Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Fedraheimen.
27de August 1881.
med Hensyn til Grundsprogets Haand-
skrifter har jo i længere Tid været hans
Hovedopgave. Derimod skal han være
mindre øvet i at skrive Landsmaalet.
Ja, det. er saa; det er en Kjendsgjer-
ning. Men naar Præsten Sverdrup af
denne Grund vil give Sagen en bredere
Basis, overlade det til Styrelsen at vælge
en anden Mand, da tør jeg spørge, hvil-
ken anden Mand kan Sverdrup paavise
os eller give AÅnvisning paa? (Jak.
Sverdrup; - Der er nævnt en anden).
Professor Blix; det er sandt, men sam-
tidig er den Ting erkjendt, at Professor
Blix’s Tid og Kræfter er saa fuldt op-
tagne af andre Gjøremaal, at han ikke
vil kunne overtage dette som Hoved-
opgave for sig, og det maa vel den,
som modtager det Hverv at oversætte
Bibelen. Men det forekommer mig, at
naar han vil assistere i Forening med
to andre i Maalsagen særdeles kyndige
Mænd og bistaa Hr. Belsheim under
dette Arbeide, da har man al Garanti
samlet, som idetheletaget for Tiden er
at kunne søge og at finde. Jeg tror
derfor, at vil man opnaa noget praktisk
og brugbart, bør man blive staaende
ved det, som Komitepluraliteten har ind-
stillet. Belsheim har jo lovet den Ting,
at hvis man bevilger noget til dette
Øiemed, da vil han lægge sin Arbeids-
kraft paa den Sag, og naar han har
faaet Løfte paa den sagkyndige Bistand,
som næynt er, tror jeg, at man har
ganske god Garanti for, at noget brug-
bart vil komme ud. Til syvende og
sidst gjælder det jo blot et Forsøg og
en Bevilgning til et Beløb af 1000 Kr.
Jeg skulde da tro, at der ikke kan være
nogen overveiende Betænkelighed ved
at gaa med paa et saadant Forsøg, hvor
det gjælder paa samme Tid en Natio-
nalsag af høl Rang og en kirkelig Sag
af ikke mindre Rang.
Liestøl: Jeg agter at stemme for
Pluralitetens Indstilling, og dersom den
ikke bliver bifaldt, da for Sverdrups
Forslag, og naar jeg gjør dette, vil jeg
faa Lov til med nogle faa Ord at be-
grunde min Stemmegivniog. Jeg er
aldeles enig med Hr. Essendrop 1, at
naar man skal gaa til denne Sag, da
maa det være med den største vyrdnad;
thi det er en af de vigtigste Sager,
som kan komme frem. Men jeg tror,
at saa sker, hvilket af disse Forslag der
bliver bifaldt, naar der bliver valet ud
de bedste Mænd, som Landet eier, som
har det bedste Kjendskab til disse Sa-
ger, og de forsøger paa at oversætte
Dele af det nye Testamente og lægge
frem den Oversættelse til Kirkestyrelsen.
