Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr
Å
HER
45
n
|
f
124
Fedraheimen.
dte August 1882.
neder, skulde jeg kunne tvinge Nord-
mændene til ei at gjøre Krav paa andre
Rettigheder, end hvad der kan kræves
af et erobret Folk.”
Bi Røyst fraa 181. ”Til Norriges ud-
valgte Mænd” i Riksforsamlingi skreiv
Bladutgjevar Wulfsberg nokre Ord, som
dei norske Menn kann hava godt av aa
høyra enno. —
”T beholde i Eders Sjæle det ufra-
vendte Blik paa det himmelske Lys og
Retfærdighed; I føle og tro det stade-
ligen: at Gud, og alene Gud, er over
Eder, at Han taler til Eder gjennem
Folkets samdrægtige Vilje, igjennem
Samvittighedens Stemme i Hders Bryst.
Hører denne Røst og følger den! Gjører
hvad Ret er! Saavidt menneskelig Vis-
dom kan udfinde det, og efter det Lys,
som er tændt i Eders Sjæle, stræber at
uddele Ret, grundfæste Frihed, bevare
Kraft og diade Sandhed wubehindret
skinne! Lader ingen Smiger lokke, in-
gen Trusel skrække, ingen List for-
vende, ingen jordisk Magt bryde Eders
faste, urokkelige Sind, Eders uskrøm-
tede gode Vilje. Tildeler Folket, hvad
Gud gav dem, hvad de have eict fra
fjerneste Old: Frihed, Selvstændighed,
Eiendom! — Laaner den høieste Øry-
righed fuld Kraft til at udføre Lovens
Bud; thi det Bud er Folkets Vilje, og
denne Vilje er Folkets Lyksalighed:”
”Frit tør han tænke, frit tør han tale”,
— song dei i gamle Dagar um Nord-
No er det slutt med det som
Vaagar ein
mannen.
med so mykje annat gildt.
Nordmann aa tenkja fritt no, so er han
Fritenkjar og varg
han fritt, um det so er i sitt eiget Hus
elder paa sitt eiget Dekk, — so kann
han faa 60 Dagar.
Fimskipsførar Koch av Brevik kom
i Ordskifte um Politikken med ein Han-
delsreisande Pohlmann og eit Par andre,
Pohlmann var Høgremann og kunde
at Sverdrup var rædd, og
4 væum; og talar
Leksa si —:
at Truntalen var framifraa, so kvar god
Nordmann burde vera ”stolt” — Mannen
sagde so, — vera stolt av denne Talen.
Koch vart leid av slikt Snakk, som
rimelegt kunde vera, og so reiv han i
paa sin Sjømanns-Maate med eit sterki
Ord og sagde,
Pøbeltale. —
— Probenreuter Pohlmann vart furten;
og fislad.
Amtmannen vilde som rimelegt var ikkje
at Truntalen var ein
han gjekk til Amtmannen
hava nokot med denne Fisletuten, og so
gjekk Pohlmann til ein ”Advokat”. Og
”Advokaten” fislad til Justitsdeparte-
mentet. —
Pohblmann hugsad væl ikkje rettare
enn han var i Tyskland, og ”Advokaten”
— ”Adyokaten” visste, at han livde i
Norig under Oskar II. —
— Apgta deg heretter, du stolte Nord-
mann! agta deg baade for kva du tenkjer
og kva du segjer! Bøyg deg i dit Hjarta
som ein Hund, so du ikkje tenkjer an-
nat enn det Presten og Morgenbladet
gjer deg Lov til, og hev du Hug til aa
segja eit Ord eingong, so kviskra,
kviskra, hyss! . . . Du kunde aldri vita,
um der ikkje stod ein Probenreuter att-
um Ryggen din og lurede. —
— Hev du daa aldri Lov til aa tala
fritt, gode Nordmann? Jau, du hev
Lov til aa tala fritt, fritt som ein Flaa-
kjeft, — naar du vil rakka ned paa ditt
eiget Thing. Daa kan du bruka so
sterke Ord som du vil, og setja dei paa
Prent med, um du synest; det er ingen,
som gjer deg nokot for det.
Léve Fridomen!
Post festum. Chr. Johnsen, ”Almu-
vennen”, skriv no um Dagen imot Stats-
raadssaki.
Det kan ein kalla aa liva utanfor
Verdi! Men ”gubben år gamall”, som
Bellmann sagde; Fred være med *”n!
”Levebrødspolitikere” — "omreisende Agi-
tatorer.” Sakførar Gløersen og Tambs
hev Betaling af Novem berlaget — Skjuts-
pengar, Matpengar og Løn — for aa
fara ikring paa Vinstremøti og gjera
Novemberkjekl. Likevæl er dei korkje
”Levebrødspolitikere” elder ”omreisende
Agitatorer”; — var det likt seg!
