- Project Runeberg -  Fedraheimen. Eit Blad aat det norske Folket / 6:e Aargang. 1882 /
12

(1877-1891)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fedraheimen.

21de Januar 1882.

men Farvel; thi er den ikke sand, da
er heller ikke Begrebet Salighed
sandt. Hvorledes kan man være salig,
naar man har en Far, en Mor, en Bro-
der eller Søster eller Børn i evig Pine?
Hver Dae maatte se og vide, at mit
Kjød og Blod, som jeg har elsket, trods
dets Skrøbelighed, aldrig, aldrig kan
have Haab om at reddes” Den Lære
maa jo gjøre Jorden til et Skrækkens
Sted, maa føde Tungsind og Frygt i
hver eneste Familie; den Lære, synes
jeg, maa gjøre det til en Forbrydelse
at faa Børn, til en Kilde for evig Be-
kymring, naar man har faaet dem.
. Mine fortabte Børn maatte have Ret til
med Forbandelse at knytte Haanden
mod mig og sige: ”hvorfor satte du
mig i Verden? jeg bad ikke om det?”
Ak, I Fædre og Mødre, som har syge
Børn, hvor har ikke Eders Hjerter
krympet sig ved at se dem lide, hvor
har I ønsket at kunne give Eders Hjerte-
blod for deres Frelse — og saa skulde al
Medlidenheds Kilde, vor evige Fader og
. Skaber kold kunne se Sjæle vaande sig
i evig Pine, saa skulde han, der har
sendt sin enbaarne Søn, som har ud-
gydt sit Hjerteblod for vor Skyld, ikke
vide Udvei og Raad. Indeslutter Hel-
vedet til evig Tid blot en eneste Sjel,
der ikke kan komme i Rapport til Gud,
da er derved sat en Stopper for Guds
Magt og Barmhjertighed, da er han
vitterlig afsat som Gud. Jeg betragter
Læren om evige Helvedesstraffe som
Kristenhedens og Menneskelivets store
Forbandelse.
- Dette om mine Afvigelser fra den
orthodokse Lære — —

Hermed være Sagen overgivet til
Eders Overveielse, gode Venner. Det
gjælder en Kamp for Guds Rige paa
Jorden, en Kamp for Friheden, en Kamp
for alt ædelt og skjønt og godt, en
Kamp for Lys og Luft iblandt os, en
Kamp for et Liv i Fred og Kjærlighed
og Overbærenhed mod anderledes tæn-
kende., Det gjælder en Kamp for vor
Ungdom, at faa en sædelig, retskaffen,
oplyst Ungdom, som har aandelige In-
teresser, saa de kan blive med Rette
agtede Borgere af den store Republik.
Det er til denne Kamp jeg beder om
Fders Hjelp, alene kan jeg lidet udrette,
skjønt jeg vil sætte hele mit Arbeide
ind paa det.. : 8

Jeg vil forsøge at afmale for Eder
Sporene af den evige Aands Gang over
Landene, han som drysser Velsignelser
ud over Jord og skjuler Sporene af vor
Synds Ødelæggelser med sin Frugtbar-
heds Haand, ligesom Ruinen af den
mægtige, smuldrende Borg dækkes af
Vaarens Grønt og Sommerens Blomster.
Jeg vil søge at eribe Fligen af hans
Kjortel, han den evige, almægtige, al-
kjærlige, som slynger Millioner af Sole
ud i Rummet, som omgjorder sig med
sit Stjernebelte og farer paa Lynets og
Stormens Vinger, men som og kysser
vort Barns røde Kind, der det slumrer
i Vuggen; som og lytter til det sagtetse
Suk fra den ængstede Menneskesjæl, der
søger ham; som stryger med sin trø-
stende Haand over den Syges Pande og
over Fangens gnagende Lænke og over
den Anfegtedes Sjælekval.

Jeg vil forsøge at afmale for Eder
Kristus, som han var, da han vandrede
hernede, som Evangelierne skildrer hem,
ikke den Kristus, som er nedlagt i Dog-
mernes Stengrav, eller som dunster væk
i en mystisk Skodde, men levende, aan-
dende, vor Ven og Broder, som har
gjenreist Haabet og Glæden paa Jorden,
han som kun kunde en Ting, den at
elske os, kun vilde en Ting, den at læge
alle saarede Sjæle. Jeg vil bringe ham
nær til os, saa vi kan favne hans Knæ
og høre hans Ord og følge ham paa
hans tunge Gang til Korset og Graven
som paa hans Herligheds Færd gjennem
Himlen. Maatte Guds Aand styrke mig
til den Gjerning, maatte den opgløde
mig til at kunne tale med Varme og

Overbevisningens Kraft og ikke trættes,
saa ved jeg der vil fremspire Velsig-
nelser af mit Arbeide, selv om de komme
paa en anden Maade, end jeg drømte om.

