Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18de Marts 1882.
Fedraheimen.
”Udfaldet kan ingen gjøres ansvarlig
for”, berre alt hev gjenge for seg ”over-
ensstemmende med fuld lovlig Orden.”
Lat so Kammerherre Ålsing vera helse-
laus og eit Udyr; lat heile Egteskapet
vera ein Handel og ei Lygn —: Kyrkja
legg si Vigsling og Vælsigning til, og
so skal alt vera godt og væl. Berre
det ser ut som eit Egteskap, so er
det eit Esteskap.
Eg kjem netupp ihug ei livsfrisk
fagerGjente,som hadde huglagt ein stout
aa gaaverik Gut, men som av Far
sin blei truga til aa taka ei rik Ufyse.
”Men Far”, sa Gjenta, ”er han slik som
dei segjer, so vil eg inkje hava ho-
nom eg.” ”Hys! tig stille mæ de Tuva
mi! du kjem inkje burt, naar du
kjem. til Glimaas!” Dæ var ein Handel
millom dei gamle. For den skulde
Gjenta ofrast. Og Kyrkja lyste og
vælsignad og sae dei i Guds Namn
rette ”Egtefolk” aa vera.
Naar Samfundet driv paa mæ slikt,
so kann dæ inkje venta anna enn at
dæ kjem upp slike Tankar som den
um den ”frie” Kjærleik.
Allerhelst naar Frukti av dei ”lov-
lege Egteskap” er som ho var 1 ”Gen-
gangere”, og som ho Gud betre oss
ikkje sjeldan er’1 Live. Vilde Dokter-
arne ut mæ alt dæ dei veit um slike
Ting, so kunne me nok hava Grunn
til aa bli rædde. Sjaa no berre denne
Mannen, som nyst tok Livet av seg
aa tvo av Boni sine, fordi han kom
under mæ, at dei hadde ervt ein
ulækjeleg Sjukdom av honom! Dæ er
Ting, som me nok blir nøydde til aa
tenkje paa. For dæ er ikkje Diktar-
paafund hell Diktardraumar, dd er
Aalvor. Send Ætt etter Ætt ut i Live
paa straalande Lygn um Fedrastor-
dom, ri Gullfakse aa lat dei gjifte seg
for Penning, liv i Ulivnad mæ Vin aa
Kvinfolk, kjøv Sansen for Sannng og
Sanningssøkjing, sit atte mæ Systemet,
brei ivi Lygni, Humbugjen, aa Hyk-
larskapen mæ ”Lov aa Orden”, aa me
vil tilslut faa eit Avkjøme, som utlivt
aa lamslegje som Osvald Alving vil
rope etter ”Sol! Sol!” men kann ikkje
faa noko godt av ho.
Ein god Son.
Av eit Hende fekk eg her um Da-
gen sjaa ”Forlagsbureauets Haandlexi-
kon, kortfattet Konversationslexikon,
udgivet av Emil Elberling og A. F.
Pullich, K—Ø Kjøbenhavn 1880”, og
hadde daa Moro av aa leita upp Aas-
mund Vinje. Det var ikkje mange
Raderna, Boki inneheldt um honom;
det var Aarstalet daa han var fødd,
daa han vardt Student, Cand. jur. og
Overrettssakførar, Aaret,daa han døydde
0. 8. v. ”Mange Digte ere stemnings-
rige, 1 andre er Frivoliteten fremtræ-
dende”, soleides endar denne ”Artike-
len” um Aasmund Vinje, 11 Rader i
det heile; du finn ikkje nemnd korkje
”Ferdaminne” elder ”Storegut”; men
eg tykte det var myket god Upplys-
ning lika vel; ein kunde ikkje venta
det stort likare av dei framande Ut-
gjevararne; me vita, kor litet Dølen
er kjend av sine eigne Landsmenner.
