Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0
s)
Det er derfor Hensigten med nærværende Skrift at
give Fingerpeg i begge de her nævnte Retninger.
Lidt om de11 os omgivende Verden.
J Nutiden vide vel omtrent de fleste, at Jordeii
er rund, og at Solen med sin Glød, sine klare, var-
mende Straaler, er det Midtpimkt, om hvilket Jordm
og alle de øvrige Planeter med deres Maaner dreje sig.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at have Kund-
skab om dette, Jordens Forhold til Solen, som Polakkeii
Nieolaus Copernicns (fodt 1473, død 1546) opdagede og
beviste. Det gælder tillige om at kende noget nærmere
til Jordbnndens Beskaffenhed paa det Sted, hvor vi
leve. Thi Jordoverfladen, hvor sorskellig af Udseende
den end kan være, ligner ikke Jordens dybet«e liggende
Lag, hvis Oprindelse tilhører længst forsvundne Tider.
De ovre Jordlag indeholde, foruden norganiske
Bestanddele (Sa11d, Let, Steii og Grus), forraadnede
Dyre- og Planterester. Under denne Forraadnelse eller
Gæriug udvikles Luft- eller Gasarter af en Beskaffenhed,
som er sorskellig fra den Luft, vi kunne indaande.
Detine Luft er en temmelig ensformig Blanding af
fire Rumfang K»vælstof med eet Rumfang Jlt, foruden
Vanddampe og en ringe Mængde Kulsyre, der er den
for Aandedrættet nbrugelige Luftart, som f. Els. frem-
kommer ved Forbrændiug og Gcering
Kulsyre er en tung Luftart og holder sig derfor, hvor
den er til Stede i større Mængde, tæt til Jorde11. Det
er den, der f. Eks. gor det livssarligt at sove paa Gul-
1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