3 ses ==

Kristiania, den 20de Januar.

Stortinget møtte um Manndagen.
Reinhardt fra Kristiansand og G.Ue-
land fra Rogaland er sjuke, so dei ikkje
kann koma i Aar. Istaden for dei mø-
ter Byskrivyar Fleischer og J. M. Ue-
land. Istadenfyr H. Olsen Skog fraa
Troms Fylket, som døyde ifjor, kom
iaar O. Tollefsen Fagerlidal, som
var sjuk i Fjor. Jebsen fraa Bergen
og Havig fraa Nordland kunde ikkje
koma til Umframs-Tinget i denne Maa-
naden; i Staden for deim kjem Bydo-
mar Christie og Lærar O. 0. Holm.

Til Præsident i Stortinget vart
vald J. Steen med 72 R. (Essendrop
havde 21) og til Varapræsident Joh.
Sverdrup med 67 R. (Essendrop fekk
36). Til Skrivarar vart valde Øver-
land og Liestøl.

I Odelstinget vart S. Nielsen
(52 R.) og H. Bentsen (45 R.) Præ-
sidentar (Roll fekk 19 og 14 R.) og
Skrivarar Skattebøl og O. Nielsen.

I Lagtinget vart N. Enge 25)
R.) og J. Smitt (15) (Qvam fekk 11)
Præsidentar, S. Arctander og M. Aar-
flot Skrivarar.

Inn i Val-Nemndi vart valde: J.
Sverdrup 101 R., Aarflot 100, Enge
100, Haugland 99, S. Nielsen 98, Iver-
sen 97, J. Steen 97, Welde 96, Morten-

sen 95, Fougner 92, Tonning 91, H.
Bentsen 85, Lindstøl 85, Jaabæk 84,
Storsteen 82, Castberg 80, Løberg 78,

Essendrop 75, Thomesen 74, J. Smitt
72, Qvam 69, Motzfeldt 65, Krogh 38
(i Staden for Havig). Deretter hadde
Eskeland 32 R., Aschehaug 30, Roll 29,
A. Jacobsen 26, Lambrechts 23, Arc-
tander 21 osb. — Formann hev J. Sver-
drup vorte og Welde Skrivar.

O. 0. Holm vart innvald i
tinget i Staden for Havig,

Tinget vart opna um "Tysdagen,
Selmer er sjuk, so Helliesen var i Sta-
den hans den, som sagde fram Tronta-
len og lyste til Opningi. — Holmboe las
upp Skrivet um Riksens Tilstand.

Til aa vera med i Nemnudi, som
skal gjera Innstelling um den franske
Handelspakti vart valde; J. Sverdrup
103 R., 8. A. Soelberg 102, Haugland
101, Lindstøl 100, H. Svendsen 99, J.
Steen 98, S. Nielsen 94, Castberg 93,
Aschehoug 90, Aarflot 79, Å. Jacobsen
76, Krogh 76, Wennberg 72, Qvam
66, Bye 58. Deretter hadde Harbitz 56
R., Mortensen 22, F. Berg 16, Motzfeldt
15, Schrøder 14, Larsen-Naur 13, L.
Solberg 11 osb. J. Steen vart sam-
røystes vald til Formann, Å. Qvam til
Skrivar (7 R. — Haugland hadde og 7).

Riksraad Rasmus Tønder Nissen døyde
av Slag no um Torsdagen, 60 Aar ga-
mall. Han var ein god Mann, men
ingen Politikar. Han er vel mest kjend
av Bøkerne han hev skrive, ei Heims-
Soge ,og ei Kyrkje-Soge.

Lac-

D

Jarnvegen millom Ski og Speberg
(Spydeberg) skal opnast um 14 Dagar.
Det er nørdste Enden av Innlandslina
1 Borgesysla.

Paa Namarfest var Natti til den 18de
Januar den verste Storm som hev vore
i Manna-Minne. Varehus o. m. å. vart
øydelagt. Skaden er sett til minst
300,000 Krunor.

I den nye franske Handelspakti er den
franske Tollen paa Smør nedsett fraa
kr. 2.50 til kr. 2.00 for 100 Kilo, fersk
Havfisk fraa kr. 10.00 til 5.00, Østers
sett upp fra kr. 6.00 til 10.00, Hum-
mer; som fyrr var fri, skal no betalast
kr. 5.00 for, hyvla Bord, som og fyrr
var fri, no 50 Øre. — Andre arbeidde
Tresaker, fyrr 70 Ø. paa Lag, no kr.

| vore til.