Jeg gaar da ud fra, at Kirkestyrelsen
vil lade det sjennemse af de mest kri-
steligsindede og dygtigste Mænd, som
kan findes til at bedømme et saadant
Værk, og naar jeg har den Garanti, da
kan jeg ikke tro, at der er nogen Fare
ved at gaa ind paa dette. Jeg maa
sige, at det ser rigtignok underlig ud
at yde Bevilgning til Præsten Belsheim,
som selv siger, at han har liden Kyn-
dighed i det Maal, han skal oversætte
Bibelen paa; men jeg tror ikke, det kan
være saa farligt med det; thi jeg gaar
ud fra, at Hovedmændene i denne Over-
sættelse vil blive de Mænd, som har
tiltraadt Forslaget, nemlig Professor Blix,
Ivar Aasen og Hans Ross, og jeg tror,
at Unger ogsaa har erklæret sig villig
til at deltage i det. Dersom man skulde
overlade det bare til Præsten Belsheim,
vilde jeg have stemt mod det, fordi jeg
ikke tror, det vilde være rigtigt at
overlade det til en Mand, som ikke har
større Erfaring end han; men, som sagt,
jeg gaar ud fra, åt de andre Mænd, som
er nævnt, bliver Hovedmændene. Naar
det dernæst er sagt, at dette er kommet
for tidlig, at Maalformen ikke er saa
udviklet, at man kan faa nogen god
Oversættelse, ja saa er det ikke frit for,
at jeg har havt noget af den Frygt
før, men efterhaanden, som jeg har tænkt
over Sagen, er jeg kommen til det, at
der ikke er nogen Fare ved det. Der
er, som man ved, en Reisning ud over
Landet af Follkemaalet, og der er mange
tusinde Mennesker, som interesserer sig
for den Sag. Det er en Hjertesag for
dem, og jeg tør sige, at den største
Del og mest opvakte Del af Bondeung-
domen udoyer Landet ser denne Sag
med stor Interesse, og de vil glæde sig
ved at kunne læse Guds Ord paa det
Sprog, som de har hørt af sine For-
ældre, paa det Sprog, de har faaet sine
Formaninger og sin Opdragelse paa af
Forældrene. Og om de andre Mænd,
som er Modstandere af denne Sag, for
sit eget Vedkommende ikke kan have
nogen Interesse af dét, da tror jeg, de
kunde unde de Mænd i dette Land, som
har Interesse af Sagen, at faa den frem-
met. Naar det ogsaa er sagt, at den
Oversættelse skal ske for offentlig Reg-
ning og udgives for offentlig Regning
og udbredes som eneste gjældende Bi-
beloversættelse og altsaa komme til at
bruges ved den offentlige Gudstjeneste,
da vil jeg sige, at det aldeles ikke har
været Meningen hos nogen Mand; det
er bare Meningen at faa en Prøve paa
enkelte Dele af det nye Testameute, at
se, hvorledes det vil tage sig ud, og
dersom den Prøve falder heldig ud, saa
det kan blive anseet for gavnligt at ud-
give den, da vil det nye Testamente
komme ud paa det Maal og blive brugt
af dem, som finder sin bedste Nytte og
Tilfredsstillelse ved at læse Bibelen paa
det Maal. De, som ikke gjør dette, har
naturligvis sin Frihed; det er ikke
mindste Tvang tilstede her. Naar man
saa taler om, at man her skulde af-
gjøre, hvilken Maalform, der skulde
bruges, eller om det skulde overlades
til de Mænd, som skal oversætte Bibe-
len, da er det klart for mit Vedkom-
mende, at de maa selv finde den Maal-
form, som er den bedste, og at vi, som
sidder her, ikke kan bestemme, hvilke
Ord og hvilke Former der skal bruges.
Det er aldeles umuligt; Maalet er des-
uden nu bearbeidet ikke saa lidet, saa
jeg tror ikke det bliver saa vanskeligt
at finde en Form, som er antagelig,
naar det bliver overladt til de Mænd,
som har det bedste Kjendskab til det.
Det er nu over et Snes Åar, siden man
begyndte at skrive paa Folkemaalet, og
man har stadig holdt ved, saa Litera-
turen er blevet øget betydelig, og der
er mange hundrede Mennesker nu, som
læser de Bøger, som er udkomne, og
finde Hugnad ved det. Navnlig vil
jeg gjøre opmærksom paa, at der for
nogle Aar siden udkom Salmer paa
Folkemaalet, og de har faaet almindelig
Anerkjendelse. De er blevne læste og
sungne, og man har faaet dem kjær i
ethvert Hjem, hvor de ere blevne kjendte.
Dette er Grundene for, at jeg vil stemme
for de Forslag, som nu er fremsatte.
Præsidenten: Hr. Liljedabl skal
nu faa Ordet; men jeg vil i Forveien
gjøre opmærksom paa, at Hr. Sverdrup
i sit Forslag i Henhold til, hvad han
gjentagende har ytret i sine Foredrag,
har tilføiet efter Ordene: ”det norske
Folkesprog:” ”f. Ex. Johannes Evange-
lium eller Romerbrevet,” saaledes at alt-
saa Forslaget nu lyder: ”Til Prøve-
oversættelse af endel af det nye Testa-
mente paa det norske Folkesprog, f. Ex.
Johannes Evangelium eller Romerbrevet,
bevilges” osv.
