Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
påde Juli 1881.
*
Fedraheimen.
Testamente paa det norske Folkesprog
paa Betingelse, at Arbeidet forinden det
udgiyves bliver undergivet en Bedøm-
melse, som Kirkodepartementet finder
betryggende.
Hektoen: Som bekjendt blev Bels-
heim af forrige Storthing tilstaaet et
aarligt Bidrag af 1000 Kroner indtil
Storthinget anderledes bestemmer, til
Udgivelse af literære Arbeider. Komi-
teens Pluralitet er ved nærmere at se
paa sin Konklusion bleven enig om at
fremsætte Forslag til Beslutning i en
noget anden Form; saaledes at man
i særskilt udhever den Post, som grunder
sig paa den tidligere Storthinesbeslut-
ning, i et eget Litr. a. og saa lade den
Past, som nu foreslaaes bevilget som
ny, følge som Litr. b. Jeg skal, faa Lov
til at fremlægge Forslaget paa Præsl-
dentens Bord.
Præsidenten: Det
Forslag, der altsaa bliver
Indstilling, er saalydende:
For Budgetaaret 1881—82
Præst Belsheim
a. i Overensstemmelse med forrige
Storthings Beslutning Kr. 1000 til
Udgivelse af literære Arbeider,
b. extraordinært til Prøveoversættelse
af det nye "Testamente paa det
norske Folkesprog Kr. 1000 paa
. Betingelse, at Arbeidet, forinden det
udgives, bliver undergivet en Be-
dømrelse, som Kirkedepartementet
«finder betryggende.
Jak. Sverdrup: Jeg tror, at det
kan være ganske gavnligt og hensigts-
mæssigt, at man forsøger at udgive en
Prøyeoversættelse af enkelte Dele af det
nye Testamente paa det norske Folke-
sprog. Det er jo nemiig saa, at Skrit-
ter udgivne paa det norske Folkesprog
læses mere og mere, og hvert Aar ud-
kommer der flere og flere af dem af
forskjellig Art. Da synes jeg ogsaa, at
det kunde være rimeligt, at der gives
dem, som ønsker det, Adgang til at
læse den Bog, som fremfor alle Bøger
er vort Folk kjær, paa det Maal, som
de taler hjemme i sine Stuer, og som
ligger deres Landsmaal nærmere end det
nuværende Bogsprog. Jeg finder der-
for den Tanke, som her er kommen til
Orde, berettiget, og jeg tror, at det er
værdt at gjøre et Forsøg i den Retning,
naar det sker under tilstrækkelig Garanti
og under tilstrækkelig Hensyntagen til
den store og vigtise Sag, som det her
gjælder. Men det er da klart, at alt
vil bero paa den Person, som faar med
dette Arbeide at gjøre, at det maa være
en Person, som er Opgaven fuldt voxen,
fremleverede
Pluralitetens
bevilges
hvortil der navnlig udfordres, at han
er fortrolig med den Grundtext, som
skal oversættes; thi det kan ikke være
Meningen, at ban blot skal holde sig til
den nuværende Bibeloversættelse; man
maa vel have en Mand, som paa den
ene Side kan gaa tilbage til den græske
Grundtext, og som paa den anden Side
ogsaa er fuldt Herre over og hjemme i
Folkesproget, saa at han magter at
overføre det nye Testamente paa en
værdig og for Indholdet passende Maade.
Nu staar det saa for mig, at Bevilg-
ningen her er knyttet til en bestemt
Person, og forsaavidt jeg opfattede det
nu sidst af Pluraliteten fremsatte For-
slag, er ogsaa det knyttet til en be-
stemt Person. Det tror jeg for min
Del ikke er rigtig hensigtsmæssigt.