5.00. ØI, fyrr 5,75, no 7.75 for Hek-
toliteren.

Me maa paa vaar Side setja ned
Tollen paa Urverk fraa kr. 2.33 til 1.00,
Handskar fraa 2.33 til 1.80, Fløgjen
fraa 3.47 til 2.30, andre Silkevaror fraa
3.47 til 2.30, gjorde Blomar og Stas-
Fjør fraa 3.60 til 2.50, Sengefjør fraa
0.83 til 0.20, Sardellar og Ansjos fraa
0.40 til 0.20 — alt for 1 Kilogr., og
Vin paa Flaskor fraa 20* Ø. til 16*
(+ pr. Flaske 1 9.)

Gartner Linderberg, som gjev ut ”Fol-
kebladet” (dansk) er dømd av Under-
retten til 4 Maanars Fengsel, av di han
hey skrive um ”kronet Gøgl og Humbue”.

År Bibelen er no i Tyskland utkomen
ei ny Umsetjing, som venteleg vert au-
torisera, etter det siste Gjenomsynet som
no er i Verk.

Um Kongedømets historiske Rett vert
det skrivet i ”Nordmanden” mill. a.:

Ein høirer sumtid fristats-menner
talar, liksom kongedøme var ein uting,
som hev valde berre vondt i all si tid
hell i allefall so lite godt at verdi hadde
vore mykje bere fari, um de aldri hadde
Men denne meiningi er reint
gal. Kongedøme hev havt si gjerning
aa gjera i heims-soga likeins som alt
anna.

All styring er eit aykjøme av use-
dugskapen, segjer Herbert Spencer. Var
alle menne fullkomne, vilde dei fara
fram «ette grunnsetningarne i sedelæra,
og daa turvtest ingjen til aa styra dei.
Styring er soleis berre ein prøve-inn-
rettning, som hev roti si i ufullkomen-
skapen aat menneskja. Difor ser mi au,
at te høgere eit folk stig, te mindre magt
fær styringi. I dei fleste landii Europa
t. d. er velde aat styringi minka ved
den aalmenne (offentlege) meiningi.
Eit sterkt einvelde kann i sume til-
felle trengast jamvæl hjaa folk som stend
høgt — naar der skal preidast fyrelogor
(opgaver), som berre den store mannen
kann raa med og inkje alle smaafolk, um
dei endaa vert ihop-lagde. Soleis Urom-
well, Napoleon I, Diktatorarne i Rom.

Eg vil inkje her tala um kongedøme
hjaa dei ville hell halvville folki — dei
treng til eitt sterkt einvelde, skal dei
faa gjort noko. dJa, de er greidt, de fyl-
gjer mykje styggedom med slikt eitt
hardstyre, men mi maa daa likvæl inkje
bruka til grunn fyr aa innføra fristaten
hjaa oss, at t. d. sultanen av Marokko
hev 10,000 kjeringar.

Men i Evropas soga i millom-aldren
og den nyare tidi hev kongedøme haft
ei stor gjerning: aa tyna lens-stelle, daa
de hadde gjort si gjerning, og vera de
som bar den nasjonale einskaps-tankjen,
”kongstankjen”, aa samla alle bygdarne
og samfunds-lagi til eitt folk. I denne
tidi var de kongarne som var førarar 1
framgangs-arbeide, og med de dei i stridi
mot adelen (og preste-skape som helt
med adelen) fekk hjelp — i vissa sum-
stad — av dei lægre standi: borgararne
(og bønderne), so hjelpte dei desse fram
atte, Her i Norig hadde dei just inkje
sjølve lens-stelle aa strida med, men de
er daa so, at kongarne her var maals-
menner fyr den nasjonale einskapen.

Men kva for ei gjerning hev konge-
døme no? De er inkje noko lens-stell
aa strida mot no, og den nasjonale ein-
skapen kann de væl snaudt vera, de stri-
der for, ”for er de noko, som inkje treng
studning, so er de sansen fyr de nasjo-
nale”, —

Ki fæl Vlukke hende i Nissedal i
Nyttaarshelgjæ, Ein ung vælstaaande
Gardmand druknad i Fylla. I Kyrkje-
byggdæ hadde han hyllt i seg slik, at
han lite sansad, Han spurde ein Stad,
um han kunde faa ein Kar til fylgja seg
yver Nisser, dit han hadde Heimen sin.
Men dei svara:
kann skaffa deg Kar au!”

funnen daud ikkje lengje etter nær

”Dei som hev fyllt deg, |
Han vart

Heimen, some segjer paa Land, andre
at han sto uppetter ei Ufs i Vatnet
med bare ei halv Aln Vatn yve Hovu-
det. Det er ikkje fyrste Venda Bren-
vinet hev valde slikt. Det er det, som
mest øyelegg Ungdomen, øyelegg Hus-
lyden, det heile Samfund. — I Nisse-
dal er fælt med Drykk, og der tiss kje
bli betre. Brenvin bli kjøyrt heim —
Ankar etter Ankar. Stagsmaal og
Trættur spyrst au traa Drykkjelagjæ.
1881.

