Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KE
. terne
100.
Fedraheimen. k
25de Juni 1881.
Og naar det so lakkar til Solargladsbil,
Og endeleg Dagen er faren,
Der vert slik ei Uro og Flakking og Snivl,
Paa. Tausar og Born ned i Garen.
Dei ratler paa Støylen med Byttur og Stell
Og Soli ho rodnar i Nutar og Fjell; —
* Daa stavrar eg heimatt or Lide.
DDE ==
Ordskiftet i Storthinget
un Professorlen til Hans Ross.
(Or
”Stortingstidende”.)
Johanssen: Jeg forlangte Ordet
i Anledning af nogle Ytringer, vi hørte
af den ærede Repræsentant fra Åkers-
hus. Der faldt mange Ytringer, som
var mig saare overraskende, som vidnede
om, at enten maatte jeg være bleven
grundig misforstanet, eller ogsaa har
Opfatningen været lidet velvillig. Til-
dels kan jeg nøie mig med Henvisning
til, hvad Komiteens ærede Hormand nu
har udtalt; i flere Punkter var det en
Gjendxivefse af den Anke, den ærede
Repræsentant fra Akershus rettede mod
mig. Formanden har med Rette gjort
opmærksom paa, at Indstillingens første
Afsnit er vi alle enige om. dJeg tror
yderligere for min Del at have forsøgt
— om det end ikke lykkedes mig med
den ærede Repræsentants Veitalenhed —
at udtale, at jeg ligesaa varmt føler for,
hvad Bygdemaalene bar at betyde for
Udviklingen af vort Skriftsprog. Jeg
trænger derom ikke den tilrettevisende
Belærelse. Fremdeles maa jeg beklage
mig over den Anke, som er fremkom-
men fra den ærede Repræsentant fra
Å kershus — endnu mere maa jeg beklage
at den er kommen fra min ærede Ko-
mite-Formand —-, at jeg skulde have
sagt — eller kanske jeg skulde have
insinueret?” — at Hr. Ross ikke havde
Kundskab nok i Oldnorsk. * Jeg udtalte,
at jeg kjendte Hr. Ross" Studier i Old-
norsk lige saa vel som i Bygdemaalene.
Jeg kjender dem gjennem mange Aars
personligt Samvær og gjennem flere
Aars fælles Studium. "Naar jeg frem-
holdt, at det efter min Opfatning var
nationalt og videnskabeligt korrekt ikke
at oprette en Professorpost blot i Byg-
demaal, men en Professorpost baade i
Bygdemaal og Oldnorsk, saa har jeg
dermed hverken sagt eller insinueret,
at til den Post skulde den anbefalede
Mand ikke været skikket. Jeg kan
meget vel forstaa, at man kan være
uenig med mig i den Tanke, jeg ud-
talte, at extraordinær Professorpost bør
være en Belønning for extraordinær
videnskabelig Fortjeneste; men jeg tror,
jeg tør beklage mig over, at den Udta-
lelse læeges ud, som om jeg har sagt,
at vore ordentlige Professorposter kun
er besatte med extraordinære Talenter.
Jeg har ment, at jeg turde haabe paa
nogen Tilslutning til den Tanke, jeg
uidtalte, at videnskabelige Fortjenester
og betydelige videnskabelige Fortjene-
ster endog kan være vel tjente med en
rundelig Statsunderstøttelse af det nor-
ske Storthing, som jeg ikkje har tenkt
at frakjende det Mindste af dets Res
for at være liberalt mot Videnskaben.
Om denne Tanke kann der være Uenig-
hed; men jeg skal faa Lov til at gjøre
opmærksom paa, at i Realiteten er det
den samme Tanke, som Komiteforman-
den har gjort opmærksom paa er reali-
seret andetsteds. Der er atter lagt stærk
Vægt paa, hvor fyldigt den hjemlige
Sprogvidenskab er repræsenteret i Sve-
rige. Komiteformanden gjorde opmærk-
som paa det, som han siger, for at
hindre senere videre Dehat, at Docen-
ganske vist ikke var lønnede
Universitetslærere, men havde visse For-
trin, og var ofte i ethvert Fald adskil-
ligt doterede. Ja, det mener jeg, vilde
være en overordentlig glædelig Indret-
ning, om det Exempel ber blev efter-
fulgt hos os, at Videnskabsdyrkere habi-
literede sig som Docenter og siden
kommer
-rakter.
opnaaede Statsunderstøttelse, siden vi
ikke er saa beldige, at Universitetet
selv har store Midler at raade over.
