Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
ER
Fedraheimen. å %
18de Juni 1881.
at Enhver som læser dem ligefrem, og
som vil huske paa, hvem der har udtalt
dem, vil erkjende, at under Gjennem-
snittet af Kvalifikation for den Slags
Stillmg kan ban sandelig ikke være.
Der blev sagt af Minoritetens Ordfører,
at han for sit personlige Vedkommende
ialfald ønskede en Stilling som den, man
her tænker paa, og som har til nærme-
ste" Formaal Ledelsen af Studierne af
Bygdemaalene, forenet med et Professo-
rat i Oldnorsk. Det er. tilstrækkelig
paavist af den ærede Repræsentant fra
Akershus, at Ross ogsaa i denne Hen-
seende har de for sit Dialektstudium
fornødne Forudsætninger; men hvad nu
specielt et Professorat i Oldnorsk angaar,
vil jeg minde Forsamlingen om, at til
det Fags Behandling lider vi ingen Nød
paa Kræfter ved Universitetet; der er
netop tre af. vore mest fremrageude Læ-
rere, som specielt sysler med det, saa
er der noget Fag, som er i gode Hæn-
der, saa er det vort Oldsprog, naar man
betragter denne Sag i og for sig. Der
er sagt, at der heller ikke er forelagt
Almenheden tilstrækkelige Data, hvor-
paa den skulde bygge sin Dom, — der-
ved menes vel altsaa, at Ross’s Forfat-
terskab bidtil ikke har været af nogen
særlig omfattende Art. Komiteens Fler-
tal — ja den hele Komite — har dog
desangaaende oplyst en hel Del. Det er
ikke saa lidet,som Ross har ladet komme
tilsyne; men ved Udtalelser i hans
Amnsøgninger til Storthinget om Under-
støttelse til Fortsættelse af hans viden-
skabelige Forskninger er der jævnlig
fremholdt, at det er kun den mindste
Del af den Høst, han har indsamlet paa
sine Reiser, og af det Materiale, han
har skaffet sig ved sine Studier, som
hidtil har seet Dagens Lys. Der ligger
meget Materiale ubenyttet baade i gram-
matikalsk og lexikalsk Henseende og af
Folketraditioner; og at dette Utrykte er
Noget, som man kan knytte store For-
haabninger til for Fremtiden, vil En-
hver, som staar disse Studier noget
nærmere, faa et paatageligt Indtryk af
ved at lægee Mærke til det Hovedværk
som nu begynder at udkomme, nemlig
hans Samlinger til en norsk Ordbog.
Den Gang Ivar Aasens Ordbog udkom,
blev den mødt med Glæde og Kjærlig-
hed hertillands af den — jeg tror jeg
maa sige — endnu faatallige Kreds, som
havde Syn for denne Sags Betydning:
men ude i den store Verden, ude i den
europeiske Videnskabelighed blev den
omtalt og rost som et Fænomen. Denne
Bog, samlet af een Mand, er et omsten-
deligt, stort og vidtløftigt Arbeide, som
tilfulde viser, hvilken Rigdom det nor-
ske Folkesprog eier, den er i Volume,
i ydre Omfang ca. 60 Ark; Flertallet
har oplyst, at det Supplement, som er
Resultatet af Ross’s flittige Forskninger
i en Række af Aar vil blive ikke saa
langt fra det samme Volume, — nemlig
paa ca. 40 Ark. Jeg tror, at et saadant
Værk som dette maa erkjendes af de
Fleste for at være en meget betydelig
videnskabelig Irettelæggelse, og det er
ikke det eneste, vi kan visselig vente
os adskilligt mere fra den Haand. Men
om man bare samler sammen Alt, hvad
der er kommet frem for Offentligheden
som Resultatet af Ross’s videnskabelige
Virksomhed hidtil, vil det allerede blive
foldkommen saa betydeligt som det,
man har forlangt af det Slags Legiti-
mationer i mange andre Tilfælde, hvor
en Mand er bleyen kaldet til en Pro-
fessorpost. Pluraliteten har anført; og
jeg tror med Rette, at andre Nationer
kalder langt flere Kræfter til den vig-
tige Gjerning videnskabelig at sysle med
Folkets Maal, vi har nævynt det Antal
Universitetslærere, som sysler med nati-
onale Sprogstudier i Broderlandet, i Sve-
rige, — jeg skal i Forbindelse hermed
erkjende, at det ikke er mig bekjendt,
hvilke af disse der specielt har lagt sig
efter Dialektstudierne eller Bygdemaa-
lene, eller hvilken Udstrækning i det
Hele denne Syslen med Sproget har
naaet, men Kræfterne er der disponible
for Arbeidet; — vi har som sagt oplyst
at der er en Mangfoldighed af Viden-
skabsmænd, som er knyttet til det hjem-
lige, sproglige Arbeide i Sverige. Blandt
disse er der vistnok Docenter — jeg
næyner dette for at forhindre, at det
skal give Anledning til nogen unødig
Debat senere, da det blev omhandlet i
Komiteen —, Docenter, som vistnok ikke
er lønnede Universitetslærere, men som.
