Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forladt det, men der er en mystisk forbindelse mellem sjæl
og legeme også efter døden. Så indretter man en bolig
for den døde i graven, men der er jo mørkt under jorden,
i dødsriget; sjælen bor dernede, ikke længere, hvor solen
skinner og lyset råder, derfor bliver mørket den dødes
dag, og kun når mennesker ved nattens frembrud går til
hvile, lukker dødningen sin dör op, søger til de gamle
kendte steder, helst når mørket er dybest, går så til sin
syssel, hvad den nu er.
I hovedsagen synes der i folkenes tro at være fjendskab
mellem levende og døde, som mellem to stridige rigers
indbyggere, og dog er der en forbindelse. »Som jeg er,
skal du vorde!« tilråber dødningen den levende, som véd,
at det er sandt, og så søger at opfylde sin pligt mod den
bortgangne sjæl, i håb om, at börn og börnebörn vil göre
ligeså mod ham. De døde trænger nu og da til de levendes
gaver, mad, drikke, klæder; de fryser, sulter, tørster,
og det synes at være en skik, som følger vor slægt, hvor
den så end færdes, at der bringes de døde gaver og ofre.
Til tider kommer de selv i deres gamle hjem og henter,
hvad den efterlevende slægt under dem, til andre tider
bringer börn, venner, slægtninge gaverne af mad og drikke
og sætter dem på de afdødes grave, så tager sjælene dem,
når de ønsker det, men gengælder da også med frugtbarhed
og grøde til tak for, hvad de modtog. Begge parter
står sig bedst ved gensidig imødekommen.
Langt imod øst bor Japanerne på nogle store øer
ved Kinakysten. De har for skik, når et menneske dør,
at vælge et navn til ham, der passer for de dødes rige.
Dette navn skriver familietemplets præst på en smal
strimmel granved og stiller det hen på forfædrenes alter. Det
første gravminde er kun en pæl af grantræ, men når istedetfor
den sættes et stenmærke, ombyttes tillige granspånen
med en lille sort lakeret trætavle, hvorpå den afdødes navn
er skrevet med gyldne bogstaver.
Hvert år d. 13de, 14de og 15de i den 7de måned fejres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