Retting i Nr.2. Paa 2dre Sida 4de Spalte
27 L. ovanfraa stend det: Toner — det skulde
vera: Former.

Lysingar.

Fedraheimen 1882.

Fedraheimen kjem ut i Kristiania kvar
Laurdag og vil som fyrr arbeida for Norsk-
dom, Fridom og Upplysning. Bladet inne-
held Avhandlingar og Smaastykkje um ymse
Dagsspursmaal, dessutan Skildringar, For-
teljingar, Folkesegner, Dikt, Nytt, Rispur o. d.
I Iste Halvaar 1882 vil det bl. a. innehalda
ei ny større Forteljing: i

sBonde-Studentar*,

(av Forf. til ein ”Fritenkjar”, ”Seld til den
Vonde” m. fl.) — Bladet kostar Kr. 2.20 for
Halvaaret og kann tingast paa alle Posthus.
Elder Ein kann senda Brev beint til Kristi-
ania. og daa med Utskrift: "Til Fedraheimens
Ekspedition, Kristiania. Avissak.* Pengar maa
fylgja. :

I Kristiania tingar Ein Bladet i Ekspe-
ditionen, Torggata No. 5 b (Nikolai Olsens
Trykkeri).

Fedraheimen for 2dre Halvaar 1881
er enno aa faa (Pris Kr. 2.20). Der finn Ein
millom mykje annat: **T’artuffet*, Lyst-
spel av Moliére (i Umskrift fraa Fransk av
J. Belsheim; — heile Verket).

Böger.
I ”Nordmandens” Ekspedition, Torv-
gaden 5 b, er tilsalgs:

Noregs grundlov omset paa norsk af 0. J.

Høyem, 30 Øre.

Sambandsloven millom Noreg og Sverige om-
set paa norsk af 0. J. Høyem, 15 Øre,
indb. 20 Øre.

Grundloyen og Sambandsloven sam-
menheftet 40 Øre, indbunden 50 Øre.

Heimdal, norsk Høiskoletidende, udgi-
vet fra Alvheim Høiskole 1879, 1.00.

Øistein, en Fortelling fra Hardanger af Tr.
Tr., 40 Øre, indb. 85 og 1.00 (i Guldsnit).

Eventyr for Folket, frit fortalte og forklarede
at Karen Sundt, 30 Øre.

Jørund Telnes: Rupe-Ber, heftet 1.00, indb.

1.20 og 1.50.

John Lie: Knut Trondson, Fortælling fra

Telemarken, heft. 2.00, indb.2.60.

N.J. Sørensen: Ved Vinterens Hjerte, heft. 1.00.

3 Ungdomsliv, 50 Øre.

5 I Byen og paa Landet, 1.00.

3 Tre Fortellinger, 1.00.

3 Braatefolket, 1.00.

Thomas Edison, 15 Øre.

Henry Stanley, 15 Øre.

N. F. S. Grundtvig, 20 Øre.

5 Johan Sverdrup, 30 Øre.

Å Høiskolen, 50 Øre.

Tyristikker, 80 Øre. *

5 Søren Jaabæk, 30 Øre.

Nogle Sange til Brug ved Bryllupper, 10 Øre.
50 Eksemplarer af denne 2.50. >
Bøgerne sendes frit i Posten. Paa 5

Eksemplarer gives 10 27, paa 10 Eksemplarer

1673 26 Afslag.
1 4 En Fortelling f:
Stadli Storli oe )

i Kr. 3.00 i Posten Kr. 3.20. Til-
John Lie, sale 1 Kopateris og i
Nikolai Olsens Trykkeri,

Torvgaden 5 b.

3 I >
Syn og Sagn.
Af dette Blad, som udgives af $.
Knutsen, og nærmest er beregnet paa
Ungdommen, udkommer hver Maaned
et Nr. afvekslende paa 8 og 16 Sider.
Prisen med Postpenger 38 Øre Halv-
aaret. — Det wudkomne første Halvaar
koster heftet frit tilsendt 40 Øre.

Kristiania.

Nikolai Olsens Boktrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:22:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1882/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free