kun har Ret til at holde Forelæsninger
ved Universitetet, og som ifølge sin
Stilling er prioriterede til de høiere
Skoleembeder.. Denne Institution har
vi ikke hos os; og vi maa huske paa,
at disse Docenter har sin store Betyd-
ning for Dyrkelsen af de Studier, som
de har viet sig til, ved Universitetet.
De svenske Universiteter er som bekjendt
langt rigere doterede end vort, og i Re-
gelen vil flere av Docenterne have Sti-
pendier, saa at de ved denne Stilling og
den Forbindelse, de er knyttede 1 til
Universitetet, dog kan sættes ved Siden
af. vore Universitetslærere i mange Ret-
ninger. Ved Siden deraf kan det ogsaa
anføres, at meget af dette Arbeide i
andre Lande ikke er Gjenstaud for Sta-
tens Omsorg; hvorvel det drives paa en
langt mere omfattende Maade end hos
os, har det ikke i særlig Grad været
Gjenstand for Statens Omsorg; men
dette hærger sammen med de alminde-
lige Vilkaar, hvyorunder Forholdene ud-
vikler sig i vort Land sammenlignet
med andre rigere Lande. TI de rigere
ældre Samfund kan mange saadanne
Formaal fremmes udelukkende ved pri-
vat Initiativ, thi der har man Midler
dertil. Hos os er Samfundet nyt og
ungt, og de private Midler for Viden-
skabens og Kunstens Tjeneste er saa
smaa, at Staten i mangfoldige Tilfælde
maa træde til, hyor den kanske i andre
Lande ikke behøver at gjøre det. Jeg
skal endnu engang akcentuere, at Plu-
ralitetens Opfatning af Sagen er den
samme, som er gjort gjældende ved de
tidligere Tilfælde af lignende Art, at
Storthingets Beslutning her kun bety-
der en Brklærmg om, at Gagen kan
udredes at Statskassen og en varm Ån-
befaling af Ross som den, man ønsker
skal indtage Stillingen. Vi har intet
villet foregribe af den forberedende
Virksomhed, som maatte til for at sætte
det hele igang, det vil afgjøres ved
Universitetet af de nærmest staaende
Autoriteter. Men naar det er Tilfælde,
da forstaar jeg ikke den Frygt, som
Minoriteten her nærer for at være med
pad at bevilge til Ross som vordende
Professor, som den Mand, man haaber
vil indtage denne Professorstilling ved
Universitetet. Ved Siden af de viden-
skabelige Kvalifikationer, som tidligere
har været tilstrækkelig omtalt baade i
Indstillingen og under Debatten, har
Pluraliteten gjort opmærksom paa, at
det. personlige Hensyn til Ross og hans
Opofrelser gjennem en længere Række
af Aar for disse sine videnskabelige In-
teresser ogsaa maa tale for at give Be-
vilgningen paa en saadan Maade, at der
aabnes ham Udsigt til at komme i en
fast Professorstilling, hvor han vil kunne
fuldstændig ofre Resten af sitt Liv for
sin Videnskab. Derfor taler baade Hen-
synet til hans Alder — saavidt jeg ved
er han en Mand paa 48 å 49 Aar —
og Hensynet til haus lange og tro År-
beide. Sammenligner man Ross med
andre Universitetslærere og deres For-
beredelse for sin Stilling, har han visse-
lig fuldt ut gjort Fyldest baade i Op-
ofrelser, Tidsanvendelse og i flittigt
Arbeide. Saa har Pluraliteten anført,
at den haaber gjennem denne anbefa-
lende Bevilening at skulle ”imødekomme
stærkt. vaagnende videnskabelige Inter-
esser” ved Universitetet. Vi har som
en betegnende Kjendsgjerning for disse