«Por første Gang, for første Gang . .
Paa eit Folkemøte paa Hamar no nyleg
møtte 500 Mann (og um Ettermiddagen
endaa fleire), fortel Mgbl.; fleire Vin-
stretalarar var uppe; men ved Avrøy-
stingi var der berre 40, som røystad
for 9de Juni; Resten var Høgremenn.
Det var daa endeleg væl for Faa-
tals-Mennerne, at dei og kunde faa Fleir-
tal for ein Gongs Skuld! Dei tek det,
naar dei fær det, — og dei
kann turva det.
Men paa Upplandi er der altso so
mange ’som 500 Mann, som: vil hava
”Norge bøiet under Herskervil” som
Wergeland skreiv um.
— Godt og væl! Lat heile vaar
Årmod koma upp i Dagen, likso godt
strakst som sidan; det er surt, men det
maa tru,
er sunnt. —-
Dei löynlege Hjartans Tankar dukkar
upp i Mebl. rett som det er. No pren-
tar det av eit Stykke av dansk Dag-
blad, der ein mill. a. fær lesa Ord som
desse (av den gamle Romantikeren Paul
Møller):
”Hvis du endnu politiserer, haaber
jeg, du ikke tror, at en Stats Handlin-
ger bør udtrykke de fleste Individers
Vilje eller være en Pøbelregjering; thi
af to Extremer er en taalelig Suve-
ræns (Einvaldskonges) Regimente dog
langt bedre.”
— da ikkje sannt, Morgenblad? Skal
ein velja millom Folkestyre (paa Bak-
strævarmaal ”Pøbelregjering”) og Fin-
velde, so er eit ”taaleligt” Kinvelde
”langt bedre?” —
Underlegt med desse løynlege Tan-
kar: ender og daa maa dei for Dagen,
um dei so skal ut millom Sidebeini.
Alle gode og paalitelege Ode Juni-
Menn bør veljast uppatt; det er paa den
Maaten, at Folket best kann godkjenna
Storthingets Politikk.
det i desse Tider Menn, som er vande
Dessutan trengst
til aa staa paa eit Dekk i Sjøgang. —
Men er det Menn, som hev vist
Teikn til Slingring, elder som paa an-
nan Maate hev vist seg mupaalitelege
elder yeike, so er det sjølvsagt, at dei
maa vera ut-tente. Slik som Regje-
ringi hev stellt seg no, so vil ein vera
likso ille faren med eit Slingre-Thing
som med eit Novemberthing.
send oss Menn, som læt seg narra med
Berre
paa aa taka Statsraadssaki uppatt for
5te Gongen, — so er det absolute Veto
godkjennt, og so kann Nordmennerne
gaa heim og leggja seg.
Bu skal skræmast, Bonde! ”Fædre-
landet” hev vortet europæiskt no; det
sender ut eit Val-manifest elder Val-
upprop, som skal spreidast ut yver heile
Landet til Studnad for dess eiget Parti.
Uppropet inneheld — slikt som ein kann
tenkja seg; men mill. a. dette, at daa
”Kongen” hev sagt, at ”han” ikkje ”kann
elder vil” (!) uppgjeva Veto-”Retten”(!),
— so fær det norske Folk vera sosnildt
aa uppgjeva sim Rett. Du skal skræ-
mast, Bonde! Qg dei brukar din eigen
Konge til aa skræma deg med, — den
same Kongen som hev sagt, at han ikkje
eig andre Meiningar enn det, som er
Lov og Rett. Dei brukar i det heile
Norigs Konge mot Norigs Folk paa ein
slik Maate, at ærlege Nordmenn vil skjem-
mast yver det, so lengje Landet er
byggt. —
Og so lyg dei.
utan Skam, åt der ”allerede nu
ses til at ”opsige” Foreningen med Sve-
rige”, og det heilage Vetobladet gløy-
mer ikkje aa smyrja upp den Fessa, at
det ber mot ”Revolusjon og Oprør”(’),
dersom Folket paa Lovens Grunn og paa
loyleg Maate held fast paa sin grunn-
loygjevne Rett. Like eins smøygjer det
inn litt um, at dersom Storthinget vinn
Folkets Sak fram, so vil det sidan verta
so mykje ”langvarigare og kostbarare”;
— her er det altso ikkje Skam aa tala
um Kostnaden! — Paa slik Maate er
det, dei vil faa Folket til aa stydja deira
Sak og gjeva fraa seg sin Husbondsrett
”Fædrelandet” fortel
93 39
ophid-
i Landet, og dei tvilar visst ikkje paa,
at ”dei dumme Bønderne” vil lata seg
skræma.
