Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller de, du følger!« Er navnene glemte, tager han den
ene trediedel af den sammenrørte mad hen i det østligste
hul og siger: »offergave til fædrene, der færdes paa jorden!«
Dernæst atter en skefuld i det midterste hul: »offergave
til fædrene, der færdes i luftenl« Endelig: »offergave
til fædrene, som færdes i himlen!« og slutter så: »glæder
eder, I fædre, griber ivrig hver sin del!«
Jeg har blot her omtalt hovedtrækkene i det sjælemåltid,
som vi endnu skal genfinde mange andre steder. Der
er ikke her tale om sjælenes himmelske boliger, gaverne
sendes ikke op til dem gennem offerilden, men lægges i
jorden nær ved menneskers boliger. Sjælene kommer og
venter, at de levende skal give dem føde og klæder, og
sætter sig på den plads, der er gjort rede til dem. Efter
nogle formler gives også små töjstykker eller hår af den,
som ofrer, altsammen til klæder. De døde nyder madens
varme og lader det kolde ligge. Men når de har modtaget
deres ret, ønsker man ikke, at de uhyggelige gæster skal blive
blandt de levende, men man ryster fligene af sit töj, at
ingen af sjælene skal blive hængende, man holder vejret og
siger: »gå nu bort, I fædre, på eders dybe, gamle stier!
Om en måned kan I komme igen og spise eders offer!«
Hos de gamle Persere fejredes en dødsfest mellem
d. 10—20de Marts, og man påkaldte sjælene om aftenen,
mørket er jo de dødes tid. Det hedder i folkets hellige
skrifter: »vi hylder de gode, mægtige, velgörende forfædre,
som stiger ned til bygderne og kommer der ti nætter i
træk og beder om hjælp: hvem vil prise os? Hvem vil
hylde os? Hvem vil regne os for sine, og hvem velsigne
os? Hvem vil modtage os med en håndfuld kød og en
klædning og hellig ærbødighed?« Den, som opfylder dette
krav, får huset fyldt af gode gaver. Skikken har holdt
sig langt ned i middelalderen: mad stilledes i de afdødes
værelser eller på husets tag, og man mente, at sjælene
færdedes i familien selv. Endelig røgede man med enebær,
hvad der vel var for at holde sig de døde fra livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