Pluraliteten udtaler selv i sin Indstilling,
at, ”vistnok er det ikke oplyst, at Bels-
heim har de fornødne Forudsætninger
til alene at løse Opgaven paa en heldig
Maade.” Jeg maa sige, at jeg heller
ikke er vis paa, hvorvidt den Mand,
som her er nævnt, har de fornødne
Kvalifikationer i saa Henseende. Det er
meget muliet, at han ikke har det, og
Bee fordi jeg har mine Tviyl derom,
tror jeg, at Bevileningen ikke absolut
bør knyttes til en Mands Navn, saa at
man ikke faar udført dette Arbeide,
uden at det bliver udført ved ham. Jeg
har derfor tenkt mig en noget anden
Konklusion, hvorefter Litra æ. bibehol-
des som af Pluraliteten foreslaaet, hvor-
imod Litr. b. skulde komme til at lyde:
Pi] Prøveoversættelse af en Del af det
nye Testamente paa det norske Folke-
sprog: bevilges udbetalt til Bestyrelsen
for det norske Samlag 1000 Kr. paa
Betingelse, at Kirkedepartementet god-
kjender Valget af de Mend, der over-
tage Oversættelsesarbeidet, samt at Ar-
beidet, før det nudgives, undergives en
Belgnmele. som nevnte Depar tement
finder betryggende.” dJeg vil i denne
Forbindelse nevne, at naar der skulde
være Tale om at tage en Del af det nye
Testamente til Prøveoversættelse, maatte
man selvfølgelig tage Noget af de Dele,
som ere vanskeligere, hvorved det da
kunde vise sig, om det var muligt at
overføre dem paa en værdig Maade paa
Folkesproget. og som Dele, der da vesent-
lo skulde komme i Betragtning, vil
jeg nevne Johannes Evangelum. og
Romerbrevyet. Kan Vedkommende maote
dem, saa kan han magte alt det øvrige;
thi det er de vanskeligste Stykker af
det nye Testamente. dJeg vil tillade
mig at fremsætte det af mig antydede
Forslag. Derimod kan jeg ikke stemme
for Komiteens Indstilling, hverken som
den foreligger eller saaledes som den nu
påa Pluralitetens Vegne er bleven for-
met af Hr. Hektoen.
Essendrop: Hr. Sverdrop har 1
det væsentlige udtalt Minoritetens Stand-
punkt. Derimod havde —Minoriteten
tænkt sig sit Forslag anderledes formet.
Der kan jo have været forskjellige
Nuancer i AÅnskuelserne ogsaa inden
Minoriteten, og jeg vil derfor kun svare
for min egen Opfaitelse af Sagen. De
forskjellige Meninger har dog inden
Minoriteten samlet sig i den Konklusion,
som jeg skal tillade mig at fremsætte
som Minoritetens Forslag. Denne Sag
har, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke
faa Venner saavel her i Salen som
udenfor, og jeg forstaar vel, at det saa
maa være. Selv kjender jeg lidet til
Folkedialekterne, Landsmaalet, — jeg
har kun fulgt med, hvad der er skrevet
om Sagen, medens Maalene selv har
været mig ubekjendte; men jeg har
den Mening, som jeg ogsaa tillod mig
at udtale i Komiteen, at vore Folkedia-
lekter er Døtre af det Sagasprog, hvori
Gudsordet første Gang lød for vore
Fædre og fandt Vei til deres Hjerter,
og er det saa, at der er Trakter, hvor
Bogsproget lyder mere fremmed for
Folket, saa forstaar jeg godt, at hvor
der er et Hjerte med en religiøs Reso-
nantsbund, maa det gjenlyde stærkere,
naar Ordet kommer i de hjemlige Toner
med de mange Minder. Men dette Ar-
beide er ialfald noget, som i Tidens
Længde vil kræve meget betydelige
Udgifter, og det stillede sig derfor for
mig: som et Spørgsmaal, om det ogsaa
virkelig var fornødent. Spørgsmaalet
fuldt ud kan jeg ikke selv besvare, fordi
jeg ikke er saa kjendt paa de forskjellige
Steder. Der kan være mangt et Sted
paa Fjeld og ved Fjære, hvor man
kanske har lettere for at forstaa Volke-
dialekterne end Skriftsproget; men tager
jeg Hensyn til den, tror jeg, blandt
Folkeslagene sjelden høie Grad af Kri-
stendomskundskab, som det norske Folk
besidder, og tager jeg Hensyn til, hvor-
ledes der i alle Boghylder staar Værker,
der arbeider i den Aandsretning, saa
tviler jeg paa, at egentlig Trangen kan
være paa saa mange Steder. Nuvel,
den mnorske Statskasse har jo bidraget
til Oversættelse af Bibelen paa det lap-
piske Sprog, og jeg har derfor Intet
imod, at hvis der virkelig er Distrikter
i vort Land, hvor det tiltrænges eller
med Gavn og Nytte kan ske, det ogsaa
der finder Sted. Jeg var endvidere i
Uvished om, hvorvidt virkelig Sagen
var kommen saavidt, at Tiden dertil var
moden. Der erjo Strid blandt de Lærde
maa Skilnaden millom desse Folk fast-
haldas, og serskilde Grunnsetningar dra-
gas upp for kvar alt etter deires fastare
Sår lausare Samband med Staten.
