Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de, som alt sagt, passe efter Fodeti, end at gaa med
daarligt syet Skotøj, som tilmed er dyrt.
Lidt om den indre og ydre Klædedragt.
Saavel Mandens som Kvindens, men dog særligt
Kvindms Klædedragt bør ogsaa omtales her, fordi det
er af største Betydning, at den indrettes paa at bevare
Legemets egen Varme, og denne Opgave løses kun paa
naturlig Maade derved, at Klæderue ikke hindre Lege-
mets frie Bevægelser eller virke hæmmende paa Hudens
Uddunstninger
Soiii bekendt, anses Uldtøj nærmest det blotte
Legeme for bedre og sundere end Linned eller Bom-
uld; dog maa det hverken være for tæt vævet eller for
fast strikket; ej heller maa man gaa for længe med sit
uldne Undertøj uden at skifte det og lade det
vadske, da dets Brug ellers virker lige saa skadeligt,
som naar man Dag efter Dag vilde opholde sig i en
tættillnkket Stue uden at aabne Vinduer og Døre
for at faa Luften fornyet.
Man gaar med uldent Undertøj af den Grund,
at dette fremfor Undertøj af Linned eller Bomuld
har den Ejendommelighed, at det optager langt mere
Fugtighed og afgiver den langsommere. Dette fører
til, at Sved, som kommer i Berøring med Uld
og opsuges af dette, ikke fordamper saa hurtigt, som naar
den er opsuget af Linned eller Bomuld, og derved
faar Legemet Tid til paa ny at erstatte den Varme,
det har afgivet, uden først at komme til at føle Kulde-
Sc-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