Underleg ? Fædrelandet”
ikkje denne Gongen vaagat seg til aa
skræma med ”Vantrui”. Det ser altso
ut til, at det heilage Bladet i Grunnen
veit at det fer med Vas, naar det i sine
Kvardagsartiklar masar um, at Vinstre-
partiet, vil øydeleggja Kristendommen.
— Fagert Folk! ”Blanke Vaapen”!
nok hev
No lyt Morgenbladet agta seg. Fin
morsk Innsendar i Lillb. T. vil hava
”sat en Pind” for den Uskikken, som
”en Del af vore større Blade” hev sit
”rundelige Udkomme” av: at dei ”med
Overlæg forvansker faktiske Omstændig-
heder for at besnære en troskyldig Læ-
Slike
”bevislige Opviglerblad” vil Mannen skal
elder
slippes løs paa Bygderne med Mund-
ser eller fange en ny Abonnent.”
verta sette ”under Censur” ”kun
kurv.” —
Agta deg no, Morgenblad!
Meir löynlege Tankar. Hamar Stifts-
tidende, utgjevet av Novemberkaksarne
Sæhli, Helge Berger, 0. Sandberg og
Jakob Roll, snakkar stundom i Ørska
i Grunnen skulde. No
um Dagen hev det piskat seg upp i
meir enn det
den store Voni, at Truntalen vil gjeva
Regjeringi Mod til aa gjera med Stor-
thinget som Bismark eingong gjorde
med det prøysiske Riksthing: jaga det
fraa einannan, naar det ikkje gjer som
Regjeringi vil, og ’so taka dei Pen-
garne, som Storthinget negtar aa be-
vilga. ”De kongelige Ord, som nys+med
mildt Alvor blev udtalt ... vil upaa-
tvivlelig anspore den exekutive Myn-
dighed til paa rette Tid at gribe ind
med sikker Haand,” — meiner Bladet.
Det var ”Dobbeltlaasen”, det, du! —
— Og av Smaaborn og fulle Folk
skal ein faa Sammingi aa vita.
Vaare Brödrar Svenskarne og Dan-
skarne hev altid høyrt, at Nordmennerne
skal vera so frilyndte, so modige og so
Ut i Tyskland og England hev
dei og den Tanken um ”Sønerne av
dei gamle Vikingarne.”
djerve.
Kor du kjem,
so hey Nordmennerne til dessa havt Ord
for aa vera Gutar, som ikkje kraup i
Kraa for eit stort Ord, og som ikkje
leet seg lura av kvensombelst helder.
Naar ein les i svenske og danske
Åvisur no um Dagen, so ser ein, at dei
liter tryggt paa. at Nordmennerne ikkje
gjev seg i sin Strid for Folkefridomen.
Og dei berre liksom flirer av den Tan-
ken, at dei frie og stolte Nordmennerne
skulde bøygja sin Nakke for Selmer-
Kierulfs Skræmeskot med laust Krut.
Sjølve Grev
Statsministeren, talad i Kongens Nærvær
og med hans nådiga tilstånd bøgt um
dei ”frie” Nordmenn og um Samhugen
Posse, den svenske
med Norigs Fridom. Og i store svenske
Blad stend de aalvorlege Ord um, at
den Fridomsstriden, Nordmennerne fører
no, er ein Strid for Fridomssaki i heile
Norden. —
Kor saart det er aa vita, at so godt.
trur Grannarne oss, — og so gjeng
me her med Hopar av Novembermenn,
som berre strævar av all si Magt aa
faa Norig bøygt og Fridomen bunden!
— Me fær freista i Sumar aa visa
vaare Grannar, at det daa ikkje er
sjølve det norske Folk, som bryr seg so
litet um sitt Lands Rett og Æra:
For Kapt. Krogh var det i Bergen eit
stort Lag um Maandagen. 425 røyste-
rettuge fra Byen var med i denne po-
litiske Pesten.
Tingvali byrjar imorgon mnordanfraa,
Finmarki skal daa kora sine Folk. Det
skal vera uvisst, korleids det gjeng.
Wyrmenner gjer no Høgre i hundra-
vis i Romariks-Fylket.
Lysingar:
(Qvams Skole.
(Smaaskole, Middelskole, kortvarigt
Kursus for ældre paa Latin- og En-
gelsklinje, 2aarigt Latin- og Realgym-
nasium). Indmeldelser modtages Kl.
12—2, Universitetsgaden No. 6.
P. Qvam.
ABD BOBDELLOBD.
SES ES EST: SENSE SD
Kvindeligt Realgymnasium :
og Middelskole.
VUnivwversitetsraden INo. 8-
Kontortid Kl. 12—2.
P. Qvam.
arne same sl EE ae ne Pa ae
STE TG TETT TG TE UNGDGIGIDGIGDESD:
Overretssagfører Kr. J. Olsen,
Torvgaden 5b. Kristiania,
udfører Retssager. Inkassationer m. v.
OSSES TSSSSS:
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