Naar der er Nytte med det, so verdt
Tenarskapet til Staten tenkt paa, skulde
eg tru.
Det, som dt
kann der med eit
kallad ”Patriotisme,”
slikt Princip ikkje
vera nokot aa tala om. Der er inkje
Samband. Det er Alles Krig mot Alle
(bellum ommium contra ommes). Det
er aa frelsa Fanten (sauve qui peut).
Det er at grava til seg. So er daa
Vitenskapen og Rikstanken komen so
langt. Det er Moralen som Landsens
Domstol trykker Seglet paa.
Det er dette, som og heiter Buro-
krati. Det er denne serskilde Stand,
som klypper av Navlestrengen millom
seg og Nationen. Naar du derfor no
ofte i Selskap kann høyra Skaaler
imot Burokratiet, so er dette i si gode
Meining ei Skaal for, at me skulde vera
sambundne til eit Folk. Det kann Ingen
vera so daarleg aa tru, at Landet kann
vera utan Tenestemenn. Det er helder
ikkje imot den sereigne Styremaaten,
som og heiter Burokrati, nemleg naar
alt er for vidtløftegt og skriftlegt, men
det er imot denne aandlause og nærings-
drivande Innestenging fraa Livet og inn
i Baasen for seg sjølv. Det er derfor
og 50 merkjeleg. men ellers ganske
naturlegt, at det netupp og er desse
Folk, som mest staa imot eit sjølvsten-
digt Noreg 1 Literatur og Politikk. Det
var meir enn eit Treff, at det netupp
skulde vera Aschehoug, som sette i Stil
dette no framkomne Forslag til ei ny
Riksakt.
Det var nemleg so naturlegt, at den
mest utmerkte Repræsentant for Syste-
met vardt ein Slags Ordførar for nokot,
som maatte styrkja det. Fe vaagar
meg ikkje til aa segja, at dette var
gjort med full Sans og Samling paa
dette Fyremaal; men liksom Barnet
utan aa vita det erip etter Moderbry-
stet, soleids er der same Slags Livsin-
stinkt hjaa Samfund og Stender. Di
meir me vardt sambundne med Sverige,
di lenger kom det store Folk burt ifraa
Storstyret, og der maatte koma eit Lag
av Embættsmenn millom Kongen og
Folket til Fuldmegtig og Meglare. Me
saag under vaar Dansketid, at Landet
maatte styrast av eit fast sambundet
Embættsverk, for Konge og Folk var
liksom for langt ifraa kvarandre. Naar
eit Rike er litet samfengt, sosom Dana-
veldet fyrr, so maa der eim Her av
Sri Embættsmenn til for aa halda alt
ihop. Det meir einlagde Folk kann
liksom. styra seg sjølv betre utan Mil-
Tlommenn enn det tvi- og trilagde. Der-
for maatte kvart Stig til eit nærare
Samlag med Sverige føra til eit ster-
kare Burokrati baade her og der og til
mindre Magt for sjølve desse store Folk.
Om du difor ser burt fraa dei gamle
svenske Adelsminne, som ikkje godt
kunne finna seg 1 Noregs noverande
Stilling, so er det eit Livsinstinkt hjaa
det svenske Stormannskap (Aristokrati)
aa kippa Noreg og Sverige meir ihop,
so Riksens Regelverk kann bli meir
flokutt (intrikat) og dermed turva ei
Stand, ei Embættsher til aa stella med
det og staa der fast millom Konge og
Folk som eit Kitt i Riksbygningen. Og
du vilde gjera vaart Burokrati altfor
tankelaust, om du ikkje trudde, at denne
same Tanken maatte liggja paa Botnen
av det, anten dei so vita av det elder
ei. Ee vil tru dei fleste Embættsmenn
ikkje vita av det; men etter desse sine
Mønstermenn her i Hovudstaden maa
dei koma etter nokot, som er so natur-
legt, naar no fyrst Slaget kjem i Gang
paa heile Lina og ikkje som enno berre
held seg uppaa Bergom. (Meir).