netop tenkt paa den Forening, som den
ærede Repræsentant fra Akershus ogsaa
berørte, Foreningen for norske Dialekter
og Folketraditioner. Det forholder sig
nemlig saa, at den er ikke blot paatænkt,
men ogsaa oprettet, og har allerede ved
sin Oprettelse efter Forholdene her hos
os vundet en mærkværdig stærk Til-
slutning. Den blev oprettet i Vinter,
og havde allerede da et Antal Medlem-
mer af henimod 600, blandt hvilke en
hel Del af den studerende Ungdom. Vi
har faaet det Indtryk, at netop blandt
de videnskabelige Interesser, som er oppe
i vor Tid, er Interessen for disse Sprog-
studier og Folketraditioners Indsamling
og videnskabelige Behandling noget af
det som staar høiest oppe, og som lover
den beste Frugt for det norske Univer-
sitetsliv. Saa har Pluraliteten udtalt
et Haab om, hvad der, naar Regjerin-
gen og Universitetet imødekom Stor-
thingets her udtalte Ønske om at be-
nytte sig af den til Disposition stillede
Bevilgning, kunde resultere af denne
Foranstaltning for Fremtiden. Vi har
der udtalt et Haab om, at derved frem-
tidig kunde gives Anledning til, at
Embedskandidater, som agter at virke
i Landdistrikterne i vort Land, hyor
Talesproget, Folkemaalet er mest afvi-
gende fra vort almindelige Tale- og
Skriftsprog, kunde faa en gavnlig prak-
tisk Veiledning, som kunde blive af stor
Betydning baade for det Distrikt, som
de skal betjene som Embedsmænd, og
ikke mindst for dem selv. Jeg ror, at
det er en god Grund, og at man hver-
ken skal undervurdere Betydningen af
de Ord eller overdrive dem. Jeg tror,
at vi deri kun har udtalt en høist rime-
lig, beskeden Forventning om de videre
Virkninger af et saadant Professorats
Oprettelse. Jeg ved ikke, om der kan-
ske var nogle yderligere Bemærkninger
jeg havde at gjøre; men jeg maa sige,
jeg er noget ængstehe for at trætte
Forsamlingen med Gjentagelser efter det
udtømmende Foredrag, som Hr. Sverd-
rup har holdt i Sagen, saa jeg tror for
Øieblikket at kunne indskrænke mig
hertil. (Meir).
Spursmaal og Svar.
Kva fortenar den, som i ei Tid som denne
segjer Ja til dei 50,000?
Han fortenar ein Orden. VL
Kristiania, den 17de Juni.
Qdelsthinget spør Storthinget om det
ikkje vil taka att Bevillingi til ein
Statsraadpost, som berre var bevilga
til vidare — naar ein av dei som no
er Statsraad gjeng ut or Embættet.
Desse 28 røystad imot Spurnaden:
Joh. Aarflot (som er komen i Sta-
den for Roll), F. Steen, Helland, Rein-
hardt, Rolfsen (som er komen i Staden
for S. Solberg), Johanssen, Andresen,
Knudsen, Bonnevie, Hille, Schrøder,
Bruun, Grimsgaard, Furu, Flor, Saxe,
Larsen-Naur, Schiørn, Jenssen, Jebsen,
L. Smitt, Birkeland, Bang. Rasch.
Blackstad, Helliesen, Hirsch, Harbitz.
Odelsthinget vil bia til eit anna
Aar med Vedtak um kva der skal gje-
rast med Sanksjons-Negtingarue paa
Statsraadsaki og Millom-Arbeidet til
Hernemndi. 32 var imot denne Av-
gjerdi —det var: Aarflot, Schrøder, Jeb-
sen, F. Steen, Bruun, L. Smitt, Hel-
land: Skattebøl, Grimsgaard, Birkeland,
Reinhardt, Furu, Bang, Rolfsen, Flor,
Rasch, Johanssen. Saxe, Blackstad,-An-
dresen, Larsen-Naur. Thuesen. Hellie-
sen, Knudsen, Schiørn, Hirsch, Bye,
Bonnevie, Berg, Jenssen, Harbitz, Hille.