So laut eg sjaa etter andre norske
Diktarar, som ein kunde finna meir:
namngjetne. Der hava me Welhaven
(17 Rader) og so Wergeland — han
stend endaa som ”Underafdeling? un-
der Far sin, Nicolay W.
”Men staar jeg 1 vor egen Gaard,
et Stjærne-billed Øiet,slaar
med alt sit rige Under.
Det lyser: Henrik Wergeland
udover Norges blege Land
I minnets klare Stunder.
So syng Bjørnson; men det ser ikkje
ut til, at Wergeland heve synt seg
som et ”Stjernebilled” fyre honom som
er Mann fyre denne ”Artikelen”; det
er smaatt og turrt det, han heve aa
segja um dette ”rige Under,” W. be-
sad betydelig ”Genialitet”, segjer Man-
nen (hm!), ”men opfyldt af sin Tids
Gjæring lykkedes det ham kun for-
holdsvis sjelden at finde det klare Ud-
tryk for sine Tanker.” Det kjem 24
Rader paa Henrik Wergeland; hån
verd ikkje fullt Tridjedeildi av Øhlen-
chlæger (70—80 Rader). Desse bio-
grafiske ”Artikler” kann ikkje mælast
med annat Maal en Meteren, og Nor-
rig, Stakkar, fær ikkje mange Meter
til seg mælt. Det, som finnst, er vel
styvt, som du ser. Dei ymse Land
hava kvar sin lengre ”Artikel” i dette
Lexikon; der er daa umtalat Land-
kunna, ”Forfatningen, Historie, Hæren,
Kunsten, Literaturen”o.s. v. Um Sve-
riges Literatur stend det:
”De ældste Sprogværker, er Land-
”skabslovene, af hvilke Vestgøta- og
”Upplandsloven ere de ældste (udg. af
”Sehlyter); 1 1347 -udarbeidedes en
”fælles Landlov, og til samme Tid hø-
”rer et Skrift om Kongers og Høvdin-
”gers Styrelse”, en Overs. af de 5
”Mose-Bøger ved Matthias, Kannik i
”Linkøping (d. 1350), og lidt senere
”den hellige Birgittas Aabenbarelser,
”Desuden haves nogle Rimkrønniker
”(Eriks Krønnika, l4de Aarh.), Over-
”sættelser af franske Ridderromaner
”paa Vers (”Euphemiaviserne”) endel
”Legender og Folkeviser (udg. af Afze-
”lius og Årwidsson). Biskop Thomas
”af Strengnås (d. 1448) digtede en
”Sang om Engelbrechtson, og E. Olai
”(d. 1486) den lste Psalme; den sidste
”skrev paa Latin en Sveriges Historie.
”Ved Reformationen oversatte Laur.
”Andreå det nye Testament (1526) og
”Laur. Petri hele Bibelen (1541); den
”sidste skrev tillige en svensk Krøn-
”niker 0:s v OS. V.
Um Tyskiands Literatur:
”De ældste Levninger ere ”Hilde-
”brandslied” (c. 800), de to Brudstyk-
-ker af religiøse Digte ”Wessobrumer-
”Bønnen” og ”Muspilli” (med heden-
”ske Minder) ”Ludvigslied” (Om Keiser
”Luavigs Seier over Normannerne 881)
”samt de tvende Evangeliharmonier,
”den sachsiske ”Heliand” og den fran-
”kiske ”Christ” (af Otfried) begge fra
”Sde Aarh. —Noget senere kommer
”Oversættelser af bibelske Bøger (Psal-
”merne ved Notker, d. 1022, Høisan-
”gen ved Williram, d. 1055) og af la-
”tinske philosofiske Skrifter, medens
”Witukind, Thietmer og Lambert skrive
”Krønniker paa Latin. Fra Hohen-
”staufernes Tid udvikles en Hofdigt-
”ning, ”Minnesangerne” (1150—1350),
”der beskyttes særlig af Landgrev Her-
”mann af Thiringen og Leopold III
”af Østerig og som dels efterligne
”Troubadourernes lyriske Digtning,
”dels bearbeide de franske cykliske
”Digte eller lignende Æmner. Til denne
”Tid hører de navnkundige episke Digte,
”Niebelungenlied” og ”Gudrun”, Digt-
”ninger om Didrik af Bern” o.s.v. o.8.V.
