Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
faa vidt i Galskabeii, at Folk aslagde Løfte om aldrig
at vadske sig, aldrig at skifte Linned o. s. v.
Lidt efter lidt blev man dog i de hojere Samfunds-
lag mere klar over Forholdene-3 sande Natur, og da
først Tanken fæstnede sig ved den Mulighed, at Grunden
til Smittes Udbredelse maaske kunde ligge i en gennem-
gaaende Mangel paa Renlighedens Overholdelse med
Hensyn til Legemets Pleje, blandede ogsaa Regeritig og
Øvrighed sig i Sagen. Man søgte —— særligt i Frankrig
og Jtalien — at faa Forholdene forbedrede, og derved
kom man, om end kun for en kort Tid, i Begyndelsen
af det 16de Aarhundrede, atter tilbage til Brugen af
varme Bade.
Herhjemme har det til alle Tider været vor
Nationalejendommelighed mere at leve paa nedarvede
Vaner og Skikke end paa Erfaring hentet andet Sted-3
fra; og da Badning var en gammel nordisk Skik, som
tilmed Kirke1i altid havde skærmet, fordi den var noje
knyttet til Folkebevidstheden, som holdt fast ved sin
Tro, at ved at rense Legemet kunde man ogsaa
afvadske sine Sjælepletter, var det ikke paa Grund as
nye Aiifcegtclser, at Badning her hjemme tabte sine
Tillokkelser. Men een af Grundene, hvorfor ogsaa vi glede
bort fra den legemlige Renligheds Overholdelse ved
Badning, laa nærmest i, at vi ogsaa herhjemme
begyndte at gaa med Undertoj af Linned i Stedet for
tidligere af Uld, der ikke blev vadsket saa hyppigt som
det af Linned, hvor Smudset var mere synligt
Kort sagt, endnu den Dag i Dag forholder det sig
ligesaa, at man til Stadighed lader sig noje med, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
