev 15000, Bir-
keland 16000, og jamvel den unge Capt.
Hoff hev større Forteneste enn Johan
Sverdrup.
Regjerings - Ekspedisjons- Sekretærar-
ne hev 5400 Kr. um Aaret, men Eks-
pedisjons-Sekretæren i Stortingets Revi-
sjonsverk, Statsrevisjonen hev 2400.
Direktørarne i Hypotekbanken fær 4200,
med Regjeringens ymse Direktørar fær
6400, 7200 og 10000 dessmeir. Til
Direktørar i Norigs Bank hev Tinget
tekje berre Bakstrævarar: Gram, Lund-
green, S. Strøm, Lorek, Selmer — dei
hev 6000 kvar seg. Strøm fær paa den
Maaten ein 15000 Kr. i alt. Av Bank-
administratorarne i dei andre større By-
arne er det 31 konservative og berre 2
frilynde. Dei fyrste hev: 3 5000 Kr.
2 4000, 3 3000, 3 2800, 35 2400, 2
2200, 3 2000, 38 1800, 61600, 8 1200;
dei frilynde fær, ein 4000 og ein 2200
(mo vert det no vel lite Grandet onnor-
leids med detta).
Ein maa soleids segja, at Tinget reint
hev gjenge framom frilynde Folk, legg
Samfundet til — so er det nokon som
er fri for Nepotisme, so maa det vera
Tinget. Men Morgenbladet vilde so
gjerne at Bakstrævararne skulde faa alle
Pengarne og dei frilynde svelta i Hel.
Odelstinget hev vedtekje, at Styret
skal svara til :
46,120 Kr. 84 Ø., som Rikskassa
hev tapa paa Stempla-Papir Forvaltaren
Skøien, som ikkje var dugleg til Em-
bættet sitt og som vart sviken for den
Summen av Seljaren Antonisen. (Her
stod 52 R. mod 28).
1,425 Kr. 66 Ø. som Oberstløitnant
Møller og Korslækjararne AÅrboe og
Smith hadde fengje utbetalt som Med-
lemer av Barakkekommissionen. (42 R.
mot 37).
19,496 Kr. 80 9., som var utbetalt
til 3 Ingeniør-Oftiserar, som arbeidde paa
Steinmuren, til Kost og Upphelde i Drø-
bak, noko dei ikkje kunde hava Krav
paa. (57 mot 19 R.)
ein Sum, som skal avgjerast etter|-
Skyn for det, som Rikskassa hev tapa
i 1875 og 1876 ved di det vart pjevet
so mykje for Trykking av Frimerke —
1 Kr. for tusend, no kann dei faa det
for 31 Ø. (42 R. mot 38).
Hamnebudsjettet vart vedteket Tysda-
gen den 8lte Mai etter Innstilling fraa
Næringsnemndi No 1, med Kr. 68,900
til ”ordinære Utgifter” og Kr. 331850
til ”Havnearbeider i Fiskeridistrikterne
med Bidrag av Havnefondet”, tilsaman
Kr. 400,750; derav skal Kr. 229,350
greidast av Hamnefondet og Resti, Kr.
171,400, av Statskassa. -Nemndemedle-
men Berg hadde i Innstillingi uttalat
den Meiningi, at Fiskeavgivti bør setjast
ned, og at det ikkje kann vera talande
um aa slaa fast, kvat for Hamnearbeid
skal gjerast og kvat Orden dei skal koma
1, for so. lang ei Framtid, som ”Havnear-
beidskommissionen” hadde gjort; Kom-
missionen fyreslær ei Rekkja med Ham-
nearbeid utførde i 7 Femaarsbolkar til
ein Yverslagssum paa Kr. 13,790,980.
Um dette vart det eit langt Ordskifte,
som ikkje sluttad fyrr i Onsdagsmøtet.
Statsminister Stangs Pension vart av-
gjort den 2dre Juni. Innstillingi lydde
paa 6000 Kr. Birkeland tok upp
Forslaget aat Mindretalet um 10000 Kr.
Det var ikkje rettferdigt annat enn aa
gjeva Stang ein likso stor Pension mno,
som den, Stortinget beviljad honom sam-
røystes 1 1858, daa han fyrste Gongen
hadde gjenget ut or Statstenesta. Lil-
jedahl heldt fast paa Fleirtalsinnstil-
lingi. Nemndi hadde funnet, at ho
burde halda seg til den Regelen, som
Thinget hadde fylet dei sidste 20 Aar,
med Pensionar for avgjengne Statsraa-
dar. Daa Stang gjekk av fyrste Gon-
gen var det Sorg yver alt Landet; no
var Meiningarne ulike; Sorg var det
altid no og, men ho gjekk paa ei onnor
Leid. Motzfeldt talad for Mindretals-
forslaget. Jaabæk, Ueland og Juel
hadde i Innstillingi haldet seg att Rett
til aa røysta imot Pension; dei sagde
no fraa, at dei vilde røysta fyr 6000
Kr.; Juel sagde han vilde ikkje apa et-
ter Motstandararne, som ved ymse Høye
hadde sett seg imot Pensionar av poli-
tiske Grunnar. L. Smitt vilde røysta
for 10000 Kr., einaste fordi Stang ein-
gong fyrr hadde fenget den same Sum-
men. Subsidiært fyreslo han, at Pen-
sionen skulde setjast til 8000 Kr. —
Mindretalsforslaget (10000 Kr.) vart for-
kastat med 74 R. mot 837, Smitts For-
slag med 59 mot 52 (Sjaa fyrreNr.)
Tilslutt vart Innstillingi (6000 Kr.)
samrøystes vedteki.
Utriksbudsjettet vart vedteket av Stor-
thinget den Ilste Juni med Inntekt:
Kr. 60,000 (”Norges Andel i Konsulat-
afgifterne i Barcelona, Havre, Leith,
London, Liibeck, Rio de Janeiro og Hel-
singfors”) og Utgifter: Kr. 536,900.
LTL ysingar.
Restbeholdningen af
Rörlæggerfirmaet Olsen & Cos. XKon-
kursbo’s Varebeholdning
realiseres inden kort Tid til end yderligere
nedsatte Priser fra Torvgaden No. 26, inderst
i Gaarden.
» | pa
Frit "Østlandsk Tidende" sendes fra 15
” til 30 Juni frit i Posten til alle, som
forinden opgiver sin Adresse til Expeditio-
nen, Torvgaden 5 b Kristiania. I Kristiania
kan Bladet i samme Tidsrum hentes frit i
Expeditionen.
Østlandsk Tidende udkommer alle Hver-
dage og koster med Porto 2 Kroner 16 Øre
Kvartalet.
Fedraheimen
kjem ut i Kristiania. Han kostar 1 Kr. 16 Ø.
om Fjordungaaret med Postpengar og alt.
Han kann tingast i Ekspeditionen, Torggata
5 b, og paa alle Posthus.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