Röysteretts-Saki hev Styret innstilla
paa skal negtast Sanksjon. skriv Mrgbl.
Pensjon til Sverdrup, Steen, Enge,
S. Nielsen, H. Bentsen, Velde, Lind-
støl, Tonning, Havig, Eskeland, Cast-
berg, Haugland, M. Aarflot, Mortensen,
Fougner, Iversen, Jaabæk, Kaxrud,
Egge hev sett fram Forslag om Be-.
villing av 6000 Kr. um Aaret til Sverd-
rup, som no hev maatt segja fraa seg
Val til Statsrevisor.
Tollen er avgjord i Tinget, mest
etter Komite-Innstillingen. Mest Strid
var det um Toll paa Maskinor, som
no som fyrr vart frie, og um Lær —
paa det vart det no sett 23 Øre Pundet.
Statsrevisorar. J. Sverdrup sagde
fraa seg Val. I Staden for han og
D. Kildal, som er daaen, er valde
A. Hølaas og Alb. Jacobsen. Dei
andre, som vart uppatt-valde er: Gaar-
der, Berner, Hjort. Suppleantar vart:
A. Garborg, G. Th. Mejdell, Johs Berg.
I Hypotekbanken vart J. Sverdrup
upp-att-vald til Direktør. C. Michelet
og H. E. Berner vart Varamenner.
Til Bankdirektörar i Trondheim er
valde dei som fyrr var: Gram og
Lundgren. Til Administrator i Dram-
men N. Enge i Staden for J. Borch, i
Skien H. Bentsen i St. f. E. Cappelen.
Til Bystyrer i Kristiansund S. 0. Jul-
lum i St. f. M. Helsing, i Bodøy S.
Nielsen i St. f. Skrivar Nergaard.
Ellest er dei som fyrr var, vortne valde
upp att. St. Schjøtt vart fyrste Vara-
mann i Halden.
Statsraadarne Selmer, Vogt og Hellie-
sen og dertil Professor Aschehoug hev
alle gjengje i Skule i Fredrikshald. —
Det vil me tru.
flistorisk! Eit Blad fortel, at Stats-
minister Stang "ikke. var en Vende-
kaabe*. men *stedse kjæmpede
mod samme Maal".
Fedraheimen hev vist aldri vore fine
Vener med Postverket, men no vert
det mest for gale; slik det fer aat med
honom. Ei Pakke til Hassel i Nord-.
land vilde det paa ingen Maate faa
fram, ho kom att Ende ein 4—5 Gon-
ger. Ein Tingar paa Namsos hev
ikkje fengje meir enn eit Nr. sidan
ste April. Paa fleire Posthus under
Kristiania Postkontor fekk dei ikkje
Bladet paa 3—4 Vikor, og soleids er
den eine Klaga komi etter den andre.
Me hev no sendt dei verste av deim
til Post-Departementet. og so fær me
daa sjaa um det kann finna Greide i
denne Vaseu.
Det er reint for ille, at slikt skal
kunna ganga for seg anten det no er
Slurveskap eller det er Fiendskap mot
Bladet. Eksp.
Dei, som ikkje vil hava Bladet lenger
maa segja ifraa i Tide.
Lysingar.
Skreddar J. SANDBO
bar i Kongens Gate No. 12.
Han gjer alt, som høyrer Skreddarband-
verket til, baade pent, sterkt og billegt.
Det Norske Samlaget
gjev ut Bøker paa Norsk, anten i Landsmaal
elder i Bygdemaal. Heimskringla I, Thomas
fraa Kempen (Um Kristi Etterfylgjing), fure
Heddelid av Jørund Telnes og Storegnt av
A. 0. Vinje er utgjevne i 1880. Lagsmen-
ner fær fyr 4.00 (i Amerika 5.00); sende til
Kasserareén Halv. Johanson, Lykkjevegen 11
Kristiania. alle dei Bøker, som Samlaget
prentar. Heimskringla IL, III og IV kostar
Kr. 2.75, Kr. 2.00 og Kr. 2.00, heile Verket
Kr. 8.00. Samlaget hev no nokot yver 1000
Medlemer, men vil gjerna hava fleire. Di
sterkare Laget verd, di meire kan det gjera
fyr Norskdomen.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