Det er ikkje so reint ”kortfattet?
helder som du ser.
"ket.
Men Norig, Moder, kor er det no med
din Literatur? ”Literaturen”, so byrjar
”denne Bolken, ”vedblev efter 1814 længe
”at gaa i de en Gang tilvante Spor.
”Den var nærmest en umiddelbar Fort-
”sættelse (i Drikkeviser og Fædrelands-
”sange) af den literære Virksomhed,
der var udfoldet i det ”norske Selskab.”
”M. Hansens Noveller, tildels paavir-
”kede af tysk Smag, indtager i denne
”Tid en særegen Plads i Literaturen
”som det bedste og mest originale.
”Bjerregaards Syngespil, ”Fjældæventy-
ret” med Musik af Thrane (1825) an-
”tydede en ny national Retning. Efter
”1830 begynder et mere udviklet Liv;”
ds OSV
Drikkevisor skulde soleids vera dei
fyrste Stjernor 1 det norske Bokriket;
du fær ikkje høyra eit Ord um ”de
en Gang tilvante Spor” ein Gong.
Kjære, vene &=KElberling og Pullich.
Kunde daa ikkje Norig faa eit litet
Rom paa den same Benken, der Pro-
tugal, Rusland, Tyskland Sverige o. s. v.
hava fenget Sess, bare eit ørlilet Rom
paa den eine Enden? Me skulde daa
vera Brøder liksom. Var det daa al-
dri det Grand aa segja um Norigs
”ældste ”Sprogværker”, ingi ”Krøn-
niker”, ”Landskabslove”, ”Oversættel-
ser”, ”Folkeviser”, som det vöre verdt
aa nemna jamnsides alt det, som andre
Land hadde aa syna fram af Bøker
fraa gamal Tid? So kunnige Menner
hava daa vist høyrt gjetet Frostatings-
logi; ”baade den og Gulatingslogi var
uppSkrivne i Vyrstningi av det 12te
Aarh.” fortel Norigs Soga. ”Kon-
nungs Skuggsjå (Konge-Spegelen) er
skrivi i Norig i Fyrstningi av det 13de
Aarh.” og syuer,/at Nordmennerne var
eit godt upplyst og sedat Folk”, segjer
same Boki. Aa jau, de kunde daa
vist hava funnet eit og annat og ikkje
alt so litet helder til aa skriva um
Norigs gamle Bokrike -0g, so sant
de berre hadde Hugen. Men detta:
”Literaturen vedblev efter 1814”, det
er daa so ufjelgt, at det er likare til
eit Spark under Bordet en til Broder-
skap. Slikt kunde ein venta av desse
Gutarne, Norigs eigne Søner med den
brennande Fedralandselsken, somskriva
so hugvarmt og spreida ”sund og
sand Oplysning” um ”norske Forhold”
til svenske, danske og tyske Blad; for
Hjartelaget tykkjest vera det same,
det er daa so varmt og so trufast!
— Altfor myket er det so, altfor my-
Det er ein- av Norigs eigne Sø-
ner, som ”drikk av Landsens Mjølk og
klæd seg med Landsens Ull”, som heve
”leveret” denne ”sunde. og sande Op-
lysning.” Elberling og Pullich skal
inkje skuldast fyre Broderbat. Det
stend i ei Etterskrift: —”Universitets-
stipendiat Dr.i Yngvar Nielsen i
Christiania har til Begyndelsen af
Verket leveret de norske biografiske
Artikler, senere samtlige Artikler ved-
rørende Norge.” Arme Norig? Men,
at desse Folk kann koma seg til aa
suga ditt ringe Moderbrjost! Og du?
du er so ”hensynsfuld”, du er som
Skogen. So kvad Vinje:
”Du Skog! som bøygjer deg imot
og kysser denne svarte Aa, -
som grever av di Hjarterot
og ned i Fanget vil deg faa,
lik deg eg mangein munde sjaa
og allerhelst i Livsens Vaar,
at han den Handi kysste paa,
som slo hans verste Hjartesaar.”