Liljedahl: Jeg har forlangt Or-
det blot for at afgive den Erklæring,
at jeg liker bedst det Forslag, som er
fremsat af Hr. Sognepræst Sverdrup.
Det er sagt, at dette er en stor og vig-
tig Sag, stor baade for Kirken og for
Landet i det Hele taget forresten ogsaa.
Men det er dog først og fremst en Kirke-
sag, og da er det rimeligt, at Kirke-
styrelsen faar saa meget med Sageu at
gjøre som muligt. Det blev fremboldt
her isted, at de Lærere, som skulde un-
dervise Smaabørnene paa Landsmaalet,
mangengang manglede de rette Hjælpe-
midler til at gjøre dette med den rette
Gayn, særlig i Religionsundervisningen.
Jeg er fuldt enig med den Taler, som
udtalte dette, og jeg tror derfor, at Læ-
rerne vil føle sig svært taknemmelige,
om Storthinget gjør sit til, at der kan
blive oversat ialfald nogle Prøver af
Bibelen paa Landsmaalet. Men dobbelt
taknemmelig vilde de være, om dette
Arbeide, før det udkom, blev undergivet
en saadan Bedømmelse, at de kunde
være fuldt betryggede for, at naar de
benyttede den, da stod de paa sikker
Grund. Jeg synes derfor, at det For-
slag, som Sognepræst Sverdrup har frem-
sat, giver mig den største Betryggelse,
ligesom det ogsaa giver størst Rum for
at faa Sagen frem. Det lægger ikke
Sagen i en enkelt Mands, men i Sam-
lagets Haand, og det kan da fremme
Sagen saaledes som det med Kirkesty-
relsens Bifald bedst finder for godt. Jeg
vil derfor principaliter stemme for Hr.
Sverdrups Forslag, men kan ogsaa sub-
sidiært slutte mig til Flertallets Ind-
stilling. (Meir.)
Kristiania, den 26de August.
Ny bok. Anna Roggløy. ei Segn
fraa Nordland i Songar, av Eberg.
Kristiania, Nils Lund.
So heiter ei ny liti bok av ein ung
Forfatter, som ser ut til aa koma til
aa skriva godt. I eit ”Fyreord” skriv
Fort.:
”Nordland hev Segnir, som gjeng
heilt up i Tidi kringum 6—7-Aarhun-
dradet; og det hev heimstadsbundne
Eventyr. Eg høyrde fleire, daa eg var
Veslegut, og eg veit, at det aldri hev
voret prenta i nokon ”Samling”. Hem-
ing unge med Skio” er t. D. kjend
som ”Vefsnværing” (Mann fraa Vefsen.)
I Bygdarne Throndarnes, Ibestad,
Kvedfjord liver Sagamenn, som Thore
Hund, Aasbjørn Selsbane o. fl. paa
Folketunga. Gardsnomn i Throndarnes
hev sine Segnir, som gjeng inn i Åasa-
dyrknings-Tidi. — Eg vilde fortelja
dette her for hævare Norskdomsstræ-
varar enn eg kan vera. —
Den Segni, som her vert framlagt
i Songar, er sann. Ho vert enno for-
tald — ho og mange andre like — i
Throndarnes og dei nærmaste Bygdarne.
Men du kan høyra den sama Segni
fortald i mange og motstridande Av-
brigder. Soleids høyrde eg og denne
Segni, daa eg var liten, fortald paa
mange Maatar. Særleg tyktes Minnet
um ”Mordar-Anna” at hava ein ustø
Farge, men skjildest lel helst i tvo store
Avbrigder, der den eine fortel, at ho
var skuldlaus, og den andre, at det var
hennar Hovud og ikkje Ivar sit, som beit
i Graset, daa dei vart retta, og at ho
var ei Trollheks. Eg hev prøvt at
binda Segnstubbarne saman til eit heilt
Bilæte, og lagt det, eg høyrde Mor for-
telja, till Grunnlag, daa eine det tyktest
meg gjeva sovidt Blomar, at her kunde
verta ein Song-Krans. Der det mest
var sundrivet og burtkomet av Segni,
hev eg daa dikta for at bøta Stykki
ihop. Bg vilde ikkje taka ei av de
finare Segnir som Emne, avdi eg ikkje
vaaga tru paa meg sjølv og var rædd
for at skjemma ut det, som var betre
vert.