Jeg fik ogsaa høre med sær Vægt, at
der i de Vidnesbyrd, som Komiteen —
og det er den samlede Komite — titerer
om Ross, var fremhævet hans Kyndig-
hed. Jeg finder mig for min egen Skyld
forpligtet til atter at sige, at jeg har
saalangtfra ytret Tviylom hans Kyndig-
hed, at ogsaa jeg har prøvet at frem-
hæve den. Jeg vil blot tilføie, at jeg
hverken af den Udvikling, jeg hørte af
den ærede Repræsentant fra Akershus
eller af Komiteformanden, er bleven
overbevist om, at det er en saa urime-
lig Tanke, som man uden Videre sky-
der væk, denne, at der kan være Aner-
kjendelse af videnskabelig Fortjeneste
uden Oprettelse af Professorat. Jeg er
i meget lange Stykke fuldstændig enig
med begge de ærede Herrer i deres
Ræsonnement. Det er blot, naar vi
til det siste Ord af Konklusio-
nen, ”til et Professorat”, at jeg mener,
det altid kan være værdt at sette et
Spørgsmaalstegn og spørge, om der ikke
istedet kan sættes ”en liberal Understøt-
telse”. Større er ikke Forskjellen.
Præsidenten: —Præsidenten skal
tillade sig at referere Johansens Forslag:
saaledes, som det af ham er formuleret:
”Som Stipendium. for Cand. theol. Hans
Ross til Fremme af hans Studier og
Arbeider over det norske Folkesprog
bevilges for Budgetterminen 3,500 Kro-
ner”.
Birkeland: Fort mig er det å
denne Sag en afejørende Betragtning,
at det ikke er Universitetets Krav og
Behov, som har fremkaldt dette Forslae.
Universitetet er jo ikke en stum Insti-
tution, det formaar at udtale sig, at
udtrykke, hvad det savner og behøryer.
Vi har hørt det oftere her i denne For-
samling. Hvad enten Universitetet havde
Behov for en Forøgelse af en zoologisk
Præparants Løn, eller det gjaldt at ”til-
fredsstille, som jeg tror, — og som jeg
tror, næsten Alle anerkjender — uafvi-
selige Behov ved Universitetsbibliothe-
kets Ordning, har vi havt baade finant-
sielle og politisl ke Grunde at paaberaabe
os imod dette. Intetsteds, saavidt jeg
ved, findes der noget Professorat i Fol-
kedialekterne. Det er nødvendigt lige-
overfor de svævende Anførsler, som
kunde lede til et modsat Indtryk, at
betone . dette Udgangspunkt i Sagen.
Folkedialekterne er overalt, ikke blot
hos os, historisk mærkelige, fordi de er
ikke Udartninger, ikke Forvanskninger
af et bestaaende Skriftsprog, men Lev-
ninger, Affødninger af ældre Sprog, og
den større eller mindre historiske Mær-
kelighed, som af den Grund overalt til-
kommer dem, vilde naturligvis ogsaa
overalt fremkalde Tanken om en saadan
Repræsentation ved Universitetet, der-
som den var noget Selvfølgeligt. —For-
slagets Tanke er efter min Opfatning
kun gyldig, naar og forsaavidt man til-
sigter et ordentligt Professorat, og dette
gives et saadant Omfang, at det antage-
lø faar en virkelig videnskabelig Ka-
Folkesproget maa som enhver
anden Gjenstand for Studium, naar dette
skal fan en videnskabelig Karakter, sees
i sin Forbindelse og Sammhæne opad
og til Siden. Det maa med et Ord sees
i sin historiske Udvikling. Kun derved
bliver det et Universitetsfag, kun der-
ved, at Folkesprogdialekierne sees i
Sammenhæne med sin Rod, med Old-
norsk og andre Forgreninger, som stam-
mer frå samme Rod. Profsssoratet maa
derhos være et ordentligt Professorat,
fordi det ligger i selve den Tanke, som
udtales i Forslaget, at det Behov,: som
skulde tilfredsstilles, er et stadigt Behov.