Einar.
Soga um Eirik den Raude
og korleis dei fann Vinland.
(Fraa Nr. 10.)
7. Det var mykje Tale um det i
Brattelid, at dei skulde leita upp Vin-
land det gode, og dei sae, at det vilde
vera godt aa slaa seg ner der. Det
vart daa so, at Karlsemne og Snorre
laga til Skipe sitt og ætla seg til aa
leita upp Vinland um Sumaren. Paa
den Ferdi vilde dei vera med, Bjarne
og Torhall med sitt Skip og det Fylgje
dei hadde haft. Det var ein Mann,
som het Torvald; han var Maag til
Eirik raude. So var det ein, som het
Torhall, som dei kalla Veidemann; han
hadde lengje vore paa Veide-Ferder
med Eirik um Sumranne, og hadde
mange Ting aa taka Vare paa. —Tor-
hall var stor paa Vokstren, svartleitt
og riseleg; han var noko til Alders,
vranglynt, tegjall og vanleg faamælt,
ein stor Fuling, og likvæl baktalande,
og hadde allstødt Hug til det verste;
han hadde ikkje brytt seg mykje um
Trui, sia" ho kom paa Grønland. Tor-
hall var ikkje vidare likt av Folk, men
endaa hadde Eirik lengje vyrdt ban
mykje. Han var paa Skipe med Tor-
vald og hans Folk, for han var kjend
vida i Ubygdanne. Dei hadde det
Skipe, som Torbjørn hadde haft ut dit,
og vilde vera med Karlsemne; det
meste Mannskape var Grønlendingar.
Paa desse Skipi var det 160 Mann i
alt. Dei siglde fraa Lande, sidan til
Vestrebygdi og til Bjørnøyanne; fraa
Bjørnøyanne siglde dei med Nordan-
vind og var daa wute 1 eitt Døgr;
daa fann dei Land, og rodde fram-med
det i Baatar og kanna (”undersøgte”)
Lande; dei fann der mange Stein-Hellor
og so store, at tvo Mennar kunne lig-
gja rette paa dei med Ijanne mot ein-
annan. Det var mange Melrakkar
(Kvitrever) der. Dei namna Lande og
kalla det Helleland (Labrador). So
siglde dei med Nordanvind eitt Døgr
att og der laag daa eitt Land fyre
dei med stor Skog og mange Dyr.
Det laag ei Øy i Sud-Aust fraa Lande;
der fann dei ein Bjørn og kalla det
Bjørnøy, men Lande, der som Skogjen
var, kalla dei Markland (Nova-Scotia).
Daa det leid eitt Døgr, saag dei Land
atte og siglde under Lande. Det var
eit Nes der som dei kom til; dei bauta
frammed Strondi og let Lande paa
Styrbord. Der var eit ubyrgt (hamn-
laust) Land, og lange sandutte Stren-
dar. Dei fer til Lands med Baatar
og fann der Kjølen av eitt Skip og
kalla Nese Kjølnes. Dei gav au Namn
til Strendanne og kalla dei Furde-
strendanne (d. e. Fælske-strendanne)
for det var langt aa sigla langs med
dei. Daa skar det Vaagar inni Lande,
og dei styrde med Skipi inn i Vaa-
ganne. — Det var daa Leiv var hjaa
Kong Olav Tryggveson og han bad
honom boda Kristendommen paa Grøn-
land, daa gav Kongjen han tvo Skot-
lendingar, ein Kar som het Hakje og
eitt Kvende som het Hækja. Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