Dette Arbeid vert daa helder myrkt
og turt paa fleire Stader, som det vil
merkast. Men eg kunde ei betre, og
eg fær vona, at Domen verter mild yyvir
sovel ”Anlæg” som ”Form” og ”Udtryk”,
daa det er ”Nymørings-Arbeid” (mit
fyrste Arbeid).
Dei Stader, som nemnast i Songarne,
er nemd etter Segni, og sjeldan ror
Bygdarfolk enno framum deim utan at
minna um Segni.”
Boki- løner seg aa lesa.
I Maalet
treng Forf. Uppøving. :
Fraa Vestlandet. (Brev til Fårh.)
I eit Stykkje um ”Venstre og Pietismen”
(Fedraheimen No. 30) stod der um eit
stort Missjonsmøte paa Vestlandet, der
det hadde vist seg, at ”Pietistarne” ikkje
var so redde Fridomstankarne som Folk
trur. Eg hev sidan høyrt, at paa Gar-
den, der Møtet stod, vajad det reine
norske Flaget so lengje Møtet varde.
Det skar vel kanskje i Auga paa sume
av dei Teologarne, som var med; men
dei hadde daa Vit nok til aa stikka
Fingrarne i Jordi og lukta kor dei var.
Den Prestmannen, som De skreiv um
for ei Rid sia, han, som vilde, at me
skulde lære Politik og Novembervisdom
av Maur og Ku og Saud og andre
slike Dyr, og framstelte desse for Kon-
firmantarne som politiske Mynster, —
han segjest no aa driva hardt paa med
Politikk fraa Preikestolen og. Han maa
hava vant seg upp med dei Unge, for
sia aa taka aat med dei Vaksne. Kor
lengje skal dette vara? ANSNERET
Politiske Møte held dei enno til kvar
Vike. Um Fredagen 8 Dagar sidan var
det stort Møte i Gran paa Halland, der
det var 2—3000 til Stadar, derav berre
6 Novemberkarar. Bjørnson heldt ein
ovygod Tale um ”Frygten for Flertallet”,
som vert trykt og seld for 10 Øyror.
Tysdagen og Onsdagen var det Møte i
Kristjansand. Arvesen tala um Upp-
dragingi og um Vetogreida, Jaabæk
um Røysteretten. Alle utan Rektor
Feilberg vilde hava aalmen Røysterett.
Idag er det Møte paa Haukerød ved
Sandefjord, der det møter baade Novem-
ber-Menner og Mai-Menner. Den 5te
Septbr. er det Møte i Tunsberg, der
møter Kapt. Jacobsen upp. Den 16de
og l7de er det Folke-Møte paa Vig-
marki i Landvik.
I Frankrike vart det halde Val um
Sundagen. Der er 547 Tingmenner,
men i 64 Valkrinsar maa der veljast
um atter. Av dei 483, som er valde,
er det 403 Republikanarar (58 fleire enn
fyrr), 38 er kongelege, 42 Bonaparti-
star. Av Republikanarne er 26 af ytste
Vinstre, som Lækjaren Clemenceau er
Føraren for, ellest er det 3 Parti av
deim, som det no ikkje er stor Skil-
naden paa; vinstre Centrum, det repu-
blikanske Vinstre (Regjeringspartiet) og
det republikanske Sambandet (union —
Gambetta-Flokken).
Lysingar.
Oyerretssagforer Kr. J. Olsen,
Torvgaden 5, Kristiania.
Vonheim folkehøiskole
begynder igjen d. 12te okt. for gutter over
18 år. Skolepengene er 4 kr. mndl., som
betales for mindst 3 måneder; for hus og kost
18 kr. mndl. Lagen og haandklæder maa med-
tages, helst også sengklæder, halvten til dob-
belt seng; ellers betales derfor 6 kr. for vin-
teren. Lærere er I. Bøhn og M. Skard;
Chr. Bruun holder .en del foredrag. Ind-
meldinger inden iste okt. til Bøhn, Foldbu
over Lillehammer. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