Naar man forlanger, at der skal ind-
rømmes Holkesproget en Plads som Læ-
refag ved Universitetet, mener - man
naturligvis ikke en midlertidig ’og for-
bigaaende Plads, men en. fast og varig
Plads. Derfor. maatte Professoratet 1
mine Tanker være et ordentlig Profes-
sorat. Naar nu Professoratet kun fore-
slaaes bevilget extraordinært og person-
ligt, saa ligger jo den Tanke nær, at
man vil Frrende Storthinget Ret til,
naar den enkelte Mand, for hvem Pro-
fessoratet er bevilget falder bort, paany
at oprette og med det samme at besætte
det — besætte det, naar og forsaavidt
man har en Mand, man synesom. Der-
med vil det være givet, at Magten til
at besætte nye Professorater gaar over
til Storthinget, og derved berøyes Uni-
versitetet en det naturlig tilkommende
Ret. Der tilkommer vort Universitet,
som der tilkommer alle andre Univer-
siteter i Verden, en ubestridelig Doms-
ret over, hvem det vil have At Lærere
hos sie.
i et Universitets Selystændighed,
Selystændighed,
som —frendeles
i den
som har overlevet, og
vil overleve alle Ind-
skrænkninger i denne i tidligere Tider
langt mere udstrakte Selystændighed.
Det er det føleligste Indgreb i denné
Selystændighdd, naar man tager fra
Universitetet Adeangen til at dømme
om de Folks Kvalifikationer, som skal
ansættes der. Det har for mig været
en mærkelig Udtalelse den, som faldt
fra en af Forslagsstillerne i 1874, da et
lignende Tilfælde var fore, sammenholdt
med de Udtalelser, som den samme For-
slagsstiller er kommen med her idag.
Den Gang som nu blev der frembærvet.
at den Opinion, der udtalte sig gjennem
Nationalforsamlingen, skulde have et
Fortrin fremfor den Opinion, som ud-
talte sig ved Universitetet om vordende
Universitetslæreres Kvalifikationer. Jeg
tror, at man her gjør vel i at overveie
Konsekyventserne af denne Tanke med
Hensyn til Univ orsitetets yderligere Ud-
styr af Lærere. Efter hvad jeg har
udtalt, og efter min Stilling i Komiteen
er det klart, at jeg er villig til at stemme
for et ordentligt Professorat i norsk
Sprogvidenskab med specielt Hensyn saa-
vel til OQidnorsk som til Folkedialek-
tarne, naar Universitetet finder en saa-
dan Posts Oprettelse nødyendig. Men
foreløbig, og indtil et snadant Forslag
fremkommer, er der andre Krav og be-
hov, som forekommer mig mere paa-
trængende og mere uafviselige. Jeg
skal minde om, at der fra Universitetet
selv er fremkommet Krav paa Forøgelse
i Lærerkræfterne, som ikke er blevet
tilfredsstillet. For mit Vedkommende
skal jeg fremhærve, at jeg anser det i
national Henseende af stor Vietighed,
at man faar et Professorat i norsk Rets-
historie. Saaledes som Forholdet nu er,
er; Tyskland Hovedsædet for Studiet af
vor nationale Rets Udvikling, og man
reiser fra hele Norden til Minchen for
at studere den gamle norske Retsforfat-
ning. Det. er et Forhold, som ikke
burde vedvare et Øieblik længere end
nødvendigt. Vi burde have et Profes-
sorat i det Face, som ubestrideliet ligger
os nærmest. Jeg vil til Slutning gjøre
opmærksom paa, at dersom man i Sand-
hed —forudsætter, at Universitetet og
Regjeringen. skal have sit frie Valg efter
det Forslag, som foreligger, saa bør man
vistnok tilføie en Bestemmelse angaa-
ende Hr. Ross’s Stipendium for det Til-
fælde, at Posten ikke skulde blive op-
rettet, ellers vilde jo Manden kunne
blive brøstholden. Alles Mening er dog,
at ban skulde beholde sit Stipendium,
om ikke faa det forøget, hvilket jeg
tror i sig selv er vel begrundet.
(Meir).
Kristiania, den 24de Juni
Det 30te ordentlege Storthing skildest
no um Onsdagen.
Det hev havt ein strid Tur og eit
svært Arbeid: Men det maatte til —
og maa til, so lengje Landet lid under
eit Styre som dette.