paa disse Felter om, hvilke Dialekter
skal blive Normaldialekter. Jeg havde
ikke tænkt mig, ligesaalidt som jeg
troede, at det var Tilfældet med Sam-
laget, at dette skulde være Midlet til
at indføre Landsmaalet paa Steder, hvor
man talte et andet Sprog. Men hvad
der for mig var det væsentligste var,
at jeg havde Garantier for, at Bibelen -
blev oversat paa en Maade, der var den
værdig. I ethvert Sprog er der vel
Ord, som udtrykker omtrent det samme;
men medens det ene hører hjemme i
det lavere liggende Sprog, er der et
andet, som mere bruges, hvor man vil
tale alvorsfuldt og høitidsfuldt, og naar
jeg da spurgte mig selv, hvorvidt der
her var Garantier, maatte jeg, som
ogsaa Pastor Sverdrup udtalte, være 1
Tvivl om Hr. Belsheim var Manden for
det. Med al Agtelse for denne Mands
sjeldne Flid, for hans fordringsløse Vir-
ken, for hvad han kan have udrettet 1
den bibelske Textkritik, han har nemlig
selv udtrykkelig erklæret, at han ikke
var hjemme i Folkesproget. Jeg spurgte
da mig selv, om der tilbød sig andre
Garantier. Ja, jeg traf Navne blandt
Andragerne, der jo betegnede Mænd,
der ere amerkjendte som hjemme i disse
Sprog, der Mr forstod at be-
handle dem, og jeg fæstede mig navn-
lig ved et Navn: Professor Blix; men
Hu Mands Gjerning: kræver he fulde
Tid, og den Fo. som maatte finde
Sted, betvivler jeg ved et løst Gjennem-
syn kunde blive tilfredsstillende udført.
Han maatte, hvis Arbeidet skulde frem-
mes med nogenlunde Hurtighed, særskilt
fritages for en Del ialfald af sit andet
Arbeide, saa at han kunde ofre sig for
dette; men hvad der især tilsidst trængte
sig ind paa mig, var Ønsket om, at der,
inden der blev en autoriseret Bibelover-
sættelse, først maatte være indhentet
Kirkestyrelsens Erklæring om de Garan-
tier, som den maatte kræve for Ordets
rette og rene Oyversættelse. Jeg ved,
at denne Forsamling ogsaa er denøver-
ste Lovgiver for Kirken, naar jeg und-
tager det rituelle og liturgiske, og det
er meget muligt, at Fden Pid EN Ems
da der i denne: Sal vil sidde dem, som
ikke deler den samme Opfattelse af. vor
Kristentro som vi; men det er jeg 2 alde-
les overbevist om, at For samlingen aldrig
vil svigte det Ansvar, den bærer lige-
overfor dette. Den vil altid mindes de
Hundredetusinder, for hvem denne Bog
er saa kjær, og det er jo intet usæd-
vanligt, at Storthinget har sendt en Sag
til Regjeringen for at æske Amtsfor-
mandskabers og andres Brklæringer.
Jeg syntes, at det maatte ligge nær,
om Storthinget sendte Sagen til Regje-
ringen for at æske Kirkestyrelsens Er-
klæring om de Garantier, den maatte
anse fornødne for et offentligt Bidrag
til en saadan Oversættelse. Det er jo
nemlig klart, at Ingen kan forbyde en
Mand at foretage en Oversættelse, det
staar jo enhver frit for; men Talen her
er om at autorisere den, saaledes ogsaa
autorisere den til Brug 1 Skolerne.
Pluraliteten har, saavidt jeg opfattede
den, for en ikke liden Del medgivet
dette; den har ialfald været EA
mende ligeoverfor et saadant Ønske.
Den har selv sat den Betingelse, at
Oversættelsen ikke maatte udgives uden
med Departementets — eller Kirkestyrel-
sens Samtykke. Jeg benytter ikke de
Ord, fordi jeg mener, at det er ganske
det samme, men fordi jeg tror, at Kir-
kestyrelsen netop var den, som der her
maatte være Tale om. Det kommer for
det første an paa, hvad det er for en
Del af den hellige Skrift, der oversæt-
tes som Prøve. Et er det, om det er
en af Parablerne eller et af de histori-
ske Afsnit, et Andet er, om det er af
de Paulinske tankefulde Breve. Dersom
det nu fandtes, at disse Prøver ikke var
lykkes, saa var jo Bevilgningen 1 saa
Henseende bortkastet. Langt nærmere
staar derfor Mimoriteten Pastor Sver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 01:22:38 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1881/0119.html