«Ein og annan Gongen hev me fun-
net, at Thinget var hosta veikt. For
Det er det føleligste Indereb-
di strengare og stødare Thinget kann
vera no, di snarare vert her Ende paa
den syrjelege Ugreida. Men i det heile
og store og naar alt vert medteket, slik
som det er til, so vilme segja, at Thin-
get hev klarat sitt Yrkje godt.
Det var ikkje greidt denne Gonger
For eit Parti, som enno ikkje var ski
pat til Parti, og som var so lite se
til aa føra ein RE og. gjenomtenkt Po-
litikk, kunde det sjaa mest raadlaust
ut. Det gjaldt korkje meir elder min-
dre en aa slaa inn paa ein heilt ny
Veg, — svara paa Kamp-Politikken med
Kamppolitikk, og slaast med eit vitlaust
Styre, ikkje med Mistillitsuttalog sterke
Ord, men med Vaapen, som betre beit,
og helst med Budsjet-Negtingar. Det
skal helder ikkje negtast, at der var
Vingel some Tider, og at ikkje alt vart:
gjort, som kunde voret gjort. Men
der vart gjort so mykje, at dei Liberale
lærdeaa kjenna si Magt, og at Høgre,
no hev ei Meining um, ”kvat det hev
Vente til sidan, ero det finn seg
eit Styre som Selmer — og det kun
vera nok for det fyrste.
Stemmeretsvidkinei - og
loven var dei største og mest lands-
vigtige Lov-Verk, som Thinget fekk
fram. Men Regjeringi, — ja me veit:
kva den gjorde. Ho maatte naturleevis
ut og visa, at ho var til! — og so sagde
ho ”Veto,” baade der ho hadde Rett
til det og hellest.
Mot Slutten af Thinetidi prøvde bo
seg endaa med Bev ilgning sveto: Bo
langt er ho komi. Ho vaagar for fullt
Aalvar aa segja til Folket: "eg eig Pen-
garne dine, ov ikkje du!"
— 80 langt er ho komi.
Kongen fekk hava sine 336,000 er
um Aaret og Statsministeren sine 20,000
i Bord- og Balpengar — til eit annat
Aar. - Men Tillegget i Krunprinsleni
sagde daa Thinget Nei’ til.
Dei Pengarne, som Regjeringi hev
suitdat burt for Landet ved Slurv og
meiningslaus Administrasjon, vart ved-
komande Autoritetar dømde til aa be-
tala. — Protokolnemdi hadde i det heile
mykja aa gjera i Aar, og ho hev ikkje
Skam av Arbeidet sitt. Den Domen,
ho skreiv um ”Fakuitetsbetænkningi,”
er greid og god og hev gjort ”Morgen-
bladet” reint ørt i Hovudet.
Ikring 19, Million Krunur spearde
Thinget inn påA Riksutgifterne, og det
meste paa Hærstellet og Floten.’ Og
paa å Maaten fekk Thinget stelt det
so, at Landet slepp for dei
Skattarne, som Selmers
vilde vælsigna det med.
Det gav Stang 6000 Kr. i Pensjon.
Til Takk for dette fekk Thinget fraa
Hr. Stang — ikkje et Ord; men fraa
Morgenbladet fekk det Vondord og Snakk
um ”ty nde Skorper.”
Johan Sverdrup,
nye
Regjering
som hev maati
segja fraa seg Posten som NStatsrevisor,
fekk — og det av beile Thinget,
kann Bin væl segja — 6000 Kr. som
ein Takk for sitt lange, trufaste og store
Arbeid for Land og Folk. Johan.
Syerdørup svarad med eit fagert Takke-
brev til Norigs Storthine.
Ole Welde og Kaptein Jakobsen fekk
Skadebot for dei Innkomurne, som Re-
gjeringi tok ifraa dei, fordi dei gjorde
sin Skyldnad som Thingmenn og Bor-
garar. lil Mennerne i Militærkomiteen
vart bevilgat Dagpengar; «men det er
ber, ’at Selmers Regjering hev prøvt
aa segja Veto. Ho skal vera vrang,
Stakkar, so lengje ho kann. Fin kann
forstaa, at ho tenkjer ikkje paa nokot
langt Liv.
— Og hermed segjer me Stortbinget
Takk for alt dess gode Arbeid no. Og
me lengtar til den Tidi, daa det kjem
inn att. Det er tunge Tider, Nasjonen
treng si vakne Vakt.
Storthinget leve!
Kristiania.
- Nikolai Olsens Boktrykkeri.
Hær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